Gå til sygdomsliste

Behandling af brystkræft med spredning

Hos nogle få kvinder har brystkræften spredt sig lokalt i brystet eller til andre dele af kroppen, allerede når diagnosen stilles. Hvis det viser sig ikke at være muligt at fjerne kræften ved operation, får man ofte strålebehandling eller medicinsk behandling.

Langt de fleste kvinder, der får stillet diagnosen brystkræft, kan blive opereret.

Men hos 2-5 pct. viser det sig, at sygdommen på diagnosetidspunktet har spredt sig enten lokalt eller til andre dele af kroppen, så det ikke er muligt at fjerne sygdommen med en operation.

Det kan skyldes, at knuden i brystet er blevet for stor, eller at sygdommen har spredt sig til huden på og omkring brystet, eller har spredt sig til den underliggende muskel.

Der kan også være sket spredning til lymfeknuderne på halsen eller omkring nøglebenet (lokalt fremskreden sygdom).

Behandling af brystkræft, der har spredt sig lokalt

Hvis brystkræften har spredt sig lokalt, kan kræften vokse ind i brystvæggen og sprede sig i huden.

Det kan give smerter og generende sår på huden. Typisk et sår der ikke vil hele, og som kan medføre lugtgener.

Hvis det ikke er muligt at fjerne kræften ved operation, kan den primære behandling være strålebehandling eller medicinsk behandling i form af kemoterapi, antihormonbehandling og/eller såkaldt målrettet behandling. 

Dette kan i nogle tilfælde gøre, at man efterfølgende kan få fjernet resten af kræften ved en operation. I andre tilfælde vil behandlingen udelukkende være lindrende.

Hvis smerter og sår er meget generende, kan man i nogle tilfælde blive tilbudt en lindrende operation.

Nogle studier peger desuden på, at denne type operation ved lokalt fremskreden brystkræft muligvis kan forlænge overlevelsen.

Ved en lindrende operation kan det være nødvendigt at foretage en mindre hudtransplantation, for at kunne dække det område, som man er nødt til at fjerne på brystet.

Operation af lokalt fremskredet brystkræft planlægges i hvert enkelt tilfælde i et samarbejde mellem kirurger og kræftlæger.

Behandling af brystkræft, der har spredt sig til andre dele af kroppen ved diagnosen

Brystkræft, der har spredt sig til andre organer, kan som regel ikke helbredes, men behandling med medicin kan bremse sygdommen og mindske de gener, sygdommen giver i en kortere eller længere periode.

Behandlingen kan på den måde forbedre livskvaliteten og virke livsforlængende.

Der findes forskellige medicinske behandlinger af brystkræft, der har spredt sig.

Behandlingen kan være kemoterapi, antihormonbehandling, behandling med antistoffer eller andre målrettede lægemidler.

Hvilken behandling, der er bedst, afhænger af flere faktorer, bl.a.:

  • Om man har passeret overgangsalderen
  • Om brystkræften er hormonfølsom (receptorpositiv)
  • Om tumorcellerne har det protein, der hedder HER2 på overfladen
  • Hvor sygdommen har spredt sig til

Hormonfølsom brystkræft med spredning

Hvis brystkræften, der har spredt sig, er hormonfølsom, vil antihormonbehandling oftest være første valg af behandling.

Der findes forskellige former for antihormonbehandling. Valget af antihormonbehandling afhænger af, hvilken antihormonbehandling man eventuelt tidligere har fået, og hvor lang tid det er siden. Hvis en antihormonel behandling holder op med at virke, kan man ofte have gavn af en anden type antihormonbehandling.

I de fleste tilfælde vil man samtidig med den første antihormonelle behandling få behandling med en såkaldt CDK4/6 hæmmer. Behandlingen virker ved at hæmme bestemte enzymer, som øger væksten af kræftcellerne.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Palbociclib (Ibrance®)

Ribociclib (Kisqali®)

Abemaciclib (Verzenios®)

Ikke-hormonfølsom brystkræft med spredning

Hvis brystkræften ikke er hormonfølsom (østrogenreceptor-negativ), eller hvis antihormonbehandlingen ikke længere er virksom, kan kemoterapi være en mulighed.

Der findes forskellige muligheder for kemoterapi. Valget af kemoterapi afhænger bl.a. af, hvilken kemoterapi man tidligere har fået, hvor lang tid det er siden og af hvordan ens almene helbred er.

De hyppigst anvendte stoffer er epirubicin, docetaxel, paclitaxel, capecitabin og eribulin.

Som regel får man én form for kemoterapi ad gangen for at begrænse bivirkningerne.

Hvis den form for kemoterapi ikke længere er virksom, kan man ofte få behandling med en anden form for kemoterapi.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Epirubicin

Docetaxel

Paclitaxel

Capecitabin

Eribulin

HER2-positiv brystkræft med spredning

Hvis man har HER2-positiv brystkræft med spredning, er den første behandling, man vil blive tilbudt, ofte en kombination af antistofferne trastuzumab, pertuzumab og kemoterapi med stoffet vinoralbine. Denne behandling er en kombination af drop og tabletter.

Pertuzumab og trastuzumab er det, man kalder monoklonale antistoffer. Et monoklonalt antistof er et antistof, der kan genkende og binde sig til en specifik struktur (antigen), der findes på nogle af kroppens celler.

Pertuzumab og trastuzumab kan genkende og binde sig til HER2 på overfladen af HER2-positive kræftceller.

Ved at binde sig til HER2 stopper pertuzumab og trastuzumeb de signaler, der får kræftcellerne til at vokse, og kan på denne måde slå kræftcellerne ihjel.

Derudover aktiverer pertuzumab og trastuzumab immunsystemet til at dræbe kræftcellerne.  

Man får behandlingen som drop, der gentages hver 3. uge. Man kan fortsætte behandlingen så længe, der er god effekt.

Pertuzumab og trasuzumab i kombination forlænger overlevelsen og tiden uden forværring af sygdommen.

De mest almindelige bivirkninger af pertuzumab er diarré og kvalme. Men man kan ofte også få forhøjede leverenzymer i blodet.

Trastuzumab har meget få bivirkninger, men der kan ske en påvirkning af hjertets pumpeevne. Derfor skal man løbende have undersøgt hjertets pumpekraft, når man er i behandling med trastuzumeb.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Pertuzumab (Perjeta®)

Trastuzumab (Herceptin®)

HER2-positiv brystkræft med spredning, hvor man har fået kombinationsbehandling med antistof og kemoterapi

Hvis man har HER2-positiv brystkræft, der har spredt sig til andre dele af kroppen, og tidligere er blevet behandlet med stoffet trastuzumab, pertuzumab og kemoterapi med vinorelbin, kan man få behandling med trastuzumab emtansin (Kadcyla®).

Trastuzumab emtansin kombinerer virkningen fra trastuzumab og kemoterapimidlet DM1.

Antistoffet trastuzumab binder sig til HER2-proteinet på overfladen af kræftcellerne og gør, at kemoterapimidlet DM1 kan komme ind i cellen og dræbe den. 

Behandlingen har oftest kun lette bivirkninger.

Man får behandlingen som drop, der gentages hver 3. uge, og man kan fortsætte behandlingen, så længe den giver god effekt.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Trastuzumab emtansin (Kadcyla®) 

Medicinsk behandling af knoglemetastaser

Kvinder med brystkræft og knoglemetastaser (brystkræft der har spredt sig til knoglerne) kan ved behandling med bisfosfonater eller stoffet denosumab få nedsat risikoen for at få knoglebrud og sammenfald i ryggen.

Behandlingen kan også mindske smerter fra knoglemetastaserne og er et tillæg til den øvrige behandling. Læs mere om behandlingen:

Knoglemetastaser

Læs mere om medicinsk behandling af brystkræft, der har spredt sig:

Lungemetastaser

Levermetastaser

Hjernemetastaser

Læs mere om behandling af brystkræft:

Behandling af brystkræft

Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden


 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende