- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Tyktarmskræft
- Symptomer
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Symptomer på tyktarmskræft
De mest almindelige symptomer på tyktarmskræft er blod i afføringen, diarré, forstoppelse, ændrede afføringsvaner og mavepine. Symptomener kan optræde enkeltvis eller sammen, og der kan også være andre symptomer.
Symptomerne på tyktarmskræft afhænger af, hvor knuden sidder.
Hvis kræftknuden sidder i den øverste del af tyktarmen i højre side, kan du opleve ondt i maven, træthed, vægttab, udspilet mave og feber.
Hvis kræftknuden sidder i den nederste del af tyktarmen i venstre side, kan du opleve blod i afføringen, ændrede afføringsvaner og mavesmerter.
I cirka 2/3 dele af alle tilfælde sidder kræftknuden i venstre side af tyktarmen eller endetarmen.
Symptomerne behøver ikke være kræft, men det er vigtigt, at du kontakter din læge, så du kan blive undersøgt.
Gå til læge, hvis du oplever:
- Blod – med eller uden slim – i afføringen
- Sort afføring
- Ændrede afføringsvaner, der varer i mere end to uger
- Skiftevis forstoppelse og tynd afføring i mere end to uger
- En fornemmelse af, at tarmen ikke tømmes ordentligt, når du er på toilettet
- Smerter ved afføring
- Luft i tarmene eller ondt i maven igennem mere end to uger
- Konstante maveproblemer
- Blodmangel, vægttab eller feber i lang tid uden grund
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Det kan være almindelige fordøjelsesproblemer
Fælles for symptomerne er, at du godt kan have dem - uden at have kræft. Mavepine, diarré og forstoppelse, der hurtigt går over igen, kan sagtens være ufarlige fordøjelsesproblemer. Men du bør gå til læge, hvis du er i tvivl, så lægen kan udelukke kræft.
Blod i afføringen
Blod fra tarmen kan have forskelligt udseende:
- Blod kan farve afføringen sort, hvis blødningen kommer langt oppe fra i mave-tarmkanalen f.eks. tyktarmens højre side eller fra mavesækken
- Frisk, rødt eller ældre mørkerødt blod kan sidde uden på afføringen, være blandet op i afføringen eller komme ud som blodigt slim
- Hvis det bløder kraftigt, kan der være hele klumper af blod (koagler)
- Frisk blod i wc-kummen eller på toiletpapiret
Men der er også blødninger, som man ikke kan se selv. Den type små blødninger kan kun opdages ved hjælp af en særlig test dvs. en kemisk reaktion, der afslører blod i afføringen.
Hvis lægen finder blod i afføringen, er det vigtigt hurtigt at blive nærmere undersøgt for at få afklaret, om blødningen skyldes en kræftknude eller noget godartet som en polyp eller måske bare en hæmoride eller en rift.
Alt om tyktarmskræft
Sidst ændret:14.02.2019
Overlæge Ole Roikjær (kirurg) og overlæge ph.d. Lars Henrik Jensen (onkolog) - begge fra Danske Colorectal Cancer Gruppe (DCCG).
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?