- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Endetarmskræft
- Behandling
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af endetarmskræft
Endetarmskræft behandles først og fremmest ved, at man får fjernet kræften ved en operation. I mange tilfælde vil man få strålebehandling og kemoterapi før operationen.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Hvilken slags behandling du skal have, afhænger af hvor i endetarmen knuden sidder, og om den er vokset igennem tarmvæggen.
Her kan du læse et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder for behandling ved endetarmskræft:
Strålebehandling og kemoterapi før operation
Om du skal have kemoterapi og strålebehandling før operationen afhænger af, hvor i endetarmen kræften sidder og af sygdommens stadium. Kemoterapi og strålebehandling før operation nedsætter risikoen for, at kræften kommer tilbage samme sted.
Strålebehandling og kemoterapi før operation for endetarmskræft
Operation
Ved operation af endetarmskræft fjerner lægen kræftknuden og noget af tarmen på begge sider af knuden. Læs om operationen:
Gennem de seneste 15 år har der været en klar forbedring i behandlingsresultaterne for endetarmskræft, så overlevelsen nu er bedre end for tyktarmskræft - selv om denne også er forbedret betydeligt.
Der er flere muligheder for behandling afhængig af knudens stadie. I nogle tilfælde får man blot strålebehandling eller mindre indgreb i endetarmen. Der foregår desuden intensiv forskning i organbevarende kirurgi og behandling.
Overlæge Ole Roikjær, Kirurgisk afdeling, Roskilde og Køge Sygehus
Stomi efter operationen?
Hvis det ikke er muligt at få syet tarmens ender sammen under operationen, kan det blive nødvendigt at få en stomi. For at undgå komplikationer efter operationen får nogle en midlertidig stomi. Læs mere:
Kemoterapi efter operationen
Du får tilbudt forbyggende kemoterapi efter operationen, hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne tæt på kræftknuden, for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Dette kaldes også adjuverende behandling:
Behandling af spredning
Hvis kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, vil langt de fleste blive tilbudt kemoterapi. Lægen vil også vurdere, om en operation med fjernelse af kræftknuden i tarmen vil kunne hjælpe.
Forsøgsbehandling
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:
Behandlingssteder
Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for endetarmskræft i Danmark:
Multidisciplinært behandlingsteam
Behandlingen af endetarmskræft sker i et tæt samarbejde mellem kirurg, billeddiagnostiker, patolog (som undersøger vævsprøver) og onkolog (medicinsk kræftlæge) i et såkaldt multidisciplinært team. Teamet planlægger behandlingen på baggrund af de undersøgelser, du har været igennem.
Behandlingen foregår på kirurgiske afdelinger specialiseret i tarmsygdomme i samarbejde med en onkologisk afdeling, der står for strålebehandling og kemoterapi.
I Danmark koordineres behandlingen af endetarmskræft af Danish Colorectal Cancer Group (DCCG).
Motion har positiv effekt, når man er i behandling for kræft
Både kræftsygdommen og behandlingen kan gøre dig træt og fysisk svækket - og bivirkninger fra behandlingen kan påvirke din livskvalitet.
Forskning har vist, at motion forbedrer kræftpatienters livskvalitet og styrker kroppen. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Læs også:
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd om sexlivet - når man har kræft:
Alt om endetarmskræft
Sidst ændret:11.03.2019
Overlæge Ole Roikjær (kirurg) og overlæge ph.d. Lars Henrik Jensen (onkolog) - begge fra Danske Colorectal Cancer Gruppe (DCCG).
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?