Behandling af inflammatorisk brystkræft (mastitis carcinomatosa)
Inflammatorisk brystkræft er en sjælden form for brystkræft, hvor brystet ser betændt ud med rødme, er varmt og hævet. Behandlingen er som regel en kombination af medicinsk behandling, operation og strålebehandling.
Behandling af inflammatorisk brystkræft
Behandling af inflammatorisk brystkræft er ofte en kombination af kemoterapi, operation, strålebehandling, målrettet terapi og/eller hormonbehandling (også kaldet anti-østrogenbehandling).
Inden for de seneste år er der sket en væsentlig forbedring af behandlingsresultaterne ved kombinationsbehandling med kemoterapi, operation og strålebehandling.
Kemoterapi før operation (neoadjuvant terapi)
Man får som regel kemoterapi før operationen. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og vil ramme de kræftceller, som via blodet eller lymfebanerne eventuelt måtte være ført ud i kroppen. Formålet er desuden at mindske området med kræft i brystet og således gøre operationen mest effektiv. Det kaldes neoadjuvant terapi.
Operation hvis muligt
Efter man har fået kemoterapi, bliver man, hvis det er muligt, opereret og får fjernet hele brystet (mastektomi) og lymfeknuderne i armhulen.
Nogle uger efter operationen kommer du til en samtale, hvor lægen gennemgår den forsatte behandling sammen med dig.
Hvilken behandling, du får anbefalet, afhænger af den operationstype, du har fået, typen af brystkræft, din alder, og om der eventuelt er spredning til lymfeknuder og rester af sygdom tilbage. Behandlingen kan være:
- Antistofbehandling - hver 3. uge, indtil du har fået i alt 17 behandlinger.
- Strålebehandling, der gives efter operationen 5 dage om ugen i 3 til 4 uger.'Supplerende kemoterapi, der gives før, under eller efter strålebehandling.
- Antihormonbehandling starter før eller efter strålebehandling og er en daglig tabletbehandling, der gives i 5 - 10 år.
- Bisfosfonat starter inden for de første måneder efter afsluttet kemoterapi og operation og gives i en blodåre hver 6. måned i alt 8 gange.
Strålebehandling
Efter operation får man som regel strålebehandling af brystkassen for at fjerne eventuelle efterladte kræftceller i operationsområdet. Læs mere:
Efterbehandling (adjuverende behandling)
I de fleste tilfælde får man yderligere behandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald af sygdommen.
Det kan være behandling med:
- Yderligere kemoterapi – ved god effekt før operationen
- Antihormonbehandling (anti-østrogen) – hvis kræften er østrogenfølsom
- Målrettet antistofbehandling i form af trastuzumab eller trastuzumab emtansin – hvis kræftcellerne er HER2-positive
- Eventuelt en kombination af disse behandlinger
Læs mere om medicinens virkninger og bivirkninger:
Undersøgelser efter behandlingen
Du vil efter behandlingen ikke rutinemæssigt få taget blodprøver eller få lavet scanninger. Dog anbefales det, at:
- Alle kvinder under 50 år årligt får lavet en klinisk mammografi (ultralyd og
røntgenundersøgelse af brystet/brysterne). - Alle kvinder som er 50 år eller ældre og som har fået lavet en brystbevarende operation, får lavet en klinisk mammografi ca. 18 mdr. efter operationen. Ved undersøgelsen afgøres det, hvilken kontrol der er bedst for den enkelte fremover (klinisk mammografi eller mammografi i det nationale screeningstilbud).
- Alle øvrige kvinder frem til 80-årsalderen følger det nationale screeningstilbud.
Hvis du tager medicin og kosttilskud
Før du starter behandlingen, skal lægerne vide alt om, hvilken medicin du tager, og også naturmedicin og kosttilskud. Det er også vigtigt, at du ikke begynder på ny medicin eller kosttilskud uden først at have talt med dem.
Du kan stadig blive vaccineret
Vaccinationer, for eksempel influenza, stivkrampe og coronavaccination, er sikre at modtage under kemoterapi. Men du må du ikke få vaccinationer med levende eller svækkede bakterier og virus under og op til 6 måneder efter din behandling.
Tal med din læge, hvis du er i tvivl.