Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Brystkræft - kvinder |
---|---|
Forklaring | I dette forsøg undersøger lægerne, om kemoterapi med eribulin kan forlænge effekten af examestan-behandling hos kvindelige patienter med brystkræft. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Dette forsøg er til kvindelige patienter med hormonfølsom, HER2-normal brystkræft, som ikke længere har gavn af behandling med fulvestrant. Når fulvestrant holder op med at virke, forsøger man ofte at behandle med exemestan i stedet. Dog har exemestan ofte kun kortvarig effekt, hvorefter man må skifte til kemoterapi. Lægerne vil i dette forsøg undersøge, om effekten af exemestan kan forlænges, hvis patienten får kemoterapi med eribulin forud for behandling med exemestan. Hvad er HER2? Brystkræft inddeles i HER2-positiv og HER2-negativ (HER2-normal). Hvis din kræft er HER2-positiv, så har dine brystceller for mange HER2 proteiner. Hvis din kræft er HER2-negativ (HER2-normal), så har dine brystceller en normal mængde HER2-proteiner. Derfor vokser og spreder HER2-positiv brystkræft sig ofte hurtigere end HER2-negativ (HER2-normal) brystkræft. Om man er HER2-positiv eller –negativ (normal) har betydning for, hvilken behandling man skal have. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Hvis du egner dig til at deltage i forsøget, starter du på behandlingen. Du skal have kemoterapi med eribulin i 4 serier, der hver varer 3 uger. I hver serie får du eribulin direkte i dine blodårer gennem et drop på dag 1 og 8. Herefter starter du på standard exemestan-behandling, hvor du får exemestan som tabletter. Din læge kan give dig deltaljer om forløbet af denne behandling. Behandlingen med eribulin stopper før tid, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe med behandlingen. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det er muligt, at der kan opstå bivirkninger i forbindelse med deltage i forsøget. Alle, som deltager, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Du kan læse om kendte bivirkninger ved eribulin og exemestan på minmedicin.dk: Exemestan (Exemestan ”Accord”, Aromasin) Det er muligt, at bivirkninger fra hvert lægemiddel forstærkes, når man kombinerer to lægemidler. Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
EudraCT: 2020-004909-32 VEK 1-10-72-153-20 |
Denne side er sidst opdateret: 2022-02-15
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17