Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Efter strålebehandling af analkræft bliver det normale væv påvirket af behandlingen, og man kan risikere at få kroniske gener.
Efter strålebehandling af endetarmen oplever nogle at få kroniske bivirkninger. Siden her giver et overblik over kroniske bivirkninger, man kan opleve, og link til videre læsning. Tal med lægen om det, du oplever - der kan ofte gøres noget ved generne.
Efter strålebehandling af tarmen er de hyppigste gener diarré og smerter ved afføring. Man kan desuden opleve, at det bløder fra tarmen. Som regel bliver disse bivirkninger ikke værre, end at de kan holdes nede med medicin.
Enkelte mærker ikke noget videre til, at de har fået strålebehandling af endetarmen, mens andre oplever store gener. Det kan f.eks. være vanskelighed ved at holde på afføringen og at skulle hurtigt på toilettet, når afføringstrangen melder sig.
I ganske sjældne tilfælde er smerterne ved afføring så generende, at det bliver nødvendigt med en stomi. En stomi er en kunstig tarmåbning, hvor afføringen føres ud i en pose på maven. Du kan læse mere om stomi her:
Kvinder før overgangsalderen kommer i en kunstig overgangsalder, hvis lymfeknuderne i bækkenet - og dermed æggestokkene - strålebehandles. Generne er de samme som ved naturlig overgangsalder, f.eks. hedeture og uregelmæssige menstruationer, der til sidst hører helt op. Du kan få hormonbehandling for generne. Hormonbehandling øger ikke risikoen for tilbagefald af analkræft.
Tidlig overgangsalder hos kvinder
Hvis man har fået en stor stråledosis mod hofteleddene eller på bækkenknoglerne, kan man føle stivhed og gigtsmerter. Det kan være nødvendigt i en periode at tage smertestillende midler. Som regel forsvinder smerterne igen efter nogle måneder.
Når lyskerne er blevet strålebehandlet, er der risiko for, at man får hævede ben. Dette kaldes lymfødem. Årsagen til lymfødem er, at lymfevæsken hober sig op, da lymfebanerne er skadede på grund af strålebehandlingen.
Skeden kan være tilbøjelig til at klistre sammen efter strålebehandlingen, men kan holdes åben ved at have sex jævnligt eller bruge en stav, som man fører ind i skeden et par gange om ugen. På den måde kan man forhindre sammenvoksninger og dermed bevare muligheden for at have sex.
Hos mænd kan strålebehandlingen medføre rejsningsproblemer, fordi nerverne til penis ligger ganske tæt op ad endetarmen. Rejsningsproblemer kan afhjælpes med mandlige kønshormoner eller med potensmedicin (f.eks. Viagra).
Læs mere om seksuelle problemer hos mænd og kvinder:
Stråling i nærheden af kønsorganerne kan påvirke evnen til at få børn hos både kvinder og mænd:
Det frarådes at ryge, mens man er i strålebehandling, da det gør kræftcellerne mindre modtagelige for strålerne. Derudover tager tobakken appetitten, så man risikerer et større vægttab.
Sidst ændret:11.06.2018
Professor, ph.d. Karen-Lise Garm Spindler (onkolog), Dansk Anal Cancer Gruppe, og overlæge dr.med. Henrik Kidmose Christensen (kirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17