Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Diagnose ved kræft i binyremarven

Diagnosen kræft i binyremarven stilles som regel i forbindelse med undersøgelse af blod- og urinprøver ved forhøjet blodtryk. Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, så du kan få tilbudt den behandling, som er bedst for dig.

Det var en lettelse at få en diagnose. Nu ved jeg, hvad jeg er oppe imod.
Mand, 55 år

For at kunne stille diagnosen binyremarvkræft vil lægen typisk bruge blodprøver og scanningsbilleder til at se efter tegn på, om det drejer sig om en kræftknude.

Forhøjet produktion af hormoner

Metanefriner dannes, når kroppen nedbryder hormonerne adrenalin og noradrenalin. Ved kræft i binyremarven kan der dannes store mængder af disse hormoner. Mængden af metanefriner vil derfor være højere end normalt i blodet, og i urinen vil der være forhøjet indhold af adrenalin og noradrenalin.

Både en CT-og MR-scanning kan vise, om der er en knude, hvor stor den eventuelt er og om den har spredt sig.

MIBG-skanning viser, om knuden sidder i binyrebarken eller -marven

Med en såkaldt MIBG-skanning kan lægen skelne mellem kræft i binyrebarken og i binyremarven, og desuden se, om der er spredning til andre dele af kroppen. Scanningen kan påvise selv små knuder og spredning.

Endelig diagnose ved operation

Ofte er det først mulig endeligt at vurdere , om der er tale om en god- eller ondartet knude ved operationen, hvor kirurgen også kan vurdere, hvor udbredt sygdommen er.

Knuder i binyremarven er ofte godartede

Knuder i binyremarven kaldes fæokromocytomer, og er som regel godartede og dermed ikke kræft.

Kræft i binyremarven kaldes 'ondartet fæokromocytom', som kan sprede sig til andre dele af kroppen. Kun omkring 1 ud af 10 knuder i binyremarven er kræft.

To kvinder sidder ved et bord og taler sammen

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient

Vævsprøve ved operation

Ved operationen vil kirurgen fjerne binyren (adrenalektomi) og sende den til nærmere undersøgelse.

Det fjernede væv og evt. nogle lymfeknuder bliver undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller til stede og i så fald, hvilken type kræft det drejer sig om. Hvis det er et fæokromocytom, er det oftest ikke muligt at vurdere på mikroskopien, om der er tale om et godartet eller et ondartet fæokromocytom.

Nogle kræftknuder i binyrerne viser sig at være spredning fra kræft, der er opstået et andet sted i kroppen (metastaser).

Yderlige undersøgelser kan vise om kræften har spredt sig

Kræft i binyremarven kan vokse ind i nærliggende organer og kan sprede sig til lymfeknuder. Spredning kan også ske til andre steder i kroppen via blodet og lymfebanen til andre organer, oftest til lever og lunger.

En række undersøgelser kan vise, om der er spredning, og hvor udbredt sygdommen er. Det har væsentlig betydning for planlægningen af behandlingen og for sygdommens prognose.

Læs mere om de undersøgelser, man bruger for at se, om der er tegn på spredning:

Undersøgelser for kræft i binyremarven

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har haft mistanke om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for dig selv og for dine pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, du skal tage stilling til. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Råd til pårørende

Læs også:

Hvis du lige har fået kræft

Her kan du få hjælp:

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.

Cancerforum.dk

Stadieinddeling af kræft i binyremarven

Der findes ingen standard stadieinddeling af kræft i binyremarven. Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme generelt:

Stadieinddeling af kræftsygdomme

Arvelighed og kræft i binyremarven

Sygdommen findes i visse familier på grund af et nedarvet defekt gen, og godartede eller ondartede knuder i binyremarven kan ses ved en række forskellige arvelige tilstande, som alle er meget sjældne. Det drejer sig om:

Multipel endokrin neoplasi type 2 (MEN2A og B) (knuder i skjoldbruskkirtlen og/eller binyremarven og ved MEN2A evt. i biskjoldbruskkirtlen)
Neurofibromatose type 1 (store lysebrune pletter på huden og ved knuder langs nervebaner i underhuden eller andre steder på kroppen. Der er øget risiko for godartede og ondartede knuder)
Von Hippel-Lindaus sygdom (sjælden arvelig sygdom med knuder i lillehjernen, øjets nethinde, rygmarven, nyrer og binyremarv)
Familiært paragangliom syndrom (sjælden knude ved halsens kar eller langs nerver)

Hvis nogen i din familie har en af disse sygdomme, eller hvis du har mistanke om arvelig kræft i binyrerne i din familie, kan genetisk rådgivning på en Klinisk Genetisk afdeling være en god idé. Læs mere:

Årsager til kræft i binyremarven