Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Nyrekræft |
---|---|
Forklaring | I dette forsøg undersøger lægerne effekten af forsøgslægemidlet atezolizumab til patienter, som er opereret for nyrekræft. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
I dette forsøg er Atezolizumab forsøgslægemiddel, da det endnu ikke er godkendt til behandling af nyrekræft. Atezolizumab er godkendt i Danmark til behandling af andre kræftformer, bl.a. lungekræft. I dette forsøg sammenligner lægerne effekten af atezolizumab med effekten af placebo (stof, der ligner forsøgslægemidlet, men som ikke har nogen virkning) hos patienter, som er opereret for nyrekræft. Forsøget er til patienter, der har høj risiko for, at sygdommen kommer igen efter operation. Atezolizumab er et såkaldt antistof, der skal hjælpe dit immunforsvar med at bekæmpe kræften. Hvad er antistoffer? Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning). Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det. Læs mere om lodtrækningsforsøg og blindede forsøg: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe skal have forsøgsbehandling med atezolizumab, mens den anden gruppe får placebo. Du får enten atezolizumab eller placebo direkte i dine blodårer gennem et drop hver 3. uge. Du kan få behandlingen op til 16 gange. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge eller medicinalfirmaet, der har udviklet forsøgsstoffet, beslutter, at det er bedst for dig at stoppe. Undervejs i forsøget skal du jævnligt til kontrol, så lægerne kan holde øje med, hvordan du reagerer på behandlingen. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Der kan være bivirkninger forbundet med at deltage i forsøget. Alle, som deltager i forsøget, vil jævnligt blive kontrolleret for mulige bivirkninger. Du kan læse om bivirkningerne ved atezolizumab på minmedicin.dk: Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Diverse |
Sponsor: F. Hoffmann-La Roche Ltd |
Forsøgets id-numre |
EudraCT: 2016-001881-27 Clinicaltrials.gov: NCT03024996 |
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17