Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Stomi ved operation af endetarmskræft

Når man bliver opereret for endetarmskræft, fjerner kirurgen det stykke af tarmen, hvor kræftknuden sidder. Det er ikke altid muligt at få syet tarmens ender sammen igen, og derfor kan det blive nødvendigt at få anlagt en midlertidig eller permanent stomi.

Hvad er en stomi?

Stomi er en kunstig tarmåbning på maven, hvor igennem man tømmer sin afføring ud i en pose.

Ved operation for kræft i endetarmen kan det være nødvendigt at få en stomi, enten for at sikre at alt kræftvæv bliver fjernet (såkaldt radikal operation) - eller til beskyttelse af en sammensyning af tarmen efter at kræftknuden er blevet fjernet.

Når sammensyningen nogle måneder senere er stærk nok, kan stomien som regel lukkes igen, så afføringen kommer den normale vej ud. Det er en lille operation, der tager under en time og kun kræver et par dages indlæggelse.

Det kan tage tid at lære at passe stomien og finde de rigtige hjælpemidler. Men man kan leve et godt og aktivt liv med stomi.

To stomityper: Ileostomi og kolostomi

Ileostomi: Tyndtarmen føres ud gennem maveskindet (bugvæggen) til en stomi
Kolostomi: Tyktarmen føres ud gennem maveskindet (bugvæggen) til stomi

Den kunstige åbning føres gennem bugvæggen til overfladen af huden, så afføringen kan tømmes ud i en stomipose. Alle stomiposer har et kulfilter, så man ikke kan lugte en stomi.

Både en ileostomi og en kolostomi kan være midlertidig eller permanent.

Afmærkning af stomi før operationen

Hvis lægen før operationen vurderer, at det kan blive nødvendigt at anlægge en stomi, er det vigtigt på forhånd at afmærke placeringen på maven. Det gør man for at opnå det bedste resultat. En kolostomi placeres oftest på venstre side af maven. En ileostomi vil oftest blive placeret på højre side.

Det er en specialuddannet stomisygeplejerske eller en kirurg, der afmærker stomistedet. Stomiafmærkningen skal tegnes ind, mens du er i stående, liggende og siddende stilling.

Ved placering af stomi, er det vigtigt at tage hensyn til:

Hvilken del af tarmen, der skal opereres
Ribbenskant, hoftekam, navle, hudfolder og eventuelle ar
Områder, hvor tøj, bælter og bukselinning kan genere
Om posen sidder i vejen ved fysisk aktivitet og sport
At man selv let kan både se og nå posen

Personalet tager så vidt muligt hensyn til dine ønsker til placeringen af stomien og kan fortælle om de praktiske udfordringer, som er forbundet med at have en midlertidig eller permanent stomi.

Midlertidig stomi giver tarmen ro til at hele

For at undgå komplikationer efter en tarmoperation - især at sammensyningen af tarmen bliver utæt - vil man nogle gange få en midlertidig stomi. Det giver tarmen ro til at hele.

Den midlertidige stomi får man som regel fjernet 3-6 måneder senere ved en mindre operation, hvor tarmen syes sammen igen.

Tegningen viser tarmen, hvor knuden er fjernet. Der, hvor tarmen er skåret over, kan man se ind på den røde slimhinde. Det er det stykke tarm, der føres ud gennem maveskindet som en midlertidig stomi. Den nederste del af tarmen er lukket.

Tegningen viser tarmen, efter den er syet sammen efter en periode med midlertidig stomi.

Midlertidig kolostomi

En midlertidig kolostomi bliver især brugt ved akut operation for stop i tyktarmen pga. en knude eller ved hul på tarmen.

Efter at lægen har fjernet en knude i tarmen, kan det være for risikabelt at sy tarmenderne sammen. Der vil i mange tilfælde være en stor risiko for utæthed af sammensyningen. Derfor anlægges en midlertidig kolostomi.

I en del tilfælde kan tarmenderne sys sammen ved ny operation 3-6 måneder senere, så man ikke længere behøver en stomi.

Midlertidig ileostomi - almindelig ved operation for endetarmskræft

En midlertidig ileostomi anlægges ofte ved operation for endetarmskræft. Når kræftknuden er blevet fjernet, er der en risiko for utæthed af sammensyningen .

For at mindske konsekvenserne af en eventuel utæthed, 'afbrydes' afføringens vej ned gennem tarmen, ved at den nederste del af tyndtarmen føres ud på maven som en ileostomi.

Afføringen tømmes ud i en pose, og man undgår, at der kommer afføring ned til den nye sammensyning. Ileostomien vil oftest blive lukket igen ved en lille operation omkring 3-6 måneder senere.

En midlertidig ileostomi giver ikke mindre risiko for, at der opstår en utæthed, men en eventuel utæthed bliver mindre omfattende.

Akut stomi er ofte midlertidig

Hvis man bliver akut opereret for tarmkræft, kan det også være nødvendigt at få en akut stomi.

Akut operation er nødvendigt i de tilfælde, hvor der går hul i tarmen, så der opstår bughindebetændelse. Eller hvis kræftknuden har givet tarmslyng, og det ikke lykkes at lægge en stent, som kan give afføringen plads til at passere.

Begge tilstande er livsfarlige og kræver, at man bliver opereret med det samme.

En akut anlagt stomi er ofte midlertidig og kan som regel fjernes ved en ny operation 3-6 måneder senere. Det er en mindre operation, hvor man får tarmen opereret på plads igen, så afføringen kan komme ud gennem endetarmen.

Permanent stomi

En permanent stomi vil sige for resten af livet. Det kan være nødvendigt at få en permanent stomi (kolostomi), hvis:

Det ellers ikke er muligt at fjerne kræftknuden
Det er nødvendigt også at fjerne lukkemusklen for at fjerne al kræften
Kirurgen skønner, at der er stor risiko for utæthed efter sammensyning af tarmens ender

Ved en permanent stomi får man fjernet hele endetarmen og lukkemusklen ved operationen.

Nogle ønsker en stomi frem for en meget lav sammensyning og for at undgå risikoen for at udvikle low anterior resection syndrome (LARS) efter endetarmsoperationen.

LARS består i at man har hyppigere afføring, problemer med at gøre sig færdig og måske oplever at være utæt. Tilstanden kan i høj grad forringe ens livskvalitet, og være til mere gene end en stomi.

Hvis du får fjernet selve endetarmen, vil stomien blive anlagt på tyktarmen (en såkaldt kolostomi) og ført ud til en pose på maveskindet, i reglen nedadtil på venstre side af maven. En kolostomi producerer afføring i mængde og hyppighed nogenlunde som man kender det fra før operationen.

Hvis man undtagelsesvis får fjernet både tyk- og endetarmen, får man den nederste del af tyndtarmen ført ud som en blivende ileostomi, der i reglen placeres nedadtil på højre side af maveskindet. Afføringen føres igennem ileostomien til en pose på maven. Afføringen vil komme hyppigere og være tyndere end normal afføring, som regel ca. 1-1½ liter om dagen. Lige i begyndelsen er afføringen ofte helt tynd, men efter lidt tilvænning af tarmen bliver den mere grødet.

En permanent stomi er en sikker løsning, og er derfor ofte den bedste løsning hos ældre eller svækkede personer med andre alvorlige sygdomme.

Der hvor tarmen er skåret over, føres enden ud gennem maveskindet, så man kan se tarmens røde slimhinde.

Sådan kan en stomipose se ud.

Om at leve med en stomi

Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til stomien - uanset om den er midlertidig eller permanent. Læs mere om at leve med en stomi.

At leve med endetarmskræft

Få hjælp hos stomisygeplejersken eller Stomiforeningen COPA

Har du spørgsmål til eller problemer med din stomi, kan du altid kontakte din lokale stomisygeplejerske. Der findes stomiambulatorier landet over. Du kan finde det ambulatorium, der er tættest på dig på stomiforeningens hjemmeside copa:

Copa.dk - stomiambulatorier