Gå til sygdomsliste

Kemoterapi og behandling for spredning ved kræft i æggestokkene

Man får ofte kemoterapi efter operation for æggestokkræft for at forebygge, at kræften skal vende tilbage (adjuverende behandling), men kemoterapi bruges også ved spredning eller for at gøre operation mulig (neoadjuverende behandling).

Kemoterapi bruges i flere forskellige sammenhænge ved kræft i æggestokkene.

  • For at nedsætte risikoen for tilbagefald efter operation
  • For at fjerne eventuel restsygdom efter operation eller udsætte tiden til evt. tilbagefald
  • For at gøre det muligt at operere, hvis det ikke umiddelbart er muligt
  • Ved mere udbredt kræft eller tilbagefald af kræft i æggestokkene

Kemoterapi er medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapien udsætter tiden, at sygdommen kan vende tilbage.

Du får behandlingen som drop i en blodåre, så medicinen kommer rundt i hele kroppen. Man får som regel kemoterapien ambulant på hospitalet (uden at være indlagt).

Kemoterapi ved kræft i æggestokkene kan føre til bl.a. hårtab og føleforstyrrelser i fingre og tæer. Det er dog ikke alle kvinder, der oplever bivirkninger ved kemoterapi. Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelle bivirkninger:

Kemoterapi

Kemoterapi for at nedsætte risikoen for tilbagefald efter operation (adjuverende kemoterapi)

Ved meget lokaliseret sygdom, hvor kræftcellerne kun ser let ondartede ud (dvs. enkelte tilfælde af stadium I), kan man undgå at få kemoterapi som efterbehandling. Men de fleste kvinder vil blive tilbudt kemoterapi efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Kemoterapien kan nemlig slå eventuelt tilbageværende kræftceller ihjel.

Kemoterapi for at udsætte tiden for tilbagefald efter operation

Hvis det ikke var muligt at fjerne alt kræftvævet under operationen, vil man blive tilbudt kemoterapi.

Efter operationen får man som regel tre til seks behandlinger med tre ugers mellemrum. For at øge virkningen af kemoterapien får man oftest en kombination af to typer kemoterapi.

Det ene præparat er som regel paclitaxel (Taxol®) eller taxotere (Doxetaxel®) og det andet et platinholdigt stof (carboplatin). Har man et dårligt alment helbred, vil man dog ofte få tilbudt behandling med carboplatin alene.

Kemoterapi for at gøre det muligt at operere (neoadjuverende kemoterapi)

I nogle tilfælde får man tilbudt kemoterapi før operationen. Formålet er at mindske området med kræftceller og således gøre operationen mulig eller mest effektiv.

Når medicinen føres med blodet rundt i kroppen, kan den desuden ramme de kræftceller, som via blodbanen eventuelt måtte være ført ud i kroppen. Kemoterapi kan få kræftknuderne til at skrumpe så meget, at lægen kan fjerne dem ved en operation efter tre-fire serier kemoterapi.

Intervaloperation når kemoterapi kan mindske kræften

Hvis scanningerne viser, at sygdommen er for udbredt, og den sidder fast på nogle kritiske steder, starter man ikke med at blive opereret. I stedet kan man starte med at få såkaldt neoadjuverende kemoterapi.

Hvis kemoterapien får sygdommen til at skrumpe nok, bliver man, efter 3-4 serier kemoterapi, tilbudt såkaldt intervaloperation, hvor målet er at fjerne så meget af sygdommen som muligt.

Behandling af tilbagefald

Hvis man får tilbagefald, kan man i nogle tilfælde blive opereret - det kræver dog, at sygdommen kun har spredt sig i et begrænset omfang. Som regel bliver man tilbudt kemoterapi, hvis kræften er vendt tilbage.

Hvis operation ikke er mulig, er behandlingen kemoterapi. Selv patienter i meget dårlig almentilstand kan opnå betydelig lindring af kemoterapi, og sygdomsudviklingen kan bremses i en periode.

Hvis man får tilbagefald af kræft i æggestokkene, har kræften ofte spredt sig. Kræft i æggestokkene kan også have spredt sig allerede på diagnosetidspunktet. Det kaldes metastaser, hvis kræften har spredt sig til andre organer i kroppen.

Hvis kræft i æggestokkene spreder sig, sker det oftest ved, at kræften vokser ud i bughulen. Kræftcellerne kan dog også føres ud i kroppen via lymfekarrene til lymfeknuderne. I sjældne tilfælde spreder sygdommen sig til lever eller lunger.

Hvis man ikke tidligere har fået kemoterapi, eller der er gået mere end et halvt år

Har man ikke tidligere fået kemoterapi, eller er der gået mere end et halvt år, siden den primære kemoterapi ophørte, får man tilbudt behandling, som er baseret på carboplatin, eventuelt kombineret med et andet stof.

Hvis sygdommen er kommet igen mere end et halvt år efter den primære behandling, og man stadig har bivirkninger med føleforstyrrelser i fingre og tæer, kan man med fordel få en kombination af carboplatin og kemoterapi i form af doxorubicin (liposomal) i stedet for carboplatin og paclitaxel. Med denne behandling undgår man, at føleforstyrrelserne forværres.

Har man dårligt alment helbred eller tåler kombinationskemoterapi dårligt, vil man ofte få tilbudt behandling med et enkelt stof (carboplatin).

Hvis man ikke kan tåle carboplatin længere, kan dette erstattes med kræftlægemidlet trabectidin, som anvendes sammen med doxorubicin (liposomal). Man får behandlingen som drop i en vene hver tredje uge. Behandlingen kan fortsættes, så længe der er god effekt. 

Hvis man får tilbagefald inden for et halvt år efter den primære kemoterapi

Får man tilbagefald inden for et halvt år efter den primære kemoterapi, får man som regel behandling med et stof, som man ikke har fået før. Der findes ingen standardbehandling, men lægen vurderer, hvilken form for behandling der vil have størst effekt. Der findes flere former for kemoterapi, som har en effekt i denne situation.

Man får som regel tre til seks serier kemoterapi med tre til fire ugers mellemrum. 

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Carboplatin

Paclitaxel

Lindrende kemoterapi (PIPAC) ved spredning til bughulen

Det er blevet muligt at behandle spredning af kræft til bughinden med en metode kaldet PIPAC. Ved PIPAC (Pressurized IntraPeritoneal Aerosol Chemotherapy) bliver kemoterapien forstøvet direkte ind i bughulen. PIPAC kan være en mulighed, hvis kræften ikke kan fjernes ved operation, eller hvis man ikke har gavn af standardkemoterapi.

Denne behandling er dog stadig eksperimentel behandling (forsøgsbehandling) og således ikke en standardbehandling. Kvinder, der evt. skal behandles som led i dette forsøg, skal opfylde en række kriterier for at kunne komme i betragtning til denne behandling.

Kræft kan sprede sig til bughulen og bughinden (peritoneal karcinose) ved flere forskellige kræftformer, og ses især ved tyk- og endetarmskræft, kræft i bugspytkirtlen, kræft i mavesækken og kræft i æggestokkene. 

Ved spredning til bughinden er behandling med kemoterapi direkte ind i bughulen gennem en kikkertoperation en skånsom og livsforlængende mulighed. Målet med behandlingen er ikke at helbrede sygdommen, men at holde den i ro og at forbedre din tilstand.

Alle kræftformer som spreder sig til bughinden kan behandles med PIPAC. Gennem to små huller i bugvæggen får man via en kikkert pumpet forstøvet kemoterapi ind i bughulen, så en sky af kemoterapi dækker hele overfladen af bughinden.

PIPAC har to fordele ved behandling af metastaser i bughulen. Når kemoterapien rammer metastaserne på bughulens overflade direkte, opnår man en høj koncentration af kemoterapi i bughulen. Derudover får man kun en tiendedel af den dosis kemoterapi, som man normalt får, hvis kemoterapien bliver givet i en blodåre. Derfor medfører PIPAC langt færre bivirkninger end almindelig kemoterapi.

PIPAC kan gentages hver fjerde til sjette uge, så længe behandlingen har effekt. Denne eksperimentelle behandling er i Danmark samlet på Odense Universitetssygehus.

Læs mere om Odense PIPAC Center:

Odense PIPAC Center (OPC)

Antistofbehandling ved spredning af kræft i æggestokkene

Hvis det ikke har været muligt at få fjernet al kræften ved operationen, eller hvis sygdommen har spredt sig, anbefales ud over kemoterapi behandling med antistoffet bevacizumab (Avastin®).

Bevacizumab er et biologisk lægemiddel, der hæmmer dannelsen af nye blodkar, som kræftcellerne skal opbygge for at overleve. Når kræftens blodforsyning på denne måde svinder ind, sultes kræftcellerne, fordi de ikke får de næringsstoffer og den ilt, de skal bruge. Det fører til celledød og hæmmer kræftknudens vækst.

Bevacizumab

Bevacizumab er et antistof, som hæmmer vækstfaktoren VEGF (vascular endothelial growth factor). VEGF har betydning for dannelsen af nye blodkar (angiogenese).

Man får bevacizumab sammen med kemoterapi i et drop i en blodåre. Behandlingen med bevacizumab fortsættes efter kemoterapien er afsluttet. Bevacizumab gives ambulant hver tredje uge på hospitalet.

Effekten af behandlingen bliver vurderet ved hjælp af CT-scanninger. Behandlingen kan fortsætte i op til et år.

Læs mere om antistoffets virkning og bivirkninger:

Bevacizumab (Avastin®)

Behandling med carboplatin og doxorubicin

Hvis sygdommen er kommet igen mere end et halvt år efter den primære behandling, kan man blive tilbudt en kombination af carboplatin og doxorubicin (Caelyx®) i stedet for carboplatin og paclitaxel. 

En ny type behandling med de såkaldte PARP hæmmere ser lovende ud til patienter med genetisk disposition til æggestokskræft.

Doxorubicin (Caelyx®)

Kunstig overgangsalder som følge af kemoterapi

Hvis man i forvejen nærmer sig overgangsalderen, kan kemoterapien medføre, at man hurtigere kommer i overgangsalderen.

Hos yngre kvinder kan kemoterapien påvirke den æggestok, man har tilbage, og medføre, at menstruationerne stopper eller bliver uregelmæssige. Menstruationerne bliver som regel regelmæssige igen, når kemoterapien stopper, men det kan godt tage flere måneder.

Nedfrysning af rask æggestok

Man kan få nedfrosset en æggestok før kemoterapi og senere få den lagt tilbage, hvis man er i høj risiko for at blive steril af kræftbehandlingen. Det er derved muligt at genoprette evnen til at blive gravid. Læs mere:

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn

Kontrol af effekten af kemoterapi

Effekten af behandlingen med kemoterapi bliver kontrolleret efter hver anden eller tredje behandling, samt når behandlingen er afsluttet.

Man vil som regel få foretaget ultralyd, CT- eller MR-scanning af bughulen og bækkenet. Man får også taget blodprøver for at få målt niveauet af markøren CA-125 i blodet.

For de fleste kvinder med kræft i æggestokkene gælder det, at stigende værdier af CA-125 ved gentagne målinger tyder på, at sygdommen er fremadskridende (progression). Omvendt tyder faldende koncentrationer af CA-125 på bedring af sygdommen (remission). Nogle kvinders kræftsygdom kan dog ikke vurderes ved måling af Ca-125.

Behandling af fremskreden æggestokkræft med BRCA-mutation

Hvis man har æggestokkræft med tilbagefald og har fejl (mutation) i et af de to gener BRCA1 eller BRCA2 og tidligere har opnået effekt af kemoterapi med platin i 6 måneder eller derover, kan man få vedligeholdelsesbehandling med olaparib (Lynparza®). Det er en forudsætning, at kemoterapien har haft effekt først, før man kan overgå til behandling med olaparib.

Olaparib er en såkaldt PARP-hæmmer, der blokerer virkningen af enzymet PARP. Når PARP blokeres, kan beskadiget arvemateriale i kræftceller med BRCA1- eller BRCA2-mutationer ikke repareres, og derfor dør kræftcellerne. Olaparib kan øge overlevelsen uden forværring af sygdommen hos kræftpatienter med BRCA-mutation med i gennemsnit 6-9 måneder.

Man skal have en BRCA1 eller BRCA2-mutation for at blive tilbudt behandlingen, der startes senest otte uger efter, man har fået den sidste dosis platinbaseret kemoterapi. Behandlingen gives som kapsler to gange dagligt.

Bivirkningerne er for størstedelen lette eller moderate og kan som regel behandles.

Læs mere om olaparib

Hormon- og strålebehandling af kræft i æggestokkene

I nogle tilfælde behandles tilbagefald af kræft i æggestokkene med hormonbehandling med præparatet tamoxifen. Kun i meget sjældne tilfælde anvendes strålebehandling til at lindre symptomer ved tilbagefald, hvis kræften trykker på nerver eller kar og giver symptomer.

Forebyggelse af knogleskørhed

Nogle typer kræftbehandling kan medføre øget risiko for knogleskørhed (osteoporose). En røntgenundersøgelse med en såkaldt DEXA-scanning kan vise, om du har knogleskørhed.

Ved øget risiko for knogleskørhed bør man tage et dagligt tilskud af 800-1.000 mg kalcium i kombination med 20 mikrogram vitamin D. Læs mere om knogleskørhed:

DEXA-scanning

Smerter ved spredning

Hvis kræften spreder sig, kan man få smerter. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut. Det kan være nødvendigt at tage smertelindrende medicin, også når man ikke føler smerte. Læs mere:

Smertebehandling

Udtømning af væske fra bughulen (ascitespunktur)

Hvis kræftsygdommen har spredt sig til bughinden, kan maven svulme op på grund af ophobning af væske i bughulen. Den øgede væske får trykket i maven til at stige og giver ubehag, appetitløshed, kvalme og forstoppelse.

Diagnosen stilles ved, at lægen undersøger maven ved hjælp af ultralydsscanning. Hvis behandling er nødvendig, kan man få udtømt den øgede væske i bughulen. Læs mere:

Ascites (øget væske i bughulen)

Udtømning af væske fra lungehinden (pleuracentese)

Ved spredning til lungerne kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne (pleuraeksudat). Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet. Diagnosen stilles ved, at lægen lytter på lungerne eller ved hjælp af et røntgenbillede af lungerne.

Man sidder op, når væsken skal tømmes ud. Før væsken bliver tømt ud med en kanyle, bliver man lokalbedøvet. Ved undersøgelsen bruger lægen måske ultralyd for præcist at se, hvor væskeansamlingen er.

I sjældne tilfælde, hvis man hyppigt har behov for at få tømt væske ud af lungehinderne, kan lægen overveje at klæbe lungehinderne sammen (pleurodese).

Læs også:

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. træthed, fordøjelsesbesvær eller føleforstyrrelser:

Bivirkninger og senfølger

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter

Find ud af, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Motion for kræftpatienter


Læs alt om æggestokkræft:
Æggestokkræft - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Æggestokkræft" på Cancerforum.