Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for kræft i binyremarven

Ved mistanke om kræft i binyremarven bliver du undersøgt med scanning samt blod- og urinprøver. De nærmere undersøgelser afhænger af, hvilke symptomer du har.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser skal vise om sygdommen eventuelt har spredt sig og hvor meget.

Lægen kan bruge flere forskellige undersøgelser til at stille diagnosen kræft i binyrerne.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Samtale og undersøgelse hos lægen

Din læge vil som regel starte med at foretage en almen undersøgelse, hvor han er særlig opmærksom på, om du skulle have forhøjet blodtryk. Læs mere:

Almen lægeundersøgelse

Blod- og urinprøver

Du får undersøgt mængden af stoffet metanephrin i blodet og mængden af adrenalin og noradrenalin i urinen. Metanephriner dannes, når kroppen nedbryder hormonerne adrenalin og noradrenalin. Ved kræft i binyremarven kan der dannes store mængder af disse hormoner, og mængden af metanephriner vil derfor være højere end normalt i blodet, ligesom mængden af adrenalin og noradrenalin vil være højere urinen.

Undersøgelse af urin for adrenalin og noradrenalin foretages i en døgnopsamling, og det er ofte nødvendigt med urinopsamling i flere døgn.

Før du får undersøgt blodet og urinen, skal du undgå visse typer mad og drikke i et par dage. Det skyldes, at de kan påvirke resultatet af prøverne. Man bør f.eks. undgå kaffe, te, chokolade, bananer og citrusfrugter. Din læge vil give dig nærmere instruktion og desuden oplyse, om der er medicin, som du ikke må tage før og under undersøgelserne.

Hvis lægen har mistanke om kræft i binyremarven, bliver du henvist til nærmere undersøgelse på hospitalet.

MR- og CT-canning

Både MR- og CT-scanning bruges til at undersøge størrelsen og placering af knuden i binyremarven. Undersøgelserne kan desuden vise, om der er spredning til lungerne eller bughulen.

På scanningsbillederne vil lægen se efter tegn på, om det drejer sig om kræft i binyremarven eller en godartet knude. Der findes en række specifikke kendetegn og undersøgelser, der hjælper lægen til at skelne.

CT-scanning er en detaljeret røntgenundersøgelse af kroppens indre organer

En CT-scanner danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Da forskelligt væv optager røntgenstråling i forskellig grad, kan computeren herefter beregne tværsnitsbilleder af kroppens indre og vise dem på en skærm.

Ofte er det nødvendigt at få et kontraststof i forbindelse med undersøgelsen, for at lægen bedre kan bedømme organer eller blodkar. Læs mere:

CT-scanning

MR-scanning

Ved en MR-scanning bliver man placeret i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet, kan en computer lave et detaljeret billede af kroppens indre. Man må ikke have metal på sig (f.eks. lynlåse, bælte eller metalknapper) under undersøgelsen. Læs mere:

MR-scanning

Film om en MR-scanning

Filmen viser, hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.

Meta-iodo-benzyl-guanidin (MIBG) scanning

Med en MIBG-scanning kan lægen skelne mellem kræft i binyrebarken og i binyremarven, og se om der er spredning til andre dele af kroppen. 

Før scanningen er det vigtigt, at du fortæller personalet, om du ammer eller er gravid samt hvilken medicin du eventuelt får, da nogle typer medicin kan påvirke scanningen.

Før scanningen får du indsprøjtet en meget lille mængde radioaktivt stof kaldet MIBG, som vil samle sig i binyrerne. Du får derefter målt radioaktiviteten med en scanner efter fire timer samt dagen efter. Hver scanning tager som regel en til halvanden time.

Efter scanningen bliver radioaktiviteten i løbet af få timer eller dage udskilt med urinen og afføringen. Man bør øge udskillelsen af radioaktiviteten ved at drikke væske efter undersøgelsen. Når man har ladt vandet, bør man trække to gange ud i toilettet og vaske hænderne grundigt.

Man bør undgå længere perioder med tæt kontakt med gravide og børn resten af dagen efter indsprøjtningen. Du vil få nærmere instruktion på hospitalet.

PET-scanning

En PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor man får sprøjtet lidt radioaktivt mærket sporstof ind i kroppen, inden man bliver scannet. Lægen kan derefter med et særligt PET-kamera se billeder af det radioaktive stof i kroppen.

Med PET-scanning kan man ved en enkelt undersøgelse få et overblik over sygdomsaktiviteten i hele kroppen. Metoden har en meget høj følsomhed, og kan påvise selv små knuder og spredning af sygdommen.

Ved denne type scanning får man indsprøjtet et radioaktivt stof galium- eller kobbermærket DOTA-somatostatinanalog.

Efter injektion i en blodåre vil stoffet binde sig til knuder og metastaser, som efter ca. en time kan ses med et PET-kamera.

Ved at lægge billederne fra PET-scanningen og røntgenundersøgelse med CT-scanning oven på hinanden, kan lægen få et detaljeret billede af, om der kan være mistanke om kræft, og hvor det i givet fald præcist sidder. Læs mere om undersøgelsen:

PET/CT-scanning


Alt om kræft i binyremarven:

Binyremarvkræft - forsiden

 

Rådgivning

Her kan du få rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende