Sygdomme og behandling af kræft hos børn
Det er heldigvis sjældent, at børn får kræft – men når det sker, er chancerne for at blive helbredt gode. Her på siden har vi samlet information om de kræftsygdomme, som børn og unge oftest rammes af, og om hvordan de bliver behandlet.
Det er heldigvis sjældent, at børn får kræft. Samlet set er det 1 ud af 350 børn, der får kræft, inden de er fyldt 18 år, og 20 pct. af alle dødsfald hos børn over 1 år skyldes kræft.
Der findes mange forskellige kræftformer hos børn, og hver enkelt type er ofte sjælden. Derfor arbejder eksperter fra hele verden tæt sammen for at samle viden og udvikle de bedste mulige behandlinger til børn. Det betyder, at børn i Danmark får tilbudt samme behandling som børn i mange andre lande.
Man samler systematisk viden om, hvilke behandlinger, der virker, og forskellige behandlinger bliver sammenlignet i forsøg. På den måde forbedres behandlingerne løbende. Det store internationale samarbejde er en af årsagerne til, at behandlingsresultaterne generelt er bedre hos børn og unge end hos voksne. En anden grund til de meget gode behandlingsresultater for børn er, at børn generelt kan tåle mere behandling end voksne.
Video: Hvad er børnekræft?
I videoen herunder forklarer Kjeld Schmiegelow, som er professor i børnesygdomme, hvorfor kræft kan opstå hos børn, og hvordan sygdommene behandles.
Årsager
Langt de fleste kræfttilfælde hos børn og unge kender man ikke årsagen til. Dog er medfødte forandringer i arvematerialet en afgørende årsag hos 10-15 pct. af børnene og de unge.
Der er meget sjældent at miljøfaktorer spiller en rolle for kræft hos børn. Men man ved, at når unge kvinder mellem 15 og 24 år får modermærkekræft, så hænger det ofte sammen med, at de har fået meget sol eller gået i solarium – noget der typisk begynder omkring konfirmationsalderen.
De almindeligste kræftformer hos voksne (lungekræft og brystkræft) ses ikke hos børn og kun meget sjældent hos unge.
Kræftformer hos børn og unge
De mest almindelige kræftformer for børn (0-14 år) er:
- Kræft i blodet eller lymfeknuder: Hæmatologiske kræftsygdomme (leukæmi, Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)
- Hjernetumorer
- Bløddels- og knoglesarkomer
- Kræft i øjet
- Kræft i nyren
De mest almindelige kræftformer hos unge (15-24 år) er:
- Kræft i blodet eller lymfeknuder: Hæmatologiske kræftsygdomme (leukæmi, Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)
- Hjernetumorer
- Testikelkræft
- Tyk- og endetarmskræft
- Modermærkekræft
Læs om de forskellige kræftsygdomme
Her på cancer.dk kan du læse om flere af kræfttyperne, men du skal være opmærksom på, at disse tekster er skrevet for voksne, og at symptomer og behandlinger kan være anderledes for børn og unge:
- Akut leukæmi
- Bløddelssarkom (Herunder Rhabdomyosarkom)
- Knoglesarkomer (Herunder Ewings sarkom)
- Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Non-Hodgkin lymfom
- Modermærkekræft
- Testikelkræft
På den engelske hjemmeside Cancer Research UK kan du finde opdaterede sygdomsbeskrivelser for de forskellige typer af kræft, der også rammer børn:
Behandling
Kræft hos børn kræver intensiv behandling, der betyder, at barnet bliver tilknyttet en børnekræftafdeling i længere tid. Afdelingerne for børn og unge behandler børn og unge fra 0 til 18 år.
Behandlingen er ofte meget intensiv og kan bestå af kemoterapi, strålebehandling og/eller operation. Behandlingen foregår i et tæt samarbejde med barnet eller den unge og forældrene, afhængig af den unges alder.
Behandlingsresultaterne er generelt bedre hos børn og unge end hos voksne og for nogle kræftformer særdeles gode.
Forsøgsbehandling til børn
Mange behandlinger til børn er såkaldte forsøgsbehandlinger. Det betyder ikke, at lægerne forsøger sig frem. Tværtimod. Det betyder, at man har en fast måde at behandle på, men samtidig indsamler data, så man kan blive ved med at lære af det enkelte barns behandling. På den måde kan lægerne løbende forbedre behandlingen.
Vær opmærksom på fremtidig fertilitet
Nogle kræftbehandlinger kan nedsætte evnen for senere at få børn. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på muligheden for at få nedfrosset æg eller æggestokke, inden dit barns behandling går i gang.
Store drenge kan få nedfrosset sæd, da de fleste fra 12-årsalderen er i stand til at producere en sædprøve af samme kvalitet som voksne mænd.
Sæd, æg eller æggestokke kan optøs og anvendes til fertilitetsbehandling, når barnet bliver voksen og ønsker at få børn selv.
Støtte og rettigheder
Læs om rettigheder og mulighederne for støtte til familier, hvor et barn er ramt af alvorlig sygdom