Gå til sygdomsliste

Behandling ved spredning af binyremarvkræft

Kræft i binyremarven kan have spredt sig på diagnosetidspunktet. Sygdommen spreder sig oftest til lunger, lever, lymfeknuder og knogler. Hvis kræften ikke kan fjernes, findes der forskellige muligheder for lindrende behandling.

Hvis sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen, er det som regel ikke muligt at fjerne al kræften ved operation. Det betyder, at livet ofte vil være præget af symptomer fra sygdommen. Symptomerne kan dog lindres.

Lindrende behandling kan forbedre livskvaliteten

Lindrende behandling fjerner ikke kræften, men kan hjælpe på generende symptomer og give bedre livskvalitet.

Ved spredning kan disse behandlingsmuligheder komme på tale:

  • Strålebehandling med såkaldt radionuklidbehandling
  • Kemoterapi
  • Målrettet medicinsk behandling
  • Radiofrekvensbehandling
  • Strålebehandling ved spredning til knoglerne
  • Kryoterapi
  • Embolisering

Det kan også være nødvendigt at få andre typer lindrende medicin, f.eks. medicin mod forhøjet blodtryk, smerter eller kvalme.

Det er vigtigt at have en tæt kontakt til enten ens egen læge, kræftafdeling eller specialister i lindrende behandling for hele tiden at få den bedst mulige lindring.

Radionuklidbehandling ved visse former for kræft i binyremarven

Hvis du ikke kan blive opereret, eller hvis sygdommen har spredt sig til leveren eller knoglerne, kan du i nogle tilfælde få såkaldt radionuklidbehandling.

Radionuklidbehandling er strålebehandling, hvor du får sprøjtet et radioaktivt stof ind i en blodåre. Herefter binder stoffet sig til specielle receptorer på kræftcellernes overflade og afgiver stråling, der får kræftcellerne til at dø.

Radionuklidbehandling kræver, at kræftcellerne optager det indsprøjtede stof.

Fordelen ved denne type strålebehandling er, at man opnår præcis bestråling af det kræftramte område. Desuden bliver alle områder med kræft i binyremarven behandlet på én gang - også hvis der er små angrebne områder, der endnu ikke er opdaget. 

Hvornår kan radionuklidbehandling bruges?

Der findes to forskellige stoffer, MIBG og DOTATATE, der begge kan optages af kræftceller i binyremarven. Ikke alle med kræft i binyremarven har celler, der optager MIBG eller DOTATATE.

For at afgøre om radionuklidbehandling kan virke, bliver du derfor først testet for, om kræftcellerne optager stoffet med en MIBG-skanning eller DOTATATE-skanning. Læs mere om MIBG-scanning under undersøgelser:

Undersøgelser ved kræft i binyremarven

Radionuklidbehandlingen kan gentages ved tilbagefald, hvis man tidligere har haft god effekt, og hvis nyre- og knoglemarvsfunktionen tillader det.

Forholdsregler under og efter radionuklidbehandling

Du skal i nogle tilfælde være indlagt og kortvarigt isoleret i forbindelse med behandlingen. Du skal drikke rigeligt efter behandlingen for at skylle radioaktiviteten ud.

Efter behandlingen er dit blod og urin svagt radioaktivt i en uge, men du kan uden problemer være sammen med andre mennesker. 

På hospitalet får du nærmere vejledning om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem efter behandlingen.

Radionuklidbehandling tilbydes på Rigshospitalet i København og på Århus Universitetshospital.

Skjoldbruskkirtlen beskyttes før MIBG-behandling

Fordi skjoldbruskkirtlen normalt optager iod fra blodet, er det nødvendigt før MIBG-behandling at beskytte den mod den radioaktive iod. Det gør man ved at indtage rigeligt med normal iod, som så opfylder alle skjoldbruskkirtlens depoter. 

Hvis skjoldbruskkirtlen alligevel skulle blive påvirket af strålingen og derfor producere nedsat mængde skjoldbruskkirtelhormon efter behandlingen, kan man få levothyroxin, som er et erstatningshormon.

Bivirkninger ved behandling med radionuklider

Der opstår sjældent alvorlige bivirkninger, da der kun bruges en lille mængde af de radioaktive isotoper ved behandlingen. I de første døgn kan du få kvalme og opkastninger. 

I nogle tilfælde kan behandlingen påvirke knoglemarven og nedsætte produktionen af røde og hvide blodlegemer samt blodplader, hvilket kan give tendens til blodmangel.

Radionuklidbehandling kan i enkelte tilfælde også påvirke nyrerne. For at beskytte nyrerne får du derfor samtidig med radionuklidbehandlingen et drop med en opløsning af æggehvidestoffer, der beskytter nyrerne mod strålepåvirkningen. 

For at undersøge knoglemarvens og nyrernes funktion under og efter behandlingen får du taget blodprøver hver anden uge og op til 8 uger efter endt behandling.

Effekt af radionuklidbehandling

Med billeder fra en PET/CT-scanning og blodprøver kan lægen se, om radionuklidbehandlingen virker tilfredsstillende.

PET/CT-scanning

Kemoterapi ved spredning til andre dele af kroppen

Kemoterapi bruges til kræft i binyremarven, der har spredt sig til andre dele af kroppen, og oftest hvis MIBG eller DOTATATE-radionuklidbehandling ikke er en mulighed eller ikke har haft effekt.

Du kan få et enkelt stof eller en kombination af flere typer kemoterapi. Man får ofte en kombination af cyclophosphamid, vincristin og dacarbazin.

Læs mere om virkning og bivirkninger:

Cyclophosphamid

Vincristin

Dacarbazin

Strålebehandling ved spredning til knoglerne

Strålebehandling bruges ved kræft i binyremarven, der har spredt sig til knoglerne. Strålebehandlingen kan dræbe kræftcellerne i knoglen, virke smertestillende og mindske risikoen for brud. Læs mere:

Strålebehandling

Radiofrekvensbehandling

Når lægen har placeret nålen i kræftknuden, skydes der flere små nåle-elektroder ind i knuden, som varmes op og derved går til grunde.

Radiofrekvensbehandling

Ved radiofrekvensbehandling (radiofrekvens ablation) placerer lægen under vejledning af en ultralydsscanning en nåle-elektrode i kræftknuden (se illustration). Elektroden varmer kræftknuden op til omkring 65 grader, hvorved kræftcellerne dør.

Behandlingen foregår, mens du er i fuld bedøvelse.

Frysebehandling (kryoterapi) ved spredning til lever eller knogler

Kryoterapi kan bruges, hvis kræft i binyremarven har spredt sig til leveren eller knoglerne.

Ved kryoterapi placerer lægen under vejledning af en ultralydsscanning eller ved en kikkertoperation flere temperatur-nåle ind i kræftknuden, som fryses ned til minimum minus 40 grader i ti minutter af to omgange. Indgrebet foregår i fuld bedøvelse og varer i gennemsnit 1-2 timer.

Frysebehandling (kryoterapi) er en skånsom behandlingsmetode og kan komme på tale, hvis man:

  • Kun har kræftknuder under 5 cm
  • Er ældre og skrøbelig og derfor ikke tåler eller ønsker operation

Frysebehandling egner sig ikke som behandlingsmetode, hvis kræften sidder tæt på binyrens kar.

I næsten alle tilfælde vil knuden blive mindre efter frysebehandling, men der er en risiko for, at der kan være kræftceller tilbage.

Resultatet af behandlingen afhænger af, hvor udbredt kræften er på tidspunktet for behandling. Behandlingen kan eventuelt gentages ved behov.

Der opstår kun sjældent komplikationer til frysebehandlingen, og man kan som regel blive udskrevet dagen efter.

Embolisering ved kræft i binyremarven

Behandling med embolisering bruges kun meget sjældent. Behandling med embolisering kan komme på tale, hvis det vil være meget risikabelt at blive opereret.

Ved embolisering indfører lægen et stoppende materiale i et blodkar, sådan at blodtilførslen til binyren stoppes. Behandlingen kan efterfølgende give smerter. 

Målrettet behandling ved spredning kræft i binyremarven

Målrettet behandling består af medicin, der påvirker helt bestemte molekyler i kræftcellerne uden at skade normale celler.

Tabletbehandling med sunitib har vist sig at have effekt ved kræft i binyremarven med spredning. Det bruges først og fremmest som en mulighed, når anden behandling ikke længere virker.

Sunitinib er en såkaldt proteinkinasehæmmer, der kan hæmme væksten af kræftknuder ved at gribe ind i cellernes kommunikation. Proteinkinasehæmmere blokerer receptorer på kræftcellernes overflade, så kræftcellernes vækst og spredning hæmmes.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Sunitinib

Kortet viser, hvor I Danmark der tilbydes behandling for kræft i binyremarven:

Behandlingssteder


Alt om kræft i binyremarven:

Binyremarvkræft - forsiden

 

Rådgivning

Her kan du få rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud