Gå til sygdomsliste

Kemoterapi og behandling for spredning ved kræft i æggestokkene

Man får ofte kemoterapi efter operation for æggestokkræft for at forebygge, at kræften skal vende tilbage, men kemoterapi bruges også før operation, og hvis sygdommen har spredt sig. Kræft i æggestokkene kan have spredt sig allerede på diagnosetidspunktet.

Kemoterapi ved spredning og tilbagefald

Hvis man får tilbagefald, kan man i nogle tilfælde blive opereret - det kræver dog, at sygdommen kun har spredt sig i et begrænset omfang. Som regel bliver man tilbudt kemoterapi, hvis kræften er vendt tilbage.

Det hyppigste er, at man bliver tilbudt kemoterapi, hvis kræften er vendt tilbage. Kemoterapi anvendes ved spredning både, når kræften vender tilbage, og når kræften har spredt sig allerede på diagnosetidspunktet.

Hvis operation ikke er mulig, fordi kræften er udbredt, er behandlingen også kemoterapi. Selv patienter i meget dårlig almentilstand kan opnå betydelig lindring af kemoterapi, og sygdomsudviklingen kan bremses i en periode. Behandlingen kan både være livsforlængende og lindrende.

Hvis man ikke tidligere har fået kemoterapi, eller der er gået mere end et halvt år

Har man ikke tidligere fået kemoterapi, eller er der gået mere end et halvt år, siden man stoppede den primære kemoterapi, får man tilbudt kemoterapi, som er baseret på carboplatin, eventuelt kombineret med et andet stof.

Hvis sygdommen er kommet igen mere end et halvt år efter den primære behandling, og man stadig har bivirkninger med føleforstyrrelser i fingre og tæer, kan man med fordel få en kombination af carboplatin og kemoterapi i form af doxorubicin (liposomal) i stedet for carboplatin og paclitaxel. Med denne behandling undgår man, at føleforstyrrelserne forværres.

Har man dårligt alment helbred eller tåler kombinationskemoterapi dårligt, vil man ofte få tilbudt behandling med et enkelt stof (carboplatin).

Hvis man ikke kan tåle carboplatin længere, kan dette erstattes med kræftlægemidlet trabectedin, som anvendes sammen med doxorubicin (liposomal). Man får behandlingen som drop i en vene hver tredje uge. Behandlingen kan fortsættes, så længe der er god effekt. 

Hvis man får tilbagefald inden for et halvt år efter den primære kemoterapi

Får man tilbagefald inden for et halvt år efter den primære kemoterapi, får man som regel behandling med et stof, som man ikke har fået før. Der findes ingen standardbehandling, men lægen vurderer, hvilken form for behandling der vil have størst effekt. Der findes flere former for kemoterapi, som har en effekt i denne situation.

Man får som regel tre til seks serier kemoterapi med tre til fire ugers mellemrum. 

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Carboplatin

Paclitaxel

Doxorubicin

Trabectedin

Kemoterapi kan give bivirkninger

Du får behandlingen som drop i en blodåre, så medicinen kommer rundt i hele kroppen. Man får som regel kemoterapien ambulant på hospitalet (uden at være indlagt).

Kemoterapi ved kræft i æggestokkene kan føre til bl.a. hårtab og føleforstyrrelser i fingre og tæer. Det er dog ikke alle kvinder, der oplever bivirkninger ved kemoterapi. Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.

Hvis man i forvejen nærmer sig overgangsalderen, kan kemoterapien medføre, at man hurtigere kommer i overgangsalderen.

Læs mere om kemoterapi generelle bivirkninger:

Kemoterapi

Blodprøvemåling af tumormarkøren CA-125  

Lægerne kontrollerer, hvor godt kemoterapien virker ved at scanne bughulen og bækkenet og ved at måle niveauet af CA-125 i blodet. CA-125 er en såkaldt tumormarkør, som man udskiller i blodet, når man har kræft i æggestokkene Mere end halvdelen af kvinder med kræft i æggestokkene har en forhøjet mængde af CA-125.

Lægen kan undersøge mængden af CA-125 i en blodprøve. For de fleste kvinder med kræft i æggestokkene gælder det, at stigende mængder af CA-125 tyder på, at sygdommen er aktiv eller er vendt tilbage. Omvendt tyder faldende mængder af CA-125 på, at kræften bliver mindre. Nogle kvinders kræftsygdom kan ikke vurderes ved at måle CA-125. 

Mængden af CA-125 i en blodprøve kan dog være forhøjet af andre grunde f.eks. på grund af en infektion eller leversygdom. 

Forsøgsbehandling med lindrende kemoterapi ved spredning til bughulen (PIPAC)

Kræft kan sprede sig til bughulen og bughinden (peritoneal karcinose) ved kræft i æggestokkene.  

I Danmark udføres forsøg med behandling med en metode kaldet PIPAC. Metoden er stadig i de tidlige forsøgsfaser, men kan forsøges i udvalgte tilfælde.  

Ved PIPAC (Pressurized IntraPeritoneal Aerosol Chemotherapy) får man gennem to små huller i bugvæggen pumpet forstøvet kemoterapi ind i bughulen, så en sky af kemoterapi dækker hele overfladen af bughinden. 

Målet med behandlingen er ikke at helbrede sygdommen, men at holde den i ro. 

Forsøgsbehandling med skylning af bughulen med varm kemoterapi (HIPEC)

En ny behandlingsform kaldet HIPEC afprøves i disse år til behandling af udbredt kræft i æggestokkene. Efter man har fået fjernet alt kræftvæv afsluttes operationen med, at bughulen bliver skyllet med 41 grader varm kemoterapi i 90 min. Herefter bliver bugvæggen syet sammen. 
 
Behandlingen har i en enkelt undersøgelse vist at forbedre overlevelsen. Men teknikken er så ny at HIPEC over de næste år kun udføres som forsøg i Danmark  

Antistofbehandling ved spredning af kræft i æggestokkene

Hvis det ikke har været muligt at få fjernet al kræften ved operationen, eller hvis sygdommen har spredt sig, anbefales ud over kemoterapi behandling med antistoffet bevacizumab.

Bevacizumab er immunterapi, der hæmmer dannelsen af nye blodkar, som kræftcellerne skal opbygge for at overleve. Det fører til hæmning af kræftknudens vækst. 

Man får bevacizumab sammen med kemoterapi i et drop i en blodåre. Behandlingen med bevacizumab fortsættes efter kemoterapien er afsluttet. Bevacizumab gives ambulant hver tredje uge på hospitalet. I nogle tilfælde får man det hver anden uge. 

Effekten af behandlingen bliver vurderet ved hjælp af CT-scanninger. Behandlingen kan fortsætte i op til et år, hvis man får det i forbindelse med første gang man får kemoterapi.  

Hvis man får behandling med bevacizumab i forbindelse med behandling for tilbagefald af æggestokkræft (og ikke har været behandlet med bevacizumab tidligere) er der ikke noget tidsbegrænsning på, hvor længe man kan være i behandling. Ved tilbagefald får man ofte behandling med bevacizumab så længe, der er effekt, og man tåler behandlingen.  

Læs mere om antistoffets virkning og bivirkninger: 

Bevacizumab 

Behandling af fremskreden sygdom med PARP-hæmmere ved arvelig æggestokkræft 

Omkring 15 pct. af alle tilfælde af kræft i æggestokkene skyldes en arvelig fejl (genvariant) i de såkaldte BRCA-gener.   
 
Hvis man har spredning eller tilbagefald og har fejl i et af de to gener, BRCA1 eller BRCA2, og tidligere har haft effekt af kemoterapi, kan man få behandling med PARP-hæmmere.  
PARP-hæmmere virker ved at blokere et enzym i kroppen kaldet PARP, så kræftcellerne dør. 

Du skal have en BRCA1 eller BRCA2-genvariant for at få behandlingen. Den startes efter, du har fået den sidste dosis kemoterapi og gives som tabletter.  
Bivirkningerne er som regel lette eller begrænsede og kan som regel behandles.  

Læs mere om stofferne: 

Olaparib

Niraparib

Hormon- og strålebehandling af kræft i æggestokkene

I nogle tilfælde behandles tilbagefald af kræft i æggestokkene med hormonbehandling med præparatet tamoxifen. Kun i meget sjældne tilfælde anvendes strålebehandling til at lindre symptomer ved tilbagefald, hvis kræften trykker på nerver eller kar og giver symptomer.

Tamoxifen

Smerter ved spredning

Hvis kræften spreder sig, kan man få smerter. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut. Det kan være nødvendigt at tage smertelindrende medicin, også når man ikke føler smerte. Læs mere:

Smertebehandling

Lindrende udtømning af væske fra bughulen (ascitespunktur)

Hvis kræftsygdommen har spredt sig til bughinden, kan maven svulme op på grund af ophobning af væske i bughulen. Den øgede væske får trykket i maven til at stige og giver ubehag, appetitløshed, kvalme og forstoppelse.

Diagnosen stilles ved, at lægen undersøger maven ved hjælp af ultralydsscanning. Hvis behandling er nødvendig, kan man få udtømt den øgede væske i bughulen.

I sjældne tilfælde, hvor væske i bughule kræver gentagne udtømninger, kan man i stedet få indlagt et permanent kateter (tyndt rør). Via et lukket system kan væsken så blive udtømt regelmæssigt i hjemmet. Læs mere:

Ascites (øget væske i bughulen)

Lindrende udtømning af væske fra lungehinden

Ved spredning til lungerne kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne (pleuraeksudat). Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet. Diagnosen stilles ved, at lægen lytter på lungerne eller ved hjælp af et røntgenbillede af lungerne.

Man sidder op, når væsken skal tømmes ud. Før væsken bliver tømt ud med en kanyle, bliver man lokalbedøvet. Ved undersøgelsen bruger lægen måske ultralyd for præcist at se, hvor væskeansamlingen er.

I sjældne tilfælde, hvis man hyppigt har behov for at få tømt væske ud af lungehinderne, kan lægen overveje at klæbe lungehinderne sammen (pleurodese). eller man kan få indlagt et permanent kateter (tyndt rør). Via et lukket system kan væsken så blive udtømt regelmæssigt i hjemmet.

Læs også:

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. træthed, fordøjelsesbesvær eller føleforstyrrelser:

Bivirkninger og senfølger

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter

Find ud af, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Motion for kræftpatienter


Læs alt om æggestokkræft:
Æggestokkræft - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Æggestokkræft" på Cancerforum.