Medicinsk behandling efter operationen
Medicinsk efterbehandling skal nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage. Langt størstedelen af kvinder med brystkræft bliver tilbudt medicinsk behandling efter operationen. Behandlingen afhænger af ens alder, og hvilken type brystkræft man har.
Hvem får tilbudt medicinsk efterbehandling?
Medicinsk behandling efter operationen er ikke nødvendig for alle, men bliver anbefalet, hvis du opfylder et af nedenstående kriterier:
- Du er under 60 år
- Du har spredning til en eller flere lymfeknuder
- Du har en kræftknude, der er større end 10 mm
- Har hormon ufølsom eller HER2-positiv brystkræft
- Kræftcellerne er vurderet til at have høj aggressivitet-score
Formålet med den medicinske efterbehandling er at nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage.
Den medicinske efterbehandling kan bestå af en eller flere typer medicin:
- Kemoterapi
- Antihormonbehandling (tamoxifen eller aromatasehæmmere)
- Biologisk behandling med antistoffet trastuzumab
- Knoglestyrkende behandling til kvinder, der har passeret overgangsalderen (zolendrolsyre)
Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og slår de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført ud i kroppen fra den oprindelige knude i brystet. På den måde mindsker efterbehandlingen risikoen for tilbagefald. Derudover mindsker efterbehandling med kemoterapi eller antihormon også risikoen for kræft i det modsatte bryst.
Hvilken type medicinsk efterbehandling får du tilbudt?
Behandlingen afhænger først og fremmest af, om kræftknuden er hormonfølsom eller ej.
Hormonfølsom (østrogenfølsom) brystkræft
Hvis kræften er følsom over for det kvindelige hormon østrogen (østrogenreceptor-positiv), består efterbehandlingen af antihormonbehandling (også kaldet anti-østrogenbehandling) – alene eller i kombination med kemoterapi.
Antihormonbehandlingen kombineres som regel med kemoterapi hos kvinder, som er:
- Under 40 år
- 40-49 år, hvis knuden er mere end 1 cm stor, eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, eller hvis knuden er aggressiv
- 50 år eller derover, men stadig før overgangsalderen, hvis knuden er mere end 2 cm stor, eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, eller hvis knuden er aggressiv
- 50 år eller derover og er efter overgangsalderen, hvis kvinden har moderat til høj risiko (vurderet på en lang række faktorer kaldet Q2 – Q4) eller der er spredning til fire eller flere lymfeknuder
Ikke hormonfølsom brystkræft
Hvis kræften ikke er følsom over for det kvindelige hormon østrogen (østrogenreceptor-negativ), består efterbehandlingen af kemoterapi.
HER2-positiv brystkræft
Hvis du har HER2-positiv brystkræft, får du tilbudt et års behandling med antistoffet trastuzumab i kombination med kemoterapi.
Kemoterapi efter operation
Kemoterapi bruges som efterbehandling af både hormonfølsom og ikke hormonfølsom brystkræft.
Kemoterapi kan indgå i efterbehandlingen, uanset om man er før eller efter overgangsalderen.
Kemoterapi er en medicinsk behandling, der består af forskellige celledræbende stoffer (cytostatika).
Stofferne virker på forskellig måde og uafhængig af hinanden. For at øge virkningen af kemoterapien får man derfor ofte en kombination af forskellige stoffer samtidig.
Hvordan foregår behandlingen med kemo?
Man får kemoterapi i en blodåre gennem et drop i løbet af en halv til en hel time. Blodet bringer derefter medicinen rundt i hele kroppen.
Man får kemoterapi på hospitalet over 12-24 uger afhængigt af kræftens type og udbredelse. For eksempel anbefaler lægerne 12 ugers kemoterapi med trastuzumab til kvinder med en lille HER2positiv kræftknude, der ikke har spredt sig til armhulen. Hvis det under operationen alligevel viser sig, at der er spredning til flere lymfeknuder, anbefalerne lægerne ca. 24 ugers behandling med kemoterapi.
Det er som regel ikke nødvendigt at blive indlagt under behandlingen. Behandlingen med kemoterapien skal helst starte, så snart operationssåret er helet.
Standardbehandlingen varierer og er bl.a. afhængig af, hvilken type brystkræft man har, og om den gives før eller efter operationen.
Her kan du læse om de mest almindelige kemoterapistoffer, der bruges til efterbehandling af brystkræft:
Bivirkninger ved kemoterapi
Forskellige typer kemoterapi har hver især deres karakteristiske bivirkninger. Det er ikke alle patienter, der får samtlige bivirkninger, ligesom graden af bivirkninger varierer fra person til person.
Celler, som deler sig, er følsomme for kemoterapi. Det er derfor kemoterapien virker mod kræftceller.
Men også kroppens raske celler hæmmes i nogle tilfælde. Det drejer sig især om celler i hårsække, i tarm og slimhinder samt de celler i knoglemarven, som danner blodlegemer.
Efter behandlingen kan der i de første døgn komme bivirkninger i form af almen utilpashed, kvalme, opkastning, diarré og hos enkelte irritation af slimhinder i øjne og mund.
Hos nogle kan der også være en let øget risiko for infektioner 1-2 uger efter behandlingerne.
De fleste af disse bivirkninger kan lettes med medicin. Du vil få udleveret forebyggende kvalmestillende medicin.
Hvis du efter behandlingerne døjer med bivirkninger eller feber, skal du kontakte personalet på den afdeling, hvor du får behandlingen.
Kemoterapi kan standse menstruationerne
Hos kvinder før overgangsalderen kan behandlingens indvirkning på hormonbalancen betyde, at menstruationerne bliver uregelmæssige, eller at de ophører.
Hvis menstruationerne ophører under behandlingen, vil de i nogle tilfælde, specielt hos yngre kvinder, komme igen et stykke tid efter, behandlingen er afsluttet.
Hvis de ophører helt, betyder det, at overgangsalderen indtræder. Hvis man i forvejen er tæt på overgangsalderen, vil menstruationerne oftest udeblive for altid, når behandlingen er slut.
Hos nogle kan der opstå forskellige, som regel forbigående, symptomer på grund af den ændrede hormonbalance. Det kan f.eks. være hedeture, humørsvingninger og ledsmerter. Læs mere:
Hårtab og ret til paryk
Næsten alle taber håret, når de får kemoterapi, men det vokser ud igen, når behandlingen er slut.
Mange foretrækker at gå med paryk i en periode. Parykken er gratis (betales af kommunen) og udleveres via hospitalet. Spørg personalet på afdelingen, hvordan du får en paryk. Læs mere:
Meget lille risiko for svækkelse af hjertet
Hos enkelte patienter, der er behandlet med meget store mængder af epirubicin, kan der opstå en svækkelse af hjertemusklen.
Den mængde epirubicin, der bliver givet ved efterbehandlingen af brystkræft, er imidlertid langt mindre, og risikoen for svækkelse af hjertet er derfor meget ringe.
Under behandlingen med paclitaxel kommer der ofte nedsat og/eller ændret følesans i hænder og fødder.
Denne ændring kan komme og gå under behandlingen, men det er vigtigt at nævne det over for din læge, hvis den er generende og/eller vedvarende.
Få gode råd til at håndtere senfølger og bivirkninger
De fleste bivirkninger aftager gradvist og forsvinder, når behandlingen er afsluttet.
Enkelte kan dog, selv efter lang tid, have gener efter behandlingen f.eks. træthed og føleforstyrrelser. Se, hvad du kan gøre for at mindske gener som træthed, kvalme, diarré, vægtøgning, føleforstyrrelser m.v.:
Antihormonbehandling før og efter overgangsalder
Antihormonbehandling bruges som efterbehandling af hormonfølsom brystkræft – ofte i kombination med kemoterapi.
I nogle tilfælde er det muligt at nøjes med antihormonbehandling alene efter operationen.
Hvordan virker antihormonbehandling?
70-80 pct. af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogenreceptor-positiv). Hormonfølsom brystkræft lever populært sagt af østrogen.
Antihormonbehandling hæmmer østrogens stimulering af hormonfølsomme brystkræftceller, så de ikke kan vokse.
Behandling med både tamoxifen og aromatasehæmmere nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst.
Hvornår begynder man på antihormonbehandlingen?
Hvis man kun skal have antihormonbehandling, starter behandlingen snarest muligt efter operationen.
Skal man også have kemoterapi, starter antihormonbehandlingen ca. 3 uger efter afslutningen af den sidste serie kemoterapi.
Man kan godt få antihormonbehandling samtidig med, at man får strålebehandling eller trastuzumab, som bruges ved HER2-positiv brystkræft.
Typen af antihormonbehandling afhænger af, om man er før eller efter overgangsalderen.
Antihormonbehandling med tamoxifen før overgangsalderen
Til kvinder før overgangsalderen består antihormonbehandlingen af tabletter med stoffet tamoxifen, som man får en gang dagligt i 5-10 år.
Behandling med tamoxifen hæmmer kræftcellernes vækst ved at forhindre, at østrogen binder sig til kræftcellernes receptorer.
Tamoxifen virker ved at binde sig til de samme steder (receptorer) i kræftcellerne som hormonet østrogen, uden at have østrogens virkning på cellerne. På den måde blokerer tamoxifen væksten af hormonfølsomme brystkræftknuder.
Unge kvinder med meget høj risiko for tilbagefald bliver anbefalet supplerende behandling med et lægemiddel (gonadotropinfrigivende hormonagonist), der bruges til at undertrykke produktionen af kønshormoner. Så længe man får den medicin, får man ikke sin menstruation, og man vil få symptomer, som hvis man var i overgangsalderen.
Tamoxifen anvendes sommetider ved behandling af brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen, hvis der er bivirkninger ved behandling med aromatasehæmmer.
Bivirkninger ved tamoxifen
Bivirkninger ved behandling med tamoxifen kan være hedeture, ledsmerter, kvalme, mundtørhed og væskeophobning i kroppen.
Man kan også få menstruationslignende blødning, tørre slimhinder i skeden, uregelmæssige blødninger og eventuelt ophør af menstruationerne.
Tamoxifen øger risikoen for blodpropper
Blodpropper ses hos nogle få, der er i behandling med tamoxifen. Der er dog enighed blandt lægerne om, at fordelene ved tamoxifen opvejer de risici, der er forbundet med behandlingen.
Det er vigtigt at kende symptomerne på en blodprop, så man kan søge læge og få hurtig behandling. Kontakt derfor straks lægen, his du er bekymret for, om du har symptomer på en blodprop ved symptomer på en blodprop.
Almindelige symptomer på en blodprop i benene er:
- Smerte, rødme og hævelse omkring det område, hvor blodproppen er
- Området omkring blodproppen kan føles varmt, når man rører ved det
Symptomer på en blodprop i lungerne:
- Nyopstået åndenød
- Smerter i brystet eller øvre ryg
- Evt. hoste blod op
Behandling af blodpropper
Behandling af blodpropper er som regel medicin, der fortynder blodet (antikoagulerende behandling). Denne type behandling forhindrer, at blodproppen bliver større, og at der opstår flere blodpropper.
Generelle råd til at modvirke blodpropper:
- Gå korte ture dagligt
- Hvis man ikke kan bevæge sig meget rundt, kan man lave simple øvelser, såsom at bøje og strække tæerne en gang i timen
- Sørg for at drikke rigeligt vand
- Brug støttestrømper på flyveture
Let øget risiko for livmoderkræft ved behandling med tamoxifen
Efter flere års behandling med tamoxifen øges risikoen lidt for at få livmoderkræft.
Den let øgede risiko for livmoderkræft skal ses i forhold til den store gavnlige virkning, som tamoxifen har i forhold til brystkræften.
Tamoxifen nedsætter risiko for at få brystkræft igen, for at få hjertesygdomme og kalktab
Tamoxifen nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst og nedsætter desuden risikoen for hjertesygdomme.
Derudover reducerer tamoxifen hastigheden af det naturlige kalktab i knoglerne hos kvinder efter overgangsalderen. Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Let øget risiko for livmoderkræft ved behandling med tamoxifen
Efter flere års behandling med tamoxifen øges risikoen lidt for at få livmoderkræft.
Den let øgede risiko for livmoderkræft skal ses i forhold til den store gavnlige virkning, som tamoxifen har i forhold til brystkræften.
Tamoxifen nedsætter risiko for at få brystkræft igen, for at få hjertesygdomme og kalktab
Tamoxifen nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst og nedsætter desuden risikoen for hjertesygdomme.
Derudover reducerer tamoxifen hastigheden af det naturlige kalktab i knoglerne hos kvinder efter overgangsalderen. Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Antihormonbehandling med letrozol efter overgangsalderen
Til kvinder efter overgangsalderen består antihormonbehandlingen af tabletter med aromatasehæmmeren letrozol, som man får en gang dagligt i 5 år. Hvis man ikke kan tåle aromatasehæmmere, kan man få tamoxifen i stedet for.
Letrozol er en såkaldt aromatasehæmmer. Behandling med letrozol hæmmer kræftcellernes vækst ved at ophæve virkningen af enzymet aromatase, som findes i kroppen.
Aromatase medvirker til dannelsen af østrogen i kroppen. Ved at hæmme virkningen af enzymet aromatase bliver mængden af østrogen i kroppen mindre, og dermed kan de hormonfølsomme brystkræftceller ikke vokse.
Bivirkninger ved letrozol
Almindelige bivirkninger ved letrozol er smerter i muskler og led, tørhed i skeden, hedeture, væskeophobning i kroppen og udtynding af håret. Læs mere:
Yderligere behandling hvis brystkræften også er HER2-positiv
Er brystkræften HER2-positiv får man ud over kemoterapi et års behandling med antistoffet trastuzumab. Læs mere:
Behandling af HER2-positiv brystkræft
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Knoglebeskyttende behandling med zoledronsyre
Der er en øget tendens til knogleskørhed ved behandling med letrozol, og derfor bør man tage et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin. Alle kvinder i og efter overgangsalderen - som anbefales forebyggende behandling - anbefales knoglebeskyttende behandling med zoledronsyre.
Det anbefales både for at forhindre knogleskørhed, men også fordi zoledronsyre nedsætter risikoen for, at brystkræften kommer igen. Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Zolendronsyre nedsætter risikoen for spredning
Nye forskningsresultater har vist, at risikoen for tilbagefald bliver nedsat, hvis man, ud over den øvrige brystkræftbehandling, også får behandling med stoffet zolendrolsyre.
Zolendrolsyre er et såkaldt bisfosfonat, der bruges i behandling af knogleskørhed. Bisfosfonater beskytter knoglevævet, og hos kvinder med brystkræft kan det beskytte mod, at kræften spreder sig til knoglerne.
Behandlingen med zolendronsyre nedsætter dog kun risikoen for tilbagefald hos kvinder med lavt indhold af østrogen i kroppen.
Behandlingen anbefales derfor til kvinder, der:
- er i eller efter overgangsalderen (på operationstidspunktet), og som får anden forebyggende behandling
- eller før overgangsalderen til kvinder, der har fået fjernet æggestokkene/får medicin, som sætter æggestokkene ud af funktion
Behandling med zolendrolsyre
Det er vigtigt, at du i dagene før og efter behandlingen drikker 2-2½ liter væske dagligt for at beskytte nyrerne. Nogle dage før din planlagte behandling får du taget en blodprøve, der kontrollerer din nyrefunktion og kalkindholdet i blodet.
Man får zoledronsyre i et drop i løbet af 15 minutter, og får behandlingen i alt 8 gange med 6 måneders interval.
Bivirkninger ved zolendrolsyre er ofte få og milde
Bivirkningerne er almindeligvis få, milde og kortvarige, men kan for nogle få være af længere varighed (3-7 dage). Enkelte kan efter den første behandling få bivirkninger, hvor det kan være nødvendigt at tage smertestillende medicin nogle dage. Risikoen for at få disse bivirkninger mindskes ved gentagne behandlinger.
De hyppigste bivirkninger er influenzalignende symptomer, som kan behandles med paracetamol (smertestillende) i nogle dage.
I sjældne tilfælde kan kalkindholdet i blodet blive for lavt, hvilket kan medføre forvirring, tørst, kvalme og opkastning. Hvis du oplever dette, skal du straks kontakte onkologisk afdeling på sygehuset.
Kæben kan i sjældne tilfælde tage skade af behandling med bisfosfonater
I sjældne tilfælde (hos mindre end 1 pct.) kan der opstå nedbrydning (osteonekrose) af kæben.
For at minimere risikoen for at kæben bliver beskadiget, skal tænderne være i orden, før man starter behandlingen med bisfosfonater eller denosumab.
Hvis du har dårlige tænder, bør du derfor blive behandlet hos din tandlæge, inden du starter behandlingen med knoglestyrkende medicin.
For at forebygge dette problem er det vigtigt, at man er omhyggelig med sin mund- og tandhygiejne, og man bør gå til regelmæssige eftersyn hos sin tandlæge.
Fortæl altid din tandlæge, hvis du er i behandling med bisfosfonater. Hvis der opstår osteonekrose, må man stoppe behandlingen.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger: