Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis endetarmskræften har spredt sig til andre dele af kroppen, findes der flere forskellige behandlingsmuligheder, f.eks. kemoterapi, operation eller antistofbehandling.
Endetarmskræft kan have spredt sig allerede på diagnosetidspunktet. Sygdommen kan også komme igen på et senere tidspunkt (tilbagefald).
Kræft, der har spredt sig, kaldes metastaser.
Sygdommen kan sprede sig til lymfeknuderne. Den kan også sprede sig til lever og lunger eller til andre organer (fjernmetastaser).
Hvis der ikke er tegn på sygdom andre steder end i lever eller lunger, kan man eventuelt få fjernet metastaserne ved en operation. Nogle gange får man også kemoterapi før operationen.
I de senere år er udsigten til at blive rask efter operation af metastaser i lever eller lunger blevet betydeligt forbedret.
Hvis der ikke er mulighed for at få opereret metastaserne, kan man blive behandlet med en aflastende operation eller kemoterapi.
Hvis kræften har bredt sig og forsnævrer tarmen - enten på diagnosetidspunktet eller senere - kan en operation gøre din tilstand bedre.
Hvis kræftknuden er vokset, og tarmen lukker til, så der opstår stop for tarmindholdet, skal man have en aflastningsoperation.
Selvom det ikke er muligt for kirurgen at fjerne kræften helt, får mange det betydeligt bedre efter operation.
En stent er et lille rør, der kan skabe passage gennem kræftknuden, hvis den blokerer passagen gennem tarmen.
Målet med behandlingen er at fjerne al kræften i bughulen. Behandlingen er operation (cytoreduktiv kirurgi), hvor al synlig kræft fjernes, hvorefter bughulen skylles med varm kemoterapi (HIPEC) for at fjerne eventuelle tilbageværende kræftceller. Læs mere om behandlingen:
Kemoterapi er en mulighed, når man med sikkerhed ved, at endetarmskræften har spredt sig til et eller flere organer. Hos de fleste er det muligt at få sygdommen til at gå i ro eller måske svinde ind for en periode.
Kemoterapi kan både lindre symptomer fra endetarmskræften og forlænge levetiden betydeligt.
Kemoterapi alene kan ikke fjerne sygdommen helt. Det kan kun lade sig gøre, hvis alt kræftvæv kan opereres bort. Det kan nogle gange lade sig gøre, hvis der kun er enkelte metastaser i lever, lunge eller bughule.
I samarbejde med lægen skal du finde frem til den behandling, der er bedst til dig. Lægen kender til sygdommen og behandlingerne, mens du skal fortælle, hvad der er vigtigt for dig i behandlingsforløbet.
Desuden spiller det ind, om man i øvrigt er rask, dvs. om man har hjerte- eller lungeproblemer, og om nyrefunktion er i orden.
Der kan eventuelt blive mulighed for operation efter 3-4 måneders kemoterapi i de tilfælde, hvor operation ikke er mulig på det tidspunkt diagnosen stilles.
Da behandlingen med kemoterapi kan være belastende, er det vigtigt, at du sammen med lægen løbende tager stilling til, om du får nok gavn af kemoterapien.
Lægen udfører en række undersøgelser, ofte CT-scanning og blodprøver, før man bliver sat i gang med kemoterapi ved spredning. Undersøgelserne gentages med to til tre måneders mellemrum gennem hele behandlingsforløbet for at kontrollere, at kemoterapien har den ønskede effekt.
Hvis sygdommen forværres, er det tegn på, at kræftcellerne er modstandsdygtige over for den givne form for kemoterapi. Så skal man stoppe med kemoterapien.
Til behandling af endetarmskræft benyttes 5-Flourouracil (5-FU), capecitabin tabletter, irinotecan og oxaliplatin.
Kræft kan sprede sig til bughulen og bughinden (peritoneal karcinose) ved flere forskellige kræftformer, og ses især ved tyk- og endetarmskræft, kræft i bugspytkirtlen, kræft i mavesækken og kræft i æggestokkene.
PIPAC kan være en mulighed, hvis kræften ikke kan fjernes ved operation, eller hvis man ikke har gavn af standardkemoterapi. Behandling med kemoterapi direkte ind i bughulen gennem en kikkertoperation en skånsom og livsforlængende mulighed. Målet med behandlingen er ikke at helbrede sygdommen, men at holde den i ro og at forbedre din tilstand.
Gennem to små huller i bugvæggen får man via en kikkert pumpet forstøvet kemoterapi ind i bughulen, så en sky af kemoterapi dækker hele overfladen af bughinden. På den måde får man en høj koncentration direkte på metastaserne, og man får kun en tiendedel af den dosis kemoterapi, som man normalt får, hvis kemoterapien bliver givet i en blodåre. Derfor medfører PIPAC langt færre bivirkninger end almindelig kemoterapi.
Behandlingen er i Danmark samlet på Odense Universitetssygehus. Læs mere om Odense PIPAC Center:
Bevacizumab, cetuximab og panitumumab er såkaldte monoklonale antistoffer, der virker ved at angribe de vækstfremmende mekanismer i kræftcellerne. De virker ikke godt alene, men kan i nogle tilfælde forstærke effekten af kemoterapi.
Disse to antistoffer virker på samme måde. Behandling med antistofferne cetuximab og panitumumab kræver, at kræftcellerne ikke har genvarianter i de såkaldte RAS gener, da varianter i disse gener medfører, at antistofferne ikke virker.
Undersøgelse for RAS varianter foretages på væv, som er blevet fjernet ved operation eller den biopsi, der blev taget, da diagnosen blev stillet.
Behandling med antistoffet bevacizumab virker ved at hæmme dannelsen af nye blodkar i kræfttumorer.
Man får ofte bevacizumab sammen med oxaliplatin og 5-FU eller med capecitabin.
Strålebehandling kan lindre smerter ved kræft i endetarmen. Det bruges i de tilfælde, hvor kræftknuden ikke kan fjernes ved operation, eller hvis kræften er vokset ind i f.eks. haleben eller nerver.
Strålebehandling kan også komme på tale, hvis sygdommen har spredt sig til andre knogler (knoglemetastaser).
Læs mere om behandling af kræft, der har spredt sig til knoglerne, leveren eller lungerne: