Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Lungekræft, ikke småcellet |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger effekten af at kombinere forsøgsmidlet tiragolumab med atezolizumab, pemetrexed og carboplatin eller cisplatin ved behandling af patienter med ikke-småcellet lungekræft. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Tiragolumab er et forsøgsmiddel, der endnu ikke er godkendt til behandling alene eller i kombination med andre lægemidler. I dette forsøg undersøger lægerne effekt og bivirkninger ved tiragolumab, når man kombinerer det med stofferne atezolizumab og pemetrexed samt enten cisplatin eller carboplatin som behandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft. Forsøget er til patienter, hvor kræften har spredt sig eller er vokset så meget, at en operation ikke er mulig. Lægerne vil sammenligne effekten af kombinationsbehandlingen med effekten af en kombinationsbehandling bestående af placebo (stof uden virkning), pembrolizumab, pemetrexed samt enten carboplatin eller cisplatin. Tiragolumab, pembrolizumab og atezolizumab er såkaldte antistoffer og er også former for immunterapi. Hvad er antistoffer og immunterapi? Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling. Ved immunterapi lærer man immuncellerne at genkende kræftcellerne, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter specielle dele af immunsystemet til målrettet at bekæmpe kræftcellerne. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling. Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det. Læs mere om lodtrækningsforsøg og blindede forsøg: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe får forsøgsbehandling, mens den anden gruppe får standardbehandling. Forsøgsbehandling Standardbehandling Kontrol, afslutning og opfølgning Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, eller hvis bivirkningerne bliver for store. Den kan også ophøre, hvis du eller forsøgslægen vurderer, at det er bedst for dig at stoppe. Efter din sidste behandling starter en længerevarende opfølgningsperiode med kontrol ca. hver 3. måned. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det er muligt, at behandlingerne i forsøget kan give bivirkninger. Da tiragolumab er et forsøgsmiddel, kender lægerne endnu ikke alle bivirkninger, som kan forekomme. Din læge kan fortælle dig om bivirkninger observeret ved tidligere forsøg med mennesker eller laboratorieforsøg eller bivirkninger observeret ved lignende lægemidler. Du kan læse om kendte bivirkninger ved de andre stoffer, som indgår i forsøget, på minmedicin.dk: Pemetrexed (Alimta®, Pemetrexed “STADA”, m.fl.) Carboplatin (Carboplatin ”Accord”, Carboplatin “Fresenius Kabi”) Cisplatin (Cisplatin “Accord”, Cisplatin “Ebewe”) Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |