- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Tyktarmskræft
- Screening
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Screening for tarmkræft
Alle personer i alderen 50-74 år bliver tilbudt at deltage i screening for tarmkræft hvert andet år.
Undersøgelser viser, at screening for tarmkræft kan nedsætte dødeligheden af sygdommen. I dag bliver sygdommen opdaget sent hos 60 pct. af patienterne. Det skyldes, at mange først får symptomer sent i sygdomsforløbet.
Med screening kan sygdommen opdages i et tidligt stadium eller som forstadier i form af polypper. Det giver bedre mulighed for behandling og helbredelse.
Screeningsprogrammet er begyndt i 2014, og alle personer mellem 50-74 år får tilbud om at deltage i screening hvert andet år.
Læs mere om screeningsprogrammet, og om hvordan undersøgelsen foregår:
Forebyggende undersøgelser for den nærmeste familie
Da kræft i tyk- og endetarmen kan være arvelig, anbefales det, at du får foretaget forbyggende undersøgelser, hvis du er forælder, søskende eller barn til:
- Personer, der før 50-årsalderen bliver diagnosticeret med tyk- eller endetarmskræft
- Personer i familier med mindst to tilfælde af tyk- eller endetarmskræft
- Patienter med FAP, Lynch syndrom (HNPCC) eller andre arvelige tilstande, hvor der er øget risiko for tarmkræft
Der er forskellige opfølgningsprogrammer afhængigt af, hvilken risikogruppe familien klassificeres i.
De forebyggende undersøgelser indebærer kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi).
Man bør have foretaget koloskopien én gang som 50-årig og derefter anbefales det, at man deltager i tarmkræftscreeningen, hvis ens familie er i en højrisikogruppe.
Hvis man er i den laveste risikogruppe går man til regelmæssige koloskopier med 2 eller 5 års mellemrum.
Hvis du har mistanke om, der er arvelig tarmkræft i familien, så tal med lægen for at afgøre, om du bør henvises til genetisk rådgivning på en Klinisk Genetisk afdeling. Læs mere:
Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?
Læs mere:
Arvelige polypper i tyk- og endetarmen
Familiær Adenomatøs Polypose, forkortet FAP
Arvelig kræft i tyk- og endetarmen
Hereditær non-polypose colorectal cancer, forkortet HNPCC
Alt om tyktarmskræft
Sidst ændret:14.02.2019
Overlæge Ole Roikjær (kirurg) og overlæge ph.d. Lars Henrik Jensen (onkolog) - begge fra Danske Colorectal Cancer Gruppe (DCCG)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?