Gå til sygdomsliste

At leve med endetarmskræft

Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for endetarmskræft, og efter behandlingen er færdig. Her kan du læse om bl.a. kost, familieliv og arbejde.

At leve med endetarmskræft

Når man lever med en alvorlig sygdom som kræft, oplever mange at blive mere nærværende i nuet og sætte større pris på familien, vennerne og hverdagen.

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig, og nogle oplever, at reaktionen først kommer, når behandlingen er overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Arbejde under og efter kræftforløbet

Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.

Arbejde og kræft

Husk at se de gode ting i livet. Selv de små glæder, har lige pludselig stor betydning.

Kvinde med kræft, 30 år

Ændret kropsopfattelse

Det kan også være, at kroppen tilsyneladende er uændret, men at din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Om at leve med en stomi

Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til den – uanset om den er midlertidig eller permanent, og uanset om det er en ileostomi eller en kolostomi. Det tager tid at lære at passe stomien og finde de rigtige hjælpemidler.

Nogle har også brug for at få ændret deres kostvaner.

Det er ikke ualmindeligt, at du i den første tid måske føler ubehag ved stomien og helst vil afholde dig fra at være sammen med andre mennesker. Nogle synes, at det er svært at klæde sig ordentligt, fordi stomien er i vejen, eller er nervøse for, om stomien nu holder tæt, eller om den kan ses eller lugtes af andre.

Heldigvis lærer de fleste at leve med stomien og har en almindelig, aktiv hverdag.

Anni Nielsen lever et aktivt liv, selvom hun har fået stomi. Filmen viser, hvordan hun tackler hverdagen. 7:33 min.

Anni Nielsen lever et aktivt liv, selvom hun har fået stomi. Filmen viser, hvordan hun tackler hverdagen. 7:33 min.

Mad og drikke ved kolostomi

Hvis du har fået kolostomi har du stadig størstedelen af din tyktarm, som fungerer, når maden skal fordøjes. Du kan derfor som udgangspunkt spise en normal kost, dvs. fedtfattigt og fiberholdigt med groft brød, frugt og grønt fordelt på tre hovedmåltider og to mellemmåltider om dagen.

Det er vigtigt, du tygger maden grundigt og drikker rigeligt – cirka 2 liter i døgnet.

Mad og drikke ved ileostomi

Hvis du har fået en midlertidig ileostomi, kan du som hovedregel spise normalt, men da du ikke har en fungerende tyktarm til at absorbere væske, vil du opleve et større væsketab end normalt.

Hvis du har en permanent ileostomi efter fjernelse af hele tyktarmen, er madens vej gennem tarmen meget kortere. Det har betydning for, hvor meget næring kroppen når at optage og for afføringens konsistens i stomiposen.

Ved en ileostomi har man ikke tyktarmen til at absorbere væske fra det, man spiser og drikker, hvilket kan give væsketab. Derfor er det ekstra vigtigt at drikke rigeligt, særligt hvis man har mange og tynde afføringer, samt efter sport og under en hedebølge.

Du må gerne salte maden ekstra, fordi tyktarmen ikke er der til at absorbere salte, som kroppen har brug for.

Ved væsketab anbefales tilskud af bouillon eller pulveret Revolyt, som er et pulver med salt og sukker, som udrøres i vand (fås på apoteket). I sjældne tilfælde anbefales salttabletter.

Gode råd til at spise, når du har en ileostomi:

  • Spis langsomt og tyg maden ekstra godt
  • Indtag rigelig væske – mindst 2-3 liter dagligt
  • Spis flere små regelmæssige måltider i løbet af dagen
  • Undgå løg, asparges, melon, hvidkål, rødkål, blomkål, broccoli samt især tørrede ærter og bønner
  • Undgå store mængder øl og sodavand med kulsyre
  • Forsøg eventuelt et tilskud af HUSK® (psylliumfrøskaller), som fås på apoteket, hos Matas og i en del supermarkeder

Det kan for nogle være nødvendigt at berige maden med ekstra kalorier. Det afhænger af, om du har tabt dig og har svært ved at tage på efter at have fået en stomi:

Gode råd ved nedsat appetit og vægttab

Få hjælp hos stomisygeplejersken eller Stomiforeningen

Har du spørgsmål til eller problemer med din stomi, kan du kontakte en stomisygeplejerske på sygehuset. Mange forhandlere af stomiposer har også sygeplejersker ansat til at rådgive stomiopererede.

Stomiforeningen COPA

Mest for unge med stomi

Stomiguiden.dk er en guide for unge, der lige har fået stomi

stomiguiden.dk

Læs artikel i medlemsbladet 'tæt på kræft'
Ny hverdag efter endetarmskræft

Annelise Læssøe er 69 år og har haft kræft i 14 år. Hun lever med følger efter en operation for endetarmskræft. I artiklen fortæller hun om, hvordan livet nogle gange kan være svært, men hun formår at hjælpe sig selv og andre ved at dele sine erfaringer, blandt andet som formand for Patientforeningen for Tarmkræft og ved at være aktiv på Cancerforum.

Læs artiklen: Nogle gange bliver jeg lidt stille

tæt på kræft august 2014

Endetarmskræft og risiko for blodpropper i benene

Hvis man har en kræftsygdom, har man generelt en let øget risiko for at få blodpropper i de dybe vener i lægmuskulaturen, i låret eller i bækkenet, og kræft i tarmen medfører også i sig selv en vis øget risiko.

Søg straks læge ved symptomer på en blodprop, og få hurtig behandling.

Læs mere om symptomer og få gode til at forebygge blodpropper i benene:

Kræft og blodpropper

Sygdommen kan påvirke din seksualitet

Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten.

Seksualitet

Træning og genoptræning

Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Genoptræning

Kost og kræft

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.

Kost til kræftpatienter

Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer

Mentale teknikker og tro

Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.

Mentale redskaber

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan f.eks. tale med din læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere:

Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud

Offentlige rehabiliteringstilbud

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:

Sundhedstilbud

Mød andre i samme situation: 

Patientforening

Stomiforeningen COPA

Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

Cancerforum.dk

Alt om endetarmskræft

Endetarmskræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende