Gå til sygdomsliste

Ultralydsscanning af brystet

Ultralydsscanning af brystet kan vise lægen, hvor i brystet knuden sidder, og om det er en væskefyldt cyste eller en solid knude. Ultralydsscanning er særligt velegnet til at undersøge kvinder med meget kirtelvæv i brystet og bliver også brugt som supplement til mammografi, der er mest velegnet til at undersøge kvinder, der har mere fedtvæv end kirtelvæv i brystet.

Nogle kender måske mest ultralydsscanning fra undersøgelserne under graviditeten, men ultralyd bliver også brugt i mange andre sammenhænge, f.eks. til at undersøge et bryst for kræftknuder.

Ved en ultralydsundersøgelse bliver lydbølger sendt ind i kroppen, og de såkaldte ekkoer disse lydbølger, bliver omdannet til levende billeder på en skærm.

Kvinde ligger på briks og får ultralydsscannet brystet af en læge

Ved en ultralydsundersøgelse af brystet fører lægen et lydhoved hen over brystet. Ekkoer fra lydbølgerne bliver omdannet til ultralydsbilleder på en skærm.

Hvornår bruger man ultralydsscanning af brystet?

I de fleste tilfælde bruger man ultralydsscanning som supplement til en såkaldt klinisk mammografi. Mammografi bliver bl.a. brugt til at scanne brystet hos kvinder, når de har symptomer, der kan give mistanke om brystkræft.

Hos helt unge kvinder er ultralydsundersøgelsen den første og ofte også eneste undersøgelse.

Er der bivirkninger ved en ultralydsscanning?

Der er ingen bivirkninger ved en ultralydsundersøgelse af brystet. En ultralydsscanning af brystet adskiller sig bl.a. fra en mammografi ved, at der ikke anvendes røntgenstråler.

Hvordan foregår en ultralydsscanning af brystet?

Ultralydsundersøgelsen foregår ved, at lægen fører et lydhoved hen over brystet, mens man ligger på et leje med armen over hovedet.

Lægen kan med det samme se billederne af brystet på en skærm. Hvis lægen skal tage en vævsprøve (biopsi) fra brystet, er det også muligt at se nålens bevægelse igennem brystet på skærmen, imens prøven bliver taget.

Ud over lydhovedets bevægelse hen over brystet mærker man intet under ultralydsundersøgelsen.

Det kan være lidt ubehageligt at få taget en vævsprøve, og man vil ofte få lagt en let lokalbedøvelse. Hvis lægen vælger at tage vævsprøven med en ganske tynd nål, er lokalbedøvelsen dog ofte ikke nødvendig. Læs mere:

Vævsprøver - biopsi


Billede fra en ultralydsundersøgelse af et bryst:

Ultralydsbillede af normalt bryst uden kræft

Tegningen viser, hvad du ser på ultralydsbilledet ovenfor.


Ultralydsundersøgelse af et bryst med kræft:

Tegningen viser, hvad du ser på ultralydsbilledet ovenfor.


Hvad kan man også bruge ultralydsscanning til?

Ultralydsscanning bliver også brugt i mange andre sammenhænge:

  • Når man skal tømme cyster eller bylder i brystet
  • Til at vejlede en kirurg om, hvor en ikke følelig kræftknude sidder. Vejledt af ultralydsbilledet lægger lægen en lille metaltråd eller jodkorn ind i knuden, så kirurgen ved, hvor der skal opereres
  • Til at vurdere om der er mere end én kræftknude hos kvinder, der har fået konstateret brystkræft
  • Til at vurdere lymfekirtler i f.eks. armhulen eller på halsen
  • Til at vurdere brystet hos kvinder, der har fået indlagt brystproteser
  • Til at vurdere om brystkræften er kommet tilbage (recidiv) hos kvinder, der er opereret for brystkræft, hvor de enten har fået en brystbevarende operation eller har fået fjernet hele brystet.

Ultralydsscanning af brystet erstatter ikke mammografi

Som hovedregel kan ultralydsscanning ikke erstatte mammografi, men den er et godt supplement hertil.

Men hos kvinder under 30 år kan ultralydsscanning erstatte mammografi. Helt unge kvinder har oftest et meget tæt kirtelbindevæv, og da kirtelbindevævet fremstår lyst på ultralydsbilledet, og knuder oftest fremtræder som mørke områder, er der en god kontrast mellem svulsten og kirtelvævet.

Yngre kvinder - dvs. kvinder før overgangsalderen og også kvinder efter overgangsalderen, der får hormonbehandling - har også meget kirtelbindevæv i brystet.

Hos kvinder efter overgangsalderen - der ikke får hormonbehandling - bliver kirtelvævet mindre fremtrædende, og de har mere fedtvæv i brystet end yngre kvinder. Fedtvævet ses som mørke områder på ultralydsbilledet. Det er derfor sværere at se knuder på ultralydsbilledet hos kvinder efter overgangsalderen.

Ultralydsundersøgelsen giver derfor den største sikkerhed for at vise eventuelle kræfknuder i det kirtelrige bryst. Det er omvendt med mammografien, der giver den største diagnostiske sikkerhed i brystet, der har meget fedtvæv.

Da de fleste kvinders bryster består af en kombination af fedtvæv og kirtelvæv, supplerer man ofte de to undersøgelser med hinanden. Læs mere:

Mammografi - røntgenundersøgelse af brystet

Ultralydsscanningsbillede, der viser et bryst, hvor en lang, tynd nål er ført ind i brystet

Nålemarkering før operation af en lille, ikke følelig kræftknude fundet ved screening. Spidsen af nålen markerer knuden.

Diagnose med en ultralydsscanning af brystet

Hvis knuden kan mærkes i brystet, er ultralydsscanning bedre end mammografi til at vurdere, om det drejer sig om en vandcyste eller en knude.

Ultralydsscanning har en såkaldt diagnostisk sikkerhed på næsten 100 pct. til at bedømme, om det er en vandcyste. Ultralydsscanning er ofte også bedre end mammografi til at vise, om en følelig knude er godartet eller ondartet.

Mere end 5 pct. af de kræftknuder, som kan føles i brystet, kan ikke ses på en mammografi. Hos kvinder med meget kirtelbindevæv er procentdelen af kræftknuder, der ikke kan ses på mammografi, endnu større. På en ultralydsscanning er det muligt at se flere af de følelige kræftknuder.

Alle kvinder over 25 år med følelige knuder i brystet og alle kvinder med forandringer, der er synlige på mammografien og/eller ultralydsscanningen, skal have taget en vævsprøve fra knuden/forandringen.

Hos kvinder under 25 år er risikoen for brystkræft så lille, at en biopsi kan undlades, hvis knuden føles godartet, og ultralydsscanningen og/eller mammografien ikke har vist forandringer, der skal undersøges nærmere.

Hvis knuden eller forandringen er synlig på ultralydsscanningen, kan man se nålens bevægelse igennem området, mens man bliver scannet.

Ultralydsscanning er derfor meget velegnet til at vise lægen, hvor en eventuel vævsprøve skal tages fra.

Mammografibillede af brystet, hvor et lille jodkorn lyser op

Mammografi af et bryst, hvor et lille jodkorn (stregen) er blevet lagt ind før operation for at markere, hvor en lille, ikke følelig kræftknude sidder.

Billede fra en ultralydsscanning af brystet, der viser en knude med et lille jodkorn i

Billede fra ultralydsscanning af et bryst, hvor et lille jodkorn er blevet lagt ind før operation for at markere, hvor en lille, ikke følelig kræftknude sidder.

Læs mere om undersøgelser for brystkræft:

Undersøgelser for brystkræft


Læs mere:

Undersøgelser, diagnose og behandling af brystkræft:

Brystkræft (forsiden)

Læs alt om undersøgelser for kræft (generelt):

Undersøgelser for kræft


 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende