Undersøgelser og diagnose ved kræft i bugspytkirtlen
Hvis der er mistanke om kræft i bugspytkirtlen, vil du få foretaget forskellige undersøgelser, f.eks. blodprøver og scanninger. Mange har uspecifikke symptomer, og vil derfor starte med at blive henvist til et Diagnostisk Pakkeforløb.
Sådan bliver du undersøgt hos din egen læge
Symptomer på kræft i bugspytkirtlen er ofte uspecifikke generelle symptomer som vægttab, mave- og rygsmerter, kvalme og træthed, og som regel vil din læge tage en række blodprøver. Nogle patienter med kræft i bugspytkirtlen har blodmangel, og leverens funktion kan være nedsat.
Du vil blive henvist direkte til yderligere undersøgelser i et pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen hvis:
- Du har gulsot uden forklaring
- Billeddiagnostiske undersøgelser viser en tumor i området af bugspytkirtlen
- Billeddiagnostiske undersøgelser viser en uafklaret skygge i bugspytkirtlen
- Der er mistanke om tilbagefald af kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarmen, galdegangene eller leveren
Da mange med kræft i bugspytkirtlen har uspecifikke symptomer, vil de blive henvist af egen læge til et såkaldt Diagnostisk Pakkeforløb. Forløbene er udviklet til at undersøge årsagen til uspecifikke symptomer, der kan skyldes alvorlig sygdom.
Hvis billeddiagnostiske undersøgelse her giver mistanke om kræft i bugspytkirtlen, vil din egen læge blive kontaktet og give dig besked om, at du hurtigt vil blive undersøgt i et pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen.
Undersøgelser på hospitalet
Udredningen for kræft i bugspytkirtlen kan foregå på en lokal kirurgisk afdeling, på en medicinsk afdeling eller i et diagnostisk center, der har en samarbejdsaftale med en højt specialiseret afdeling.
Udredningen har til formål at undersøge:
- om det drejer sig om kræft i bugspytkirtlen (diagnose)
- sygdommens stadie
- dine behandlingsmuligheder
De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Det er vigtigt at få afklaret sygdommens stadie - herunder om det er muligt at operere. Du vil derfor få taget nogle vævsprøver og blive scannet.
Vævsprøve
Hvis kirurgen vurderer, at kræften kan fjernes ved en operation, bliver knuden bortopereret og herefter sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop. Resultatet af vævsprøverne kan vise, om der er tale om kræft i bugspytkirtlen eller ej.
Hvis du ikke bliver opereret direkte, kan du få taget en vævsprøve ved en kikkertundersøgelse kombineret med ultralydsscanning (EUS). Her bliver kikkerten via munden ført gennem spiserøret ned til bugspytkirtlen. Vævsprøverne bliver sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop.
Læs mere:
Hvis vævsprøven viser kræft
Hvis der bliver fundet kræftceller i en vævsprøve fra bugspytkirtlen, vil du få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre steder.
Kræft i bugspytkirtlen inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Om sygdommen har spredt sig eller ej er nemlig afgørende for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
Undersøgelser til at stadieinddele kræft i bugspytkirtlen
Der er forskellige formål med undersøgelserne. Nogle undersøgelser har til formål at kortlægge nøjagtigt, hvor kræften befinder sig, så kirurgen kan planlægge operationen bedst muligt. Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om kræften er vokset ind i vævet omkring kræftknuden, eller om kræften har spredt sig.
Spredning via lymfebanerne sker først til lymfeknuderne i nærheden af bugspytkirtlen. Kræft kan sprede sig via lymfebanerne eller blodbanen til andre dele af kroppen.
TNM-systemet
TNM er et system, som bliver brugt internationalt, til at vurdere hvor udbredt kræften er, ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
- T beskriver, hvor stor knuden (tumor) er, og hvor dybt den er vokset
- N beskriver, om kræften er spredt til nærliggende lymfeknuder (nodes)
- M beskriver, om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser)
- Tis: Meget tidligt stadie uden spredning
- T1: Knudens største diameter er mindre eller lig med 2cm
- T2: Knuden er mellem 2 - 4 cm
- T3: Knuden er mere end 4 cm
- T4: Knuden er vokset udenfor bugspytkirtlen og ind i et eller flere større blodkar
- N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder.
- N1: Der er spredning til maksimalt tre lymfeknuder.
- N2: Der er spredning til fire eller flere lymfeknuder.
- M0: Der er ingen fjernmetastaser til andre organer.
- M1: Der er fjernmetastaser.
Eksempel:
For eksempel betyder T4 N1 M0, at kræften er vokset uden for bugspytkirtlen og ind i et blodkar, at den har spredt sig til højst tre lymfeknuder, men at der ikke er fundet spredning til andre organer.
Efter en eventuel operation revurderer kirurgen TNM-stadiet ud fra, hvad operationen har vist.
Lægerne bruger stadieinddelingen til at vurdere hvilken behandling, der vil have den bedste effekt. Den endelige behandling afhænger også af andre ting, f.eks. din almene tilstand og om du har andre sygdomme.
Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen
Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har bredt sig til andre dele af kroppen. Som regel bliver du scannet med ultralydsscanning, MR-scanning eller CT-scanning.
Hvis kræften har spredt sig til andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses.
Læs her om de forskellige undersøgelser for spredning:
CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens organer.
Ved en CT-scanning vil lægen ofte kunne se, om der er kræft i bugspytkirtlen, og hvor knuden i så fald sidder. Billederne vil også kunne vise, om kræften har bredt sig til andre organer og om den er vokset ind i de omkringliggende blodkar.
Hvis knuden i bugspytkirtlen er under 2 cm i diameter, eller bugspytkirtlen er betændt, kan knuden være vanskelig at finde ved en CT-scanning.
Før undersøgelsen skal man drikke et kontraststof, så galdegangene kan ses på røntgenbillederne. Under scanningen får man lidt mere kontraststof direkte i en blodåre på armen eller i hånden. CT-scanningen tager 10-30 minutter.
Med en MR-scanning kan du få foretaget en undersøgelse af galdegangene og gangene i bugspytkirtlen, der kaldes MRCP (magnetisk resonans cholangio-pancreaticografi). MRCP bliver brugt til at afgøre, om kræften klemmer på galdegangene og bugspytkirtlens udførselsgang.
I MR-scanneren ligger man i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger mod det område af kroppen, der skal undersøges og registrere ekkoet, kan en computer omdanne signalet til et præcist og detaljeret billede af kroppens indre.
MR-scanningen tager omkring 30 minutter.
EUS er den mest sikre metode til at be- eller afkræfte, om der er kræft i bugspytkirtlen.
Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører en lang, tynd, bøjelig kikkert gennem munden ned til tolvfingertarmen tæt på bugspytkirtlen. For enden af kikkerten sidder der et lille ultralydsapparat, som gør det muligt se, hvor dybt kræftknuden vokser, og om den har spredt sig til det omgivende væv. Ved undersøgelsen kan lægen også tage vævsprøver.
Undersøgelsen foregår ambulant uden indlæggelse, og du kan som regel få svar på undersøgelsen, inden du tager hjem igen.
EUS kan også bruges til at vurdere og tage prøver fra mulige forstadier til kræft i bugspytkirtlen.
Hvis kræften afklemmer galdevejene og derfor medfører gulsot, kan du få lagt et lille rør (dræn) gennem det afklemte område. Så galden kan passere, og gulsoten bliver ophævet. Denne behandling foregår før selve kræftbehandlingen.
ERCP er en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse af galdegange og udførselsgange fra bugspytkirtlen, hvor du får ført en tynd, bøjelig kikkert gennem munden ned til tolvfingertarmen. Derefter sprøjter lægen et kontraststof ind i udførselsgangen fra bugspytkirtlen og ind i den store galdegang, der kommer fra leveren.
Lægen kan også tage vævsprøver i galdevejene ved ERCP.
For bedre at kunne slappe af får du beroligende medicin og lokalbedøvende spray i svælget. ERCP-undersøgelsen foregår som regel ambulant uden indlæggelse og varer omkring 30 minutter.
Hvis kræftknuden sidder, så det ikke er muligt at foretage en ERCP, vil lægen i nogle tilfælde foretage en nærmere undersøgelse af galdevejene med metoden PTC. Det er en røntgenundersøgelse af galdevejene, hvor du får sprøjtet kontraststof direkte ind i en galdegang i leveren. I de fleste tilfælde foregår undersøgelsen i fuld bedøvelse.
Ved PTC fører lægen en tynd plastikslange gennem huden og ind i leverens galdegange. Herefter får du sprøjtet kontraststof gennem slangen, så det er muligt at se på røntgenbillederne, om kræften klemmer galdegangene.
Ved PTC kan lægen også lægge et dræn igennem det snævre område af galdevejene og dermed få gulsoten til at forsvinde.
Hvis forundersøgelserne viser, at knuden kan opereres, vil du ofte før den egentlige operation få undersøgt bughulen med en kikkert ved en såkaldt laparoskopi.
En laparoskopi er en mindre operation, der foregår ved hjælp af en tynd kikkert med et kamera for enden.
Kikkertoperationen bliver foretaget gennem et lille snit på forsiden af maven. Med kikkerten kan kirurgen se kræftknuden, ultralydsscanne bugspytkirtlen og leveren samt tage vævsprøver. Lægen kan herudfra vurdere, om knuden kan bortopereres.
Ved en laparoskopi får du pustet gas (CO2) ind i bughulen, for at lægen bedre kan få overblik. Gassen kan give luft og spændinger i maven, når du vågner efter bedøvelsen. Det kan eventuelt give skuldersmerter, der kan vare i nogle dage. Ubehaget kan lettes ved, at du bevæger dig, da dette hjælper til at få luften til at forsvinde. Ved en kikkertoperation er man indlagt i et døgn.
Hvis det ikke er muligt at stille diagnosen kræft i bugspytkirtlen ved hjælp af de nævnte undersøgelser, kan det være nødvendigt at få foretaget en laparotomi.
En laparotomi er en operation, hvor kirurgen undersøger bugspytkirtlen, galdegangene, lever og omkringliggende væv. Det er også muligt at tage vævsprøver under operationen.
Hvis der bliver fundet kræft ved en laparotomi, og der ikke er tegn på spredning, kan kirurgen muligvis fjerne kræftknuden ved operationen.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som mulig. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam
Udredning og behandling af kræft i bugspytkirtlen er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter bliver behandlet ens. Tværtimod bliver behandlingen skræddersyet til dig på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til, hvad du bedst tåler og selv er indstillet på.
Når de forskellige undersøgelser er udført, bliver resultaterne gennemgået i et ekspertteam, et såkaldt multidisciplinært team, MDT, som består af læger med speciale indenfor bugspytkirtel, galdegange og lever:
- Særligt uddannet kirurg
- Onkolog (kræftlæge med speciale i kemo- og strålebehandling)
- Røntgenlæge
- Leverlæge
Ved behov også:
- Forløbskoordinator (sygeplejerske, der er din personlige kontaktperson)
- Læge der diagnosticerer og behandler med radioaktive stoffer
- Patolog (læge der undersøger vævsprøver)
Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen kræft i bugspytkirtlen
Beslutningen om hvilken behandling du skal have tilbudt bliver taget på en regional MDT-konference på en kirurgisk afdeling, der er godkendt til at udføre operation af kræft i galdegange og bugspytkirtel.
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en specialist i bugspytkirtelkræft. Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.
Hos mange patienter med kræft i bugspytkirtlen er sygdommen på diagnosetidspunktet så udbredt, at det ikke umiddelbart er muligt at operere. Derfor vil den første behandling ofte være medicinsk, så kræftknuden bliver mindre.
Hvis der ikke er tegn på spredning af sygdommen, er det afgørende for valget af behandling, at lægerne vurderer muligheden for, om kræften kan fjernes ved operation, eventuelt ved medicinsk behandling inden operationen.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det i sidste ende altid din egen afgørelse, hvilken behandling du siger ja til. Ofte er der flere muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt, at du har en ven eller noget familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder bliver afprøvet. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.
Læs mere:
Guides til dig
Vi hjælper dig uanset din situation
Læs vores guides med emner, der er gode for dig at kende til - afhængig af din livssituation: