Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Behandling på tværs af kræftsygdomme |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger effekt og sikkerhed af kombinationsbehandling med immunterapistoffet Atezolizumab og lægemidlerne Mercaptopurine og Thioguanine ved behandling af patienter med solide tumorer. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Både er atezolizumab, mercaptopurine og thioguanine er godkendte lægemidler hver især, men er endnu ikke afprøvet og godkendt som kombinationsbehandling. I dette forsøg vil lægerne undersøge effekt og bivirkninger ved kombinationsbehandling med atezolizumab, mercaptopurine og thioguanine hos patienter med solide tumorer, hvor tidligere behandling ikke har haft en effekt. Solide tumorer er kræftknuder, der sidder i og stammer fra solidt væv. F.eks. bryst, lunge, lever, prostata etc. Mercaptopurine og thioguanine er såkaldte thiopuriner, der virker ved at øge antallet af mutationer i kræftcellerne, så immunforsvaret lettere kan genkende og bekæmpe kræftcellerne. Forsøget er opdelt i to delforsøg. I del A forsøger lægerne at finde frem til den optimale dosis af de forskellige lægemidler. Det sker ved, at forskellige grupper af patienter får forskellige doser. I del B undersøger lægerne nærmere den optimale dosis fundet i del A. Her får alle patienter den samme dosis. Hvad er antistoffer og immunterapi? Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling. Ved immunterapi lærer man immuncellerne at genkende kræftcellerne, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter specielle dele af immunsystemet til målrettet at bekæmpe kræftcellerne. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er det, man kalder et fase 1 forsøg. Det betyder, at forskerne forsøger at finde ud af, hvordan stofferne i kombination virker på den menneskelige organisme. Man forsøger derfor først at finde den rette dosis af kombinationen (del A) – det vil sige den dosis, og som patienten kan tåle uden at få for svære bivirkninger. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse. Hvis du egner dig til at deltage i forsøget, starter du på behandlingen. Din læge kan fortælle dig, om du har mulighed for at indgå i del A eller del B af forsøget. Det har betydning for, hvilken dosis af de forskellige lægemidler du skal have. Uanset delforsøg får du atezolizumab hver 3. uge direkte i dine blodårer gennem et drop. Mercaptopurine tages som tabletter én gang dagligt og thioguanine tages som flydende opløsning én gang dagligt. Undervejs i forsøget skal du jævnligt til kontrol, så lægerne kan holde øje med, hvordan du reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Hvis du har gavn af behandlingen, kan du få den i op til 24 måneder. Efter din sidste behandling skal du til et afsluttende besøg på hospitalet. Herefter starter en længerevarende opfølgningsperiode med jævnlige kontrolbesøg. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det er muligt, at behandlingen i forsøget kan give bivirkninger. Du kan læse om kendte mulige bivirkninger ved atezolizumab og mercaptopurin på minmedicin.dk: Mercaptopurin (Purimmun, Xaluprine, Mercaptopurin ”Abacus Medicine”) Kendte bivirkninger ved thioguanine inkluderer:
Din læge kan uddybe bivirkningerne for dig og fortælle dig om mindre almindelige bivirkninger ved thioguanine. Det er muligt, at bivirkningerne forstærkes, eller at der opstår andre bivirkninger, når flere lægemidler kombineres. Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |