Gå til sygdomsliste

Årsager til kræft i binyremarven

Årsagen til kræft i binyremarven er som regel ukendt, men hos omkring 30 pct. er sygdommen arvelig. Nogle sjældne, arvelige sygdomme kan være årsag til, at man udvikler kræft i binyremarven.

Arvelige forhold som årsag til kræft i binyremarven

Sygdommen findes i visse familier på grund af et nedarvet defekt gen. En række sjældne, arvelige tilstande kan disponere til arvelig kræft i binyremarven (familiær fæokromocytom). Det drejer sig om:

  • Multipel endokrin neoplasi type 2 (MEN-2A og B) (knuder i skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlen og/eller binyremarven)

  • Neurofibromatose type 1 (store lysebrune pletter på huden og knuder langs nervebaner i underhuden eller andre steder på kroppen. Der er øget risiko for godartede og ondartede knuder) 

  • Von Hippel-Lindaus sygdom (sjælden arvelig sygdom med kartumorer i lillehjernen, øjets nethinde, rygmarven, knuder i nyrer og binyrer)

  • Familiært paragangliom syndrom (sjælden knude ved halsens kar eller langs nerver)

Multipel endokrin neoplasi er en gruppe sygdomme i kroppens hormonproducerende kirtler, ofte med godartede eller ondartede tumorer i mindst to forskellige typer kirtler eller i andre organer.  Multipel endokrin neoplasi kaldes type 1, type 2 eller type 4 afhængigt af hvilket gen der er ramt.

Multipel endokrin neoplasi type 2 (MEN2) er en arvelig sygdom karakteriseret ved øget risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen (medullær thyroidea kræft), og nogen udvikler også tumor i binyremarven (fæokromocytom) samt overproduktion af hormon fra biskjoldbruskkirtlen (hyperparathyroidisme).

Neurofibromatose type 1 er et arveligt syndrom, som viser sig i barndommen ved store lysebrune pletter på huden og ved godartede tumorer langs nerverne (neurofibromer). Neurofibromerne kan ofte ses som knuder under huden. Derudover er der øget risiko for udvikling af kræft i form af bløddelssarkomer langs nerverne, gliomer på synsnerven, leukæmi, kræft i binyremarven og brystkræft.

Von Hippel Lindaus sygdom er en sjælden arvelig sygdom karakteriseret ved dannelse af cyster og tumorer bestående af små blodkar (hemangioblastomer) i forskellige organer - hyppigst lillehjernen, øjets nethinde, rygmarven, nyrer og binyremarv. Von Hippel Lindaus sygdom indebærer øget risiko for nyrekræft, fæokromocytom (oftest godartet) og neuroendokrin tumor i bugspytkirtlen. Kaldes også hæmangioblastose.

Hvis nogen i ens familie har en af disse sygdomme, kan man af sin praktiserende læge blive henvist til genetisk rådgivning med henblik på nærmere vejledning og genetisk test.

Læs mere om arvelige cancersyndromer: 

Arvelige cancersyndromer

Tilbud om DNA undersøgelse og genetisk rådgivning

Hvis du får stillet diagnosen fæokromocytom, bliver du tilbudt genetisk rådgivning og en DNA undersøgelse, som skal vise, om du har en arvelig form. Risikoen for at kræftsygdommen er arvelig er forøget, hvis der er:

  • Tilfælde af arvelig kræft i binyremarven i familien
  • Kræftknuder i begge binyrer
  • Flere knuder i én binyre
  • Fået stillet diagnosen i en ung alder, f.eks. inden man fylder 40 år

I enkelte tilfælde vil lægen anbefale genetisk rådgivning til patienter med kræft i binyremarven, som ikke opfylder ovenstående.

Læs om arvelige forhold, genetisk rådgivning og om de overvejelser, man bør gøre sig før en gentest:

Arvelige forhold

Ingen sammenhæng mellem livsstil og risikoen for binyremarvkræft

Der er ikke noget, som tyder på, at der en sammenhæng mellem kost, alkohol, fysisk aktivitet eller overvægt og risikoen for at udvikle binyremarvkræft.


Alt om kræft i binyremarven:

Binyremarvkræft – forsiden

 

Rådgivning

Her kan du få rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende