Ung kræft i
02-06-2020

En ny forskningsapp til unge med kræft!

Forskere og unge kræftpatienter fra Rigshospitalet lancerer i dag en app til unge med kræft. Ung kræft har en nøglefunktion som moderator for det debatforum, hvor de unge kan skrive med hinanden og dele erfaringer.
Billede af forskningsapp til unge med kræft
De unge, som bruger appen, vil de næste to år øge forskernes viden om, hvilke symptomer der har indflydelse på unge kræftpatienters liv.

'Kræftværket' er navnet på en ny forskningsapp til unge med kræft, som går i luften i dag. I appen kan unge kræftpatienter mødes i et community med andre unge og løbende tracke og få overblik over deres sygdom. Der er også en vidensdel, hvor man kan læse om kræft og se korte film med unge, som taler om forskellige emner.

Appen er en del af et større forskningsprojekt på Rigshospitalet, som skal undersøge unge kræftpatienters livskvalitet under og efter behandling.

Vi skal stå for det community, hvor de unge kræftpatienter kan skrive sammen med andre i samme situation. Det glæder vi os helt vildt meget til. Vi ved, hvor vigtigt det er at have nogen at dele sine tanker og erfaringer med. 

Læs hele nyheden om appen her:
Forskningsapp skal forbedre unge kræftpatienters livskvalitet

Af Af Iben Bøgh Nielsen Sidst ændret 02.06.2020