Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
At få stillet en diagnose vil sige, at man får bestemt sin sygdoms art og sværhedsgrad. Man kan først få stillet diagnosen kræft i blæren, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.
Har man fået konstateret kræft i blæren, vil man få foretaget en række undersøgelser, for at lægen kan fastslå, hvor udbredt sygdommen er. Det hedder at stadieinddele sygdommen.
Stadieinddelingen er vigtig, for at man kan få den bedst egnede behandling.
Når celler i blærens slimhinde vokser ukontrolleret, dannes der polypper.
Jo mere udtalte celleforandringerne er, jo større er risikoen for, at de udvikler sig mere ondartet til reel kræft. Derfor bør alle polypper i blæren behandles og kontrolleres omhyggeligt efter de nationale retningslinjer.
Celleforandringer inddeles i mindre aggressive celleforandringer, der kaldes lav malignitetsgrad, og i mere aggressive celleforandringer, som kaldes høj malignitetsgrad.
Har man en knude i blæren, får man den fjernet ved en kikkertoperation.
Det fjernede væv bliver efter operationen sendt til undersøgelse i mikroskop. I mikroskopet kan lægen (patologen) vurdere, hvilken type kræftceller det er, og om kræften vokser dybt ned i blærens muskulatur eller kun er overfladisk.
Når svaret fra mikroskopien (patologisvaret) og de øvrige undersøgelsesresultater foreligger, kan lægen fastlægge sygdommens udbredelse (også kaldet stadium). Ud fra det samlede billede tager lægen stilling til, hvilken form for behandling man har behov for.
Sygdommens forløb afhænger af mange ting blandt andet sygdommens stadie, men også af ens almene helbredstilstand.
De forskellige typer blærekræft har navn efter, hvor kræften udvikler sig fra.
I Danmark er cirka 95 pct. af alle kræftknuder i blæren opstået i blærens slimhinde (kaldet urotel). Disse kaldes uroteliale karcinomer.
De sidste 5 pct. af kræftknuderne i blæren opstår i omdannede overfladeceller i blærens slimhinde (planocellulære karcinomer), i kirtelceller (adenokarcinomer) eller i umodne celler fra fosterlivet (mesenkymale tumorer).
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.
Da jeg fik diagnosen blærekræft, blev jeg bange. Heldigvis kom jeg til at tale med andre blærekræftpatienter, som fortalte mig om operationen og forløbet. Det beroligede mig at snakke med dem. Mit råd til alle er at være åben om sygdommen – tal med andre om dine tanker og dine udfordringer.
Blærekræftpatient
Lægerne beskriver kræftens udbredelse i blæren ud fra, hvor dybt kræften vokser i blærens væg. Jo dybere kræftcellerne er vokset ind i blærevæggen, jo mere fremskreden er sygdommen.
Hvis knuden ikke er vokset gennem slimhinden, hedder det, at sygdommen er i stadium Ta. Dette betegnes som en godartet polyp. Vokser sygdommen ned i slimhinden, men ikke ned i muskulaturen, er sygdommen i stadie T1. I stadie T4 er kræften vokset gennem blærens væg og ind i omkringliggende organer.
Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
Figuren viser forskellige stadier af blærekræft.
Læs mere om, hvordan lægen bestemmer, hvilket stadie sygdommen er i:
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok, også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for ens pårørende.
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Blærekræft' på Cancerforum.
Blærekræftforeningen er en forening for personer med blærekræft, blærepolypper og -papillomer og for pårørende.
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Sidst ændret:08.10.2019
Professor, overlæge dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urolog) og overlæge dr.med. Lisa Sengeløv (onkolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaBlaCa (blærecancer)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17