Undersøgelser og diagnose ved kræft i bugspytkirtlen

• Tis: Meget tidligt stadie uden spredning
• T1: Knudens største diameter er mindre eller lig med 2cm
• T2: Knuden er mellem 2 - 4 cm
• T3: Knuden er mere end 4 cm
• T4: Knuden er vokset udenfor bugspytkirtlen og ind i et eller flere større blodkar
• N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder.
• N1: Der er spredning til maksimalt tre lymfeknuder.
• N2: Der er spredning til fire eller flere lymfeknuder.
• M0: Der er ingen fjernmetastaser til andre organer.
• M1: Der er fjernmetastaser.

Eksempel:

For eksempel betyder T4 N1 M0, at kræften er vokset uden for bugspytkirtlen og ind i et blodkar, at den har spredt sig til højst tre lymfeknuder, men at der ikke er fundet spredning til andre organer.

CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens organer.

Ved en CT-scanning vil lægen ofte kunne se, om der er kræft i bugspytkirtlen, og hvor knuden i så fald sidder. Billederne vil også kunne vise, om kræften har bredt sig til andre organer og om den er vokset ind i de omkringliggende blodkar.

Hvis knuden i bugspytkirtlen er under 2 cm i diameter, eller bugspytkirtlen er betændt, kan knuden være vanskelig at finde ved en CT-scanning.

Før undersøgelsen skal man drikke et kontraststof, så galdegangene kan ses på røntgenbillederne. Under scanningen får man lidt mere kontraststof direkte i en blodåre på armen eller i hånden. CT-scanningen tager 10-30 minutter.

CT-scanning

Med en MR-scanning kan du få foretaget en undersøgelse af galdegangene og gangene i bugspytkirtlen, der kaldes MRCP (magnetisk resonans cholangio-pancreaticografi). MRCP bliver brugt til at afgøre, om kræften klemmer på galdegangene og bugspytkirtlens udførselsgang.

I MR-scanneren ligger man i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger mod det område af kroppen, der skal undersøges og registrere ekkoet, kan en computer omdanne signalet til et præcist og detaljeret billede af kroppens indre.

MR-scanningen tager omkring 30 minutter.

MR-scanning

EUS er den mest sikre metode til at be- eller afkræfte, om der er kræft i bugspytkirtlen.

Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører en lang, tynd, bøjelig kikkert gennem munden ned til tolvfingertarmen tæt på bugspytkirtlen. For enden af kikkerten sidder der et lille ultralydsapparat, som gør det muligt se, hvor dybt kræftknuden vokser, og om den har spredt sig til det omgivende væv. Ved undersøgelsen kan lægen også tage vævsprøver.

Undersøgelsen foregår ambulant uden indlæggelse, og du kan som regel få svar på undersøgelsen, inden du tager hjem igen. 

EUS kan også bruges til at vurdere og tage prøver fra mulige forstadier til kræft i bugspytkirtlen.

Endoskopisk ultralydsscanning

Vævsprøver (biopsi)

Hvis kræften afklemmer galdevejene og derfor medfører gulsot, kan du få lagt et lille rør (dræn) gennem det afklemte område. Så galden kan passere, og gulsoten bliver ophævet. Denne behandling foregår før selve kræftbehandlingen.  

ERCP er en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse af galdegange og udførselsgange fra bugspytkirtlen, hvor du får ført en tynd, bøjelig kikkert gennem munden ned til tolvfingertarmen. Derefter sprøjter lægen et kontraststof ind i udførselsgangen fra bugspytkirtlen og ind i den store galdegang, der kommer fra leveren.

Lægen kan også tage vævsprøver i galdevejene ved ERCP.

For bedre at kunne slappe af får du beroligende medicin og lokalbedøvende spray i svælget. ERCP-undersøgelsen foregår som regel ambulant uden indlæggelse og varer omkring 30 minutter.

Hvis kræftknuden sidder, så det ikke er muligt at foretage en ERCP, vil lægen i nogle tilfælde foretage en nærmere undersøgelse af galdevejene med metoden PTC. Det er en røntgenundersøgelse af galdevejene, hvor du får sprøjtet kontraststof direkte ind i en galdegang i leveren. I de fleste tilfælde foregår undersøgelsen i fuld bedøvelse.

Ved PTC fører lægen en tynd plastikslange gennem huden og ind i leverens galdegange. Herefter får du sprøjtet kontraststof gennem slangen, så det er muligt at se på røntgenbillederne, om kræften klemmer galdegangene. 

Ved PTC kan lægen også lægge et dræn igennem det snævre område af galdevejene og dermed få gulsoten til at forsvinde.

Hvis forundersøgelserne viser, at knuden kan opereres, vil du ofte før den egentlige operation få undersøgt bughulen med en kikkert ved en såkaldt laparoskopi.

En laparoskopi er en mindre operation, der foregår ved hjælp af en tynd kikkert med et kamera for enden.

Kikkertoperationen bliver foretaget gennem et lille snit på forsiden af maven. Med kikkerten kan kirurgen se kræftknuden, ultralydsscanne bugspytkirtlen og leveren samt tage vævsprøver. Lægen kan herudfra vurdere, om knuden kan bortopereres. 

Ved en laparoskopi får du pustet gas (CO2) ind i bughulen, for at lægen bedre kan få overblik. Gassen kan give luft og spændinger i maven, når du vågner efter bedøvelsen. Det kan eventuelt give skuldersmerter, der kan vare i nogle dage. Ubehaget kan lettes ved, at du bevæger dig, da dette hjælper til at få luften til at forsvinde. Ved en kikkertoperation er man indlagt i et døgn.  

Hvis det ikke er muligt at stille diagnosen kræft i bugspytkirtlen ved hjælp af de nævnte undersøgelser, kan det være nødvendigt at få foretaget en laparotomi.

En laparotomi er en operation, hvor kirurgen undersøger bugspytkirtlen, galdegangene, lever og omkringliggende væv. Det er også muligt at tage vævsprøver under operationen.

Hvis der bliver fundet kræft ved en laparotomi, og der ikke er tegn på spredning, kan kirurgen muligvis fjerne kræftknuden ved operationen.