Gå til sygdomsliste

Om tyndtarmen

Tyndtarmen er omkring seks meter lang og ligger stærkt slynget i midten af bughulen. Tyndtarmen er et muskulært rør dækket af slimhinde på indersiden.

Tyndtarmen er den del af mavetarmkanalen, der forbinder mavesækken med tyktarmen. Opadtil modtager tyndtarmen mavesækkens indhold, som efter at have passeret tyndtarmen fortsætter ind i tyktarmen lige ved blindtarmen.

Illustration af mavetarmkanalens organer

Tyndtarmen er gul på tegningen. Leveren er det det brune organ øverst og tyktarmen er lyserød.

Tyndtarmen kan efter funktion inddeles i tre dele:

Illustration af tolvfingertarmen

Tolvfingertarmen er den øverste del af tyndtarmen.

Tolvfingertarmen (duodenum)

Tolvfingertarmen er den øverste del af tyndtarmen, som sidder lige efter mavesækken. Her bliver føden blandet med galde fra leveren, fordøjelsesenzymer og insulin fra bugspytkirtlen. Mavesår opstår ofte her.

Jejunum - den midterste del

Jejunum er den midterste del af tyndtarmen, hvor der udskilles fordøjelsesenzymer.

Ileum - den nederste del

Den nederste del af tyndtarmen, hvor de fleste af næringsstofferne optages, hedder ileum. Her er desuden en mindre del af immunsystemet lokaliseret. Fortsætter i tyktarmen nedad til højre i bughulen ved blindtarmen.

Kroppen optager føde og væske i tyndtarmen

I tyndtarmen foregår den endelige nedbrydning og langt den største optagelse af føden.

Tyndtarmens kirtler producerer en række fordøjelsesenzymer, som sammen med sekret fra bugspytkirtlen og galde fra leveren, fordøjer indholdet i tarmen. Til det brug dannes hvert døgn flere liter fordøjelsessekret.

Ved hjælp af fordøjelsessekretet spaltes fødens næringsstoffer til mindre enheder, så de kan optages i kroppen gennem slimhinden i tyndtarmen, som har en meget stor absorberende overflade. Kroppen optager også væske i tyndtarmen.

Tyndtarmen er ophængt i bughulens vægge i et såkaldt krøs, hvilket sikrer, at tarmen kan bevæge sig under fordøjelsen.

Ved hjælp af sammentrækninger i tyndtarmens muskulatur bliver føden blandet med enzymerne og transporteret videre gennem tarmen. Når det meste af føden er opsuget efter ca. fire timer, bliver tarmmuskulaturens bevægelser anderledes og snører sig sammen (peristaltiske bevægelser), så indholdet bliver transporteret mod tyktarmen og endetarmen.

Forskellige typer kræft i tyndtarmen

Der er flere forskellige typer kræft i tyndtarmen, som opstår i forskellige typer celler i tyndtarmen:

Adenocarcinom

  • Udgør omkring 40 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
  • Opstår i kirtelceller i slimhinden
  • Ses hyppigst i tolvfingertarmen

Neuroendokrin tumor (NET) i tyndtarmen

  • Udgør omkring 40 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
  • Opstår i neuroendokrine celler i tyndtarmen
  • Ses hyppigst i blindtarmen eller ileum

Læs mere om NET:

Neuroendokrine tumorer (NET)

Tyndtarm - NET


Lymfeknudekræft i tyndtarmen

  • Udgør 10 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
  • Opstår i en lymfeknude i tyndtarmen
  • Ses hyppigst i jejenum

Læs mere:

Lymfeknudekræft


Bløddelssarkom i tyndtarmen

  • Opstår i muskel- og bindevæv i tarmen
  • Ses hyppigst i ileum

Læs mere:

Bløddelssarkomer


Gastrointestinal stromal tumor, kaldet GIST

  • Opstår i mesenkymale celler i bindevævet i væggen af tarmen - GIST er en særlig type bløddelssarkom
  • 30 pct. af tilfældene ses i jejunum og ileum, 5 pct. ses i tolvfingertarmen og resten af tilfældene ses i andre mavetarmorganer

Læs mere om sygdommen:

GIST


Spredning fra anden kræft (metastase)

  • Består af den samme slags kræftceller som den oprindelige kræftknude, f.eks. vil en metastase (spredning) til tyndtarmen fra kræft i brystet bestå af brystkræftceller
  • Spredning til tyndtarmen ses oftest ved bugspytkirtelkræft, æggestokkræft og tyktarmskræft, men også ved f.eks. brystkræft og modermærkekræft

Læs om behandling af spredning til tyndtarmen under den primære kræftsygdom:

Kræftsygdomme



Alt om kræft i tyndtarmen:

Tyndtarmskræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende