Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Stamcelletransplantation til behandling af akut leukæmi

Hvis du har et godt alment helbred, din biologiske alder er under 70 år og ikke har andre væsentlige sygdomme, kan du måske have gavn af en supplerende allogen stamcelletransplantation. En transplantation mindsker risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Biologisk alder

Biologisk alder er, hvor gammel din krop reelt er. Det vurderes ud fra f.eks. kroppens styrke, BMI, blodtryk og dine ryge- og alkoholvaner. Din biologiske alder er ikke nødvendigvis den samme som den, der står på din fødselsattest.

Ved en allogen stamcelletransplantation modtager du bloddannende stamceller fra et andet menneske og hermed også et nyt immunforsvar, der kan bekæmpe leukæmien. Donoren kan være en søskende eller en frivillig ubeslægtet donor.

I de tilfælde, hvor chancen for at blive helbredt med kemoterapi i forvejen er stor, er der ikke nogen fordel ved at få en allogen stamcelletransplantation.

Vigtige overvejelser inden valg af allogen stamcelletransplantation

Det er vigtigt at overveje en allogen stamcelletransplantation grundigt, inden du vælger denne behandling, da behandlingen kan give livstruende bivirkninger hos cirka en ud af fem behandlede.

Overvejelser om transplantation kræver derfor at:

Sygdomsforløbet er så alvorligt og truende, at risikoen ved sygdommen klart overstiger risikoen ved stamcelletransplantation
Der er en tilgængelig familiedonor, eller man har opnået Sundhedsstyrelsens tilladelse til at identificere en mulig registerdonor
Dit almene helbred ikke er for svækket, da sandsynligheden for at kunne gennemføre behandlingen mindskes, hvis du har et dårligt helbred
Sygdommen er inde i en stabil fase, hvor den seneste behandling (f.eks. kemoterapi) stadig har en effekt på sygdommen i den tid, det tager, ind til transplantationen kan nå at virke

Knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation?

Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven – og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation. Men nu er det med vækstfaktorer muligt at trække stamcellerne ud i blodet, hvorfra man så kan 'høste' dem. Det vil altså sige uden at have været inde i knoglemarven på hverken donor eller patient.

Mange steder bruger man derfor ordet stamcelletransplantation i stedet for knoglemarvstransplantation.

Hvis du i fællesskab med lægerne beslutter at få foretaget en allogen stamcelletransplantation, foregår det typisk efter tre til fire behandlingsserier med kemoterapi. Du skal ikke have mere kemoterapi efter transplantationen.

Læs mere om, hvordan en stamcelletransplantation foregår

Stamcelletransplantation

Læs om andre behandlingsmuligheder af akut leukæmi

Behandling af akut leukæmi

Læs alt om akut leukæmi

Akut leukæmi – forsiden

Sidst ændret:14.12.2021

Tekst:

Digital redaktør Anette S. Jakobsen og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Professor, overlæge, ph.d. Marianne Tang Severinsen, Akut Leukæmi Gruppen, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper og hoveduddannelseslæge på Klinik for Blodsygdomme, ph.d. Jon Bjørn

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Akut leukæmi" på Cancerforum.