Granulosacelletumorer

Hvad er granulosacelletumorer?

Granulosacelletumorer (GCT) er en sjælden type kræft i æggestokkene, som opstår i de hormonproducerende celler omkring et æg i æggestokkene. Sygdommen udgør ca. 5 pct. af alle tilfælde af æggestokkræft.

Kræften sidder som regel kun i den ene æggestok. I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til, at sygdommen opstår. Kræftknuderne (tumorerne) vokser som regel langsomt, og hos 80-90 pct. diagnosticeres sygdommen i tidligt stadie.

Sygdommen kan opstå i alle aldre, men ses oftest hos kvinder omkring overgangsalderen. I ganske få tilfælde rammer sygdommen børn og unge kvinder, og så kalder man det juvenil granulosacelletumor.

Kræfttypen hører til gruppen af ikke-epiteliale ovarietumorer, hvilket betyder, at den ikke opstår i slimhinden, som dækker æggestokken, men i andre typer væv.

Der findes to hovedtyper granulosacelletumorer (GCT):

• Fungerende kræftknuder, som producerer det kvindelige kønshormon østrogen
• Ikke-fungerende kræftknuder, som ikke producerer hormon

Ved denne type kræftknuder er det derfor vigtigt være opmærksom på en eventuel øget østrogenproduktion, som kan medføre øget risiko for livmoderkræft og brystkræft.

Symptomer

De hyppigste symptomer på GCT er:

• Blødning fra skeden efter overgangsalderen
• Ændret menstruation (uregelmæssig, meget kraftig eller pletblødning)
• Ømhed af brystet
• Mavesmerter
• Udspilet mave
• Forstoppelse
• Hyppig vandladning 

De tre førstnævnte symptomer på listen skyldes østrogenproduktion.

Undersøgelser ved udredning for GCT

Hvis lægen har mistanke om, at du kunne have GCT, vil du blive henvist til et af de specialiserede gynækologisk-onkologiske centre i Danmark. Her har man særlig erfaring med sjældne kræftsygdomme i æggestokkene.

Udredningen består typisk af flere undersøgelser, som skal afklare diagnosen og sygdommens udbredelse. Undersøgelserne planlægges individuelt, og du vil løbende blive informeret om resultaterne og det videre forløb.

Ultralydsundersøgelse

Der laves en ultralydsscanning gennem skeden og eventuelt også af maven på maveskindet. Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i æggestokkene, som kan se forskellige ud – fra mere faste områder til væskefyldte eller cystelignende forandringer.

Vurdering af livmoderen 

Ved GCT kan der være øget påvirkning af slimhinden i livmoderen på grund af øget produktion af østrogener. Derfor er det vigtigt at vurdere slimhinden for tegn på fortykkelse, forstadier eller kræft.

CT- eller MR-scanning

For at undersøge om sygdommen har spredt sig, vil man ofte lave en CT- eller MR-scanning af brystkassen og maven. Scanningerne bruges til at se efter eventuel spredning i form af metastaser.

Blodprøver (tumormarkører)

Der tages blodprøver for at måle særlige tumormarkører, som ofte er forhøjede ved GCT. Tumormarkører er stof, som dannes af kræftceller, og som kan påvises i blod- eller urinprøver.

GTC-kræftceller kan producere forskellige tumormarkører, kaldet inhibin, CA125 og AMH (Anti-Müllersk hormon). Mængden stiger, hvis kræftknuden vokser. Målingen kan både bruges i udredningen og senere til kontrol. Det er dog vigtigt at huske, at disse markører også kan være forhøjede af andre årsager end kræft. 

Stadieinddeling 

Kræft i æggestokkene bliver inddelt i fire stadier alt efter, om og eventuelt hvor langt kræftcellerne har spredt sig fra æggestokkene. 

Stadieinddeling af sygdommen er vigtig for at kunne vælge den bedst egnede behandling. Desuden kan den sige noget om sandsynligheden for helbredelse.

Ud over sygdommens stadium har flere forhold betydning for prognosen ved GCT. Det spiller blandt andet en rolle, hvor stor knuden er, hvordan kræftcellerne ser ud, og om knuden er hel eller er gået i stykker. Også hvor hurtigt cellerne deler sig, har betydning. Det vurderer lægen ved at undersøge vævet i mikroskop.

Man har internationalt valgt at inddele sygdommens stadie efter den såkaldte FIGO-klassifikation.

FIGO stadieinddeling:

Læs mere om generel stadieinddeling af kræftsygdomme:

Stadieinddeling af kræftsygdomme

Behandling af GCT

Hvilken behandling, man bliver tilbudt, afhænger af flere ting, blandt andet sygdommens stadie, om man er før eller efter overgangsalderen, og om der er ønske om at bevare fertiliteten.

Operation 

Man vil som regel blive tilbudt operation, hvis man kan tåle at blive opereret. Målet med operationen er at fjerne al synlig kræft og samtidig vurdere, om kræften har spredt sig. 

Efter overgangsalderen får man, hvis det er muligt, fjernet begge æggestokke, æggeledere (dobbeltsidig salpingo-ooforektomi) og livmoderen (hysterektomi) ved operationen. 

Desuden fjernes ’fedtforklædet’, der hænger ned fra tyktarmen. Fedtforklædet sidder opadtil i bughulen, og gynækologen åbner derfor ind til bughulen gennem et såkaldt længdesnit, der strækker sig fra kønsbenet og op til navlen eller forbi navlen op mod brystbenet. Denne adgang er nødvendig, hvis man skal operere i den øvre del af bughulen – enten for at fjerne fedtforklædet, eller hvis der er spredning af sygdommen.

Lymfeknuderne i bækkenet og langs hovedpulsåren vil også blive fjernet, for at lægen kan bestemme sygdommens stadie.

Fertilitetsbevarende operation 

GCT er som regel kun til stede i den ene æggestok. Hvis det er tilfældet, og man er før overgangsalderen og endnu ikke har fået de børn, man ønsker, kan man muligvis nøjes med at få fjernet den syge æggestok og æggelederen på den side. 

I så fald har man stadig livmoderen og den anden æggestok, og dermed muligheden for at blive gravid. I disse tilfælde får man altid taget en vævsprøve af livmoderslimhinden for at få undersøgt i mikroskop, om østrogenpåvirkningen skulle have fremkaldt forstadier til livmoderkræft.

Kræftbehandling og evnen til at få børn

Hvis sygdommen har spredt sig

Hvis kræften har spredt sig uden for æggestokkene, så den ikke kan opereres væk, bliver man behandlet med kemoterapi.

Man får som regel en kombination af tre typer kemoterapi. Det er ikke ualmindeligt, at man får en kombination af stofferne bleomyocin, etoposid, cisplatin (forkortet BEP). Det kan dog også være andre former for kemoterapi, såsom carboplatin og paclitaxel. Man får behandlingen som drop i en vene.

Hormonbehandling med stofferne medroxy-progesteron og GnRH-agonister kan have effekt som langtidsbehandling.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Bleomycin

Etoposid

Cisplatin

Medroxyprogesteronacetat

GnRH-agonister

Carboplatin

Paclitaxel

Opfølgning efter behandlingen er afsluttet

Det anbefales, at man går til opfølgning resten af livet efter at være blevet behandlet for GCT. Tilbagefald viser sig i gennemsnit først efter omkring 6 år, men kan opstå efter mere end 20 år efter den primære behandling.

Ved opfølgningsbesøgene på hospitalet får man foretaget en række undersøgelser, blandt andet en gynækologisk undersøgelse, en ultralydsscanning gennem skeden og en undersøgelse af bughulen.

Man kan desuden blive kontrolleret for tilbagefald med en blodprøve, der måler koncentrationen af såkaldte tumormarkører i blodet, da det kan bruges til at kontrollere sygdommens aktivitet. Koncentrationen i blodet af hormonet inhibin-B er den bedste tumormarkør ved GCT. I nogle tilfælde får man også målt niveauet af hormonet AMH (Anti-Müllers hormon).

Det er dog vigtigt at huske, at disse markører også kan være forhøjede af andre årsager end kræft. 

Behandling hvis sygdommen vender tilbage

Hvis sygdommen vender tilbage i æggestokkene og ikke har spredt sig, vil man som regel vurdere, om der er mulighed for en ny operation. I nogle tilfælde får man også efterfølgende kemoterapi og i nogle tilfælde antihormonel behandling.

Behandlingsforløbet tilrettelægges individuelt, og du vil altid blive inddraget i beslutningerne om den behandling, der er bedst for dig.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har haft mistanke om, at man kan være syg.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. 

Find hjælp og viden her:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende