Gå til sygdomsliste

Operation af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer

En operation for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer betyder, at kræftvævet i det berørte område bliver fjernet. Samtidig fjerner kirurgen også nogle lymfeknuder i lysken for at undersøge, om sygdommen eventuelt har spredt sig.

Ved operationen får man fjernet hud og slimhinde i de ydre kønsorganer i de områder, hvor kræften sidder. Hvor meget af vævet der skal fjernes afhænger af, hvor kræftknuden sidder og hvor stor den er.

Hvis kræftknuden også involverer urinrøret, skeden eller endetarmen vil lægen i nogle tilfælde anbefale strålebehandling og kemoterapi i stedet for operation. Læs mere:

Strålebehandling af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer

Lymfeknuder fjernes i lysken

Ved operationen får man også fjernet en eller flere lymfeknuder i den ene eller begge lyskeregioner, for at lægen kan se, om sygdommen har bredt sig dertil.

Hvis kræftknuden er relativ lille bruger lægen 'sentinel node' metoden ('node' er det engelske ord for lymfeknude). Sentinel node er den første lymfeknude, som modtager lymfevæske fra kræftknuden. Man kalder også denne lymfeknude for skildvagtslymfeknuden. Undersøgelser har vist, at hvis der ikke er kræftceller i sentinel node, er der heller ikke kræftceller i de andre lymfeknuder i området. 

Ved sentinel node metoden kan man nøjes med at få fjernet en enkelt eller to lymfeknuder i lysken, og det mindsker bivirkningerne af operationen.

Hvis kræftknuden er større end fire cm, eller hvis man har forstørrede lymfeknuder med mistanke om spredning, vil man i stedet få fjernet alle lymfeknuderne i lyskeregionerne.

Operationen, hvor man får fjernet selve kræftknuden i de ydre kønsorganer og operationen i lysken foregår i den samme bedøvelse.

De seneste 20 år har behandlingen af vulvacancer ændret sig væsentligt. Takket være forskning på området ved man i dag, at det ved tidlig vulvacancer er tilstrækkeligt at fjerne mindre områder ved de ydre kønsorganer og en eller to lymfeknuder i lysken. Tidligere indebar behandlingen meget store operationer. Bivirkningerne efter operation er derfor mindsket betydeligt.

Overlæge, ph.d. Pernille Jensen

Efter operationen

Operationssårets størrelse afhænger af, hvor udbredt kræften er. For at forebygge infektion får man antibiotika under operationen.

Som regel får man også lagt et kateter op i blæren for at undgå gener ved vandladning.

Hvis man har fået fjernet alle lymfeknuderne i lysken, får man lagt et dræn. Drænet fjernes efter nogle dage.

Efter operationen bliver det væv, som man har fået fjernet ved operationen, undersøgt i mikroskop for at sikre, at al kræften er fjernet i sundt væv. Desuden undersøger lægerne, om der er kræftceller i lymfeknuderne.

Ud fra undersøgelserne vurderer lægerne, om man har behov for yderligere behandling.

Eventuel supplerende strålebehandling efter operation

Hvis undersøgelserne af vævet efter operationen viser, at der er kræftceller i lymfeknuderne, eller at kræftknuden ved de ydre kønsorganer ikke er fjernet i sundt væv, vil man få tilbud om supplerende strålebehandling med samtidig kemoterapi. 

Formålet med strålebehandlingen er at slå de kræftceller ihjel, der eventuelt måtte være tilbage efter operationen. Læs mere:

Strålebehandling af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer

Komplikationer efter operationen kan du få hjælp til at lindre

Der kan både opstå infektion i såret ved de ydre kønsorganer og ved såret i lyskeregionerne, og mange vil derfor opleve, at såret heler langsomt. Det kan blive nødvendigt med hjælp til at rense og passe sårene fra en hjemmesygeplejerske i den første tid efter, man er blevet udskrevet.

Den afdeling, du er opereret på, vil hjælpe dig med at arrangere dette. Det kan oftest foregå i dit eget hjem eller eventuelt på det hospital, du bor tættest på.

Andre akutte komplikationer er blærebetændelse, svie ved urinrøret, endetarmsåbningen og/eller skedeindgangen. Blærebetændelse behandles med antibiotika, og generne omkring urinrør og endetarmsåbning samt skedeindgang svinder, når såret heler op.

Hvis alle lymfeknuderne i en eller begge lyskeregioner er fjernet vil mange opleve lymfeansamlinger i lysken. Oftest svinder de af sig selv med tiden. Lægerne tager stilling til om væsken evt. skal tømmes ud en eller flere gange - skal de det, foregår det ambulant.

Gener med lymfeansamling efter operationen opstår kun sjældent, hvis lægen har brugt ’sentinel node’ metoden, hvor man kun får fjernet en eller nogle få lymfeknuder i lysken.

Senfølger efter operationen

Helingen af det opererede område kan give senfølger. Det er vanskeligt at forudsige præcis, hvilke gener den enkelte får, da selve operationen helt afhænger af kræftknudens størrelse, hvor den sidder og hvilke dele af de ydre kønsorganer, der er involveret.

Nogle får foretaget et mindre indgreb på kun den ene side, mens andre får foretaget et større indgreb med plastikkirurgisk assistance, for at huden kan nå sammen igen efter operationen.

Den kirurg, der opererer dig, vil grundigt gennemgå operationens omfang med dig og informere dig om, hvilke gener netop du kan risikere at opleve.

Der er få gener efter operation i lysken med sentinel node metoden, mens der efter fuld fjernelse af lymfeknuder i en eller begge lyskeregioner er en relativ høj risiko for senfølger.

Generelt vil supplerende strålebehandling kunne forværre de senfølger, der er opstået efter operation.

Dannelse af arvæv kan genere, men bedres ofte med tiden 

Når man får fjernet væv, og kanterne bliver syet sammen igen, vil der under ophelingen kunne opstå arvæv. Huden i området kan få ændret følesans, typisk med nedsat følsomhed.  

Skedeindgangen kan efter opheling være forsnævret og/eller skæv. Huden og slimhinden i området ved skedeindgangen kan være sart, tynd og skrøbelig. Det kan medføre smerter ved berøring og problemer med at kunne gennemføre samleje. Dette kan sagtens bedres væsentligt over tid, når ophelingsprocessen i vævet gør det mere smidigt og mindre skrøbeligt.

Området ved mellemkødet og endetarmsåbningen kan også blive påvirket af arvævsdannelse. Det kan være generende, hvis man har fået fjernet meget af mellemkødet sammen med kræftknuden under operationen, da man så efterfølgende kan opleve det vanskeligere at holde sig ren efter toiletbesøg. Det vil dog også i de fleste tilfælde blive bedre over tid, når ophelingen har gjort vævet mere smidigt.  

Urinstrålen kan i sjældne tilfælde blive skæv

I sjældne tilfælde, hvor man er blevet opereret meget tæt på urinrøret, kan vandladningen påvirkes, så urinstrålen kan blive skæv eller spredt. I meget sjældne tilfælde kan man blive inkontinent som følge af operationen.

Risiko for kronisk lymfødem i et eller begge ben

Det er sjældent, at man oplever kronisk lymfødem (lymfeansamlinger) efter en operation med sentinel node metoden.

Hvis alle lymfeknuder i en eller begge lyskeregioner er blevet fjernet som led i operationen, er der risiko for lymfødem i et eller begge ben. Dette kan i nogle tilfælde blive kronisk. Man kan også opleve kronisk lymfødem i lyskeregionerne og i sjældnere tilfælde i området ved de ydre kønsorganer.

Hævelsen skyldes, at lymfeafløbet fra benet eller benene ikke i tilstrækkelig grad har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, som blev fjernet ved operationen.

For at lindre generne kan man dyrke motion, bruge støttestrømper og få fysioterapi med lymfedrænage. Der er rundt omkring i landet mange lokale fysioterapeuter, der er specielt uddannet til at tage sig af problemer med lymfødem. Du kan, via den afdeling du er opereret på eller din egen læge, blive henvist til en specialuddannet fysioterapeut. Fysioterapeuten kan instruere i hjemme-øvelser for at afhjælpe lymfødemet. Læs mere:

Lymfødem


Læs alt om behandling af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (vulvacancer):

Behandling af vulvacancer (oversigt)

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende