Gå til sygdomsliste

Undersøgelser og diagnose ved kræft i tyndtarmen

Ved mistanke om kræft i tyndtarmen får du taget blod- og urinprøver, du kan få forskellige scanninger og få lavet en videoundersøgelse af mave-tarm-kanalen (kapselendoskopi). På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Formål med undersøgelserne

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser skal finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Knuder i tyndtarmen kan være både godartede og ondartede. Diagnosen kræft kan først stilles, hvis en vævsprøve fra knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet viser, at der er kræftceller til stede.

Valg af undersøgelse kan afhænge af, hvor i tyndtarmen knuden sidder.

Røntgenundersøgelse og MR-scanning

Ved mistanke om en knude i tyndtarmen kan du få foretaget en røntgenundersøgelse af tarmen med et kontraststof kaldet barium. Man drikker kontraststoffet og får derefter taget røntgenbilleder, der vil vise, hvordan kontraststoffet bevæger sig gennem tarmen.

Det er dog blevet mere almindeligt at bruge MR-scanning ved undersøgelser i tyndtarmen.

Ved en MR-scanning bliver du placeret i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet, kan en computer lave et detaljeret billede af kroppens indre. 

Under scanningen er du alene i undersøgelsesrummet, men du kan hele tiden komme i kontakt med personalet. Det er normalt, at MR-scanneren støjer med bankelyde under optagelsen, men hvis det generer, kan du bruge ørepropper - tal med personalet, som står for undersøgelsen.

Læs mere om de to billedundersøgelser:

Røntgenundersøgelse

MR-scanning

Kvinde og læge ved en MR-scanner

Se film om, hvordan en MR-scanning forløber. 07:46 min.

Videoundersøgelse af mave-tarm-kanalen (kapselendoskopi)

Lægen kan også vælge at fotografere området ved hjælp af et såkaldt pillekamera (kapselendoskopi). Ved en kapselendoskopi får man en videoundersøgelse af tarmkanalen optaget af et miniaturekamera inde i mave-tarm-kanalen.

Kameraet er så lille, at det kan være i en glat kapsel på størrelse med en stor pille, som man sluger med et glas vand. Kameraet optager billeder af tyndtarmens inderside i 6 til 8 timer og sender billederne til en minicomputer, som man bærer i et bælte om maven. 

Kapslen er engangsudstyr og kommer ud med afføringen i dagene efter undersøgelsen.

Vævsprøve med dobbelt-ballon-endoskopi

Hvis der er fundet en knude ved MR-scanning eller ved kapselskopi, kan man få taget en vævsprøve ved en såkaldt dobbelt-ballon-endoskopi. En knuden nede i selve tyndtarmen (jejunum eller ileum) kan nemlig ikke nås med almindelig kikkertundersøgelse.

I stedet kan lægen bruge en lang bøjelig specialkikkert  (en dobbelt-ballon endoskopi), hvor lægen kan se indersiden af tyndtarmen på en TV-skærm.

Ballonendoskopet er forsynet med to balloner, som kan folde tyndtarmen sammen, så det som regel bliver muligt at se hele den 5 til 6 meter lange tyndtarm igennem. 

Som regel føres kikkerten ind gennem munden, og man er bedøvet under undersøgelsen, som typisk tager to til tre timer.

Kikkertundersøgelser af øverste og nederste del af tyndtarmen

I nogle tilfælde kan man også få taget vævsprøver af mistænkelige områder i tyndtarmen ved en kikkertundersøgelse. 

Ved mistanke om kræft i tolvfingertarmen får man ofte foretaget en kikkertundersøgelse (gastroskopi) med en bøjelig kikkert med lys i. Kikkerten bliver ført gennem munden eller eventuelt næsen ned i spiserøret til mavesækken og videre til tolvfingertarmen. For enden af kikkerten sidder et lille kamera, der kan tage billeder eller vise billederne på en skærm.

Ved en anden type kikkertundersøgelse (koloskopi) kan man få undersøgt de nederste omkring ti cm af tyndtarmen. Kikkerten bliver her ført ind gennem endetarmsåbningen og videre op til nederste del af tyndtarmen. Læs mere om de to kikkertundersøgelser:

Gastroskopi

Koloskopi

Undersøgelse af vævsprøve fra knuden

For endeligt at kunne få stillet diagnosen kræft i tyndtarmen og få bestemt, hvilken type kræft der er tale om, er det nødvendigt, at lægen undersøger en vævsprøve (biopsi) fra knuden.

Ofte bliver diagnosen imidlertid først endelig stillet ved operation, hvor man får fjernet knuden. Det fjernede væv bliver derefter sendt til mikroskopisk undersøgelse.

Cirka en uge efter operationen kan man få endeligt svar på, om det er kræft, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om, og om sygdommen har spredt sig i tarmen.

Blod- og urinprøver

Man får også taget blodprøver for at undersøge, om man har blodmangel, og for at se hvordan leveren fungerer. Desuden får man taget urinprøver, som sammen med blodprøverne bliver undersøgt for tumormarkørerne CgA (chromogranin A) og 5-HIAA. Læs mere:

Tumormarkører i blod og urin ved mistanke om NET

Undersøgelser for spredning i tyndtarmen

For at lægen kan vurdere, om sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen, vil du også få foretaget forskellige typer af scanninger. Du vil bl.a. få foretaget en CT-scanning af brystkassen og maven (bughulen), og muligvis en PET-scanning,  for at undersøge, om sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen. 

Ofte tager lægen også en endoskopisk ultralydsskanning (EUS) for at vurdere, om knuden kan opereres bort. Læs mere om undersøgelserne:

CT-scanning

Scanninger ved mistanke om NET

Endoskopisk ultralydsscanning (EUS)

Kvinde og mand, der taler sammen i en have

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

Mange forskellige diagnoser ved en knude i tyndtarmen

Diagnosen kræft kan først stilles, hvis en vævsprøve fra knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet viser, at der er kræftceller til stede. Knuder i tyndtarmen kan være godartede eller forskellige typer kræft,  som er opstået i tyndtarmen. Nogle kræfttyper i tyndtarmen er langsomt voksende, og dermed ikke så svære at behandle.

Her kan du læse om de forskellige typer kræft i tyndtarmen, som opstår i forskellige typer celler i tyndtarmen:

Adenocarcinom

  • Udgør omkring 40 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
  • Opstår i kirtelceller i slimhinden
  • Ses hyppigst i tolvfingertarmen

Neuroendokrin tumor (NET) i tyndtarmen

  • Udgør omkring 40 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
  • Opstår i neuroendokrine celler i tyndtarmen
  • Ses hyppigst i blindtarmen eller ileum

Læs mere om NET:

Neuroendokrine tumorer (NET)

Tyndtarm - NET

Lymfeknudekræft i tyndtarmen

  • Udgør 10 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
  • Opstår i en lymfeknude i tyndtarmen
  • Ses hyppigst i jejenum

Læs mere:

Lymfeknudekræft

Bløddelssarkom i tyndtarmen

  • Opstår i muskel- og bindevæv i tarmen
  • Ses hyppigst i ileum

Læs mere:

Bløddelssarkomer

Gastrointestinal stromal tumor, kaldet GIST

  • Opstår i en sjælden form for bløddelssarkom
  • 30 pct. af tilfældene ses i jejunum og ileum, 5 pct. ses i tolvfingertarmen og resten af tilfældene ses i andre mavetarmorganer

Læs mere om sygdommen:

GIST

Spredning fra anden kræft (metastase)

  • Består af den samme slags kræftceller som den oprindelige kræftknude, f.eks. vil en metastase (spredning) til tyndtarmen fra kræft i brystet bestå af brystkræftceller
  • Spredning til tyndtarmen ses oftest ved bugspytkirtelkræft, æggestokkræft og tyktarmskræft, men også ved f.eks. brystkræft og modermærkekræft

Læs om behandling af spredning til tyndtarmen under den primære kræftsygdom:

Kræftsygdomme

Reaktioner og følelser, når man får kræft

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også mulighederne for at få hjælp. Læs mere og få gode råd:

Reaktioner og følelser

Hvis du lige har fået kræft

Råd til pårørende

Her kan du få hjælp:

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Tarmkræft' på cancerforum.

Cancerforum.dk


Alt om kræft i tyndtarmen:

Tyndtarmskræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende