Gå til sygdomsliste

Symptomer på tyndtarmskræft

En knude i tyndtarmen giver ofte få symptomer i starten. Typiske symptomer kan være mavesmerter, nedsat appetit, vægttab og opkastninger. Knuder i tyndtarmen kan være andet end kræft, og symptomerne er ofte de samme, uanset om knuden er ondartet eller godartet.

Symptomer på kræft i tyndtarmen og tolvfingertarmen

Symptomerne på kræft i tyndtarmen og tolvfingertarmen er ofte meget sparsomme og uspecifikke i starten. Senere i et sygdomsforløb kan der opstå mavesmerter, at man bliver hurtigt mæt, opkastninger, nedsat appetit, vægttab og blodmangel. Der kan også opstå blødning fra tolvfingertarmen, som vil vise sig som blodigt opkast eller sort afføring.

Hvis kræftknuden blokerer for galdevejenes udløb i tolvfingertarmen, så affaldsstofferne bremses i at udskilles gennem tarmen, kan man udvikle gulsot (ikterus).

Dame, der taler med sin læge.

Symptomerne behøver ikke være kræft, men det er vigtigt, at du kontakter din læge, så du kan blive undersøgt.

Gå til læge, hvis du oplever:

  • Mavesmerter
  • Konstante maveproblemer
  • Blodmangel - viser sig som træthed og bleghed
  • Vægttab uden grund
  • Feber i lang tid
  • Diarré (ses ved lymfomer og neuroendokrine tumorer)
  • Rødfarvning af ansigtet kaldet flushing (ses ved neuroendokrine tumorer)

Søg akut lægehjælp ved akutte svære mavesmerter, som kan skyldes:

  • Tarmslyng - sjældent
  • Perforation af tarmen (ses ved lymfomer)
Symptomer på tarmslyng
  • Smerter der varer nogle minutter og kommer og går
  • Store opkastninger
  • Udspilning af maven
  • Stop af afføring og afgang af luft

Alt om kræft i tyndtarmen:

Tyndtarmskræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende