Gå til sygdomsliste

Behandling ved spredning af endetarmskræft

Hvis endetarmskræften har spredt sig til andre dele af kroppen, findes der flere forskellige behandlingsmuligheder, f.eks. kemoterapi, operation eller antistofbehandling.

Endetarmskræft kan have spredt sig allerede på diagnosetidspunktet. Sygdommen kan også komme igen på et senere tidspunkt (tilbagefald).

Kræft, der har spredt sig, kaldes metastaser.

Hvor spreder endetarmskræft sig typisk til?

Sygdommen kan sprede sig til lymfeknuderne. Den kan også sprede sig til lever og lunger eller til andre organer (fjernmetastaser).

Operation af metastaser i lever og lunger

Hvis der ikke er tegn på sygdom andre steder end i lever eller lunger, kan man eventuelt få fjernet metastaserne ved en operation. Nogle gange får man også kemoterapi før operationen.

I de senere år er udsigten til at blive rask efter operation af metastaser i lever eller lunger blevet betydeligt forbedret.

Hvis der ikke er mulighed for at få opereret metastaserne, kan man blive behandlet med en aflastende operation eller kemoterapi.

Aflastende operation hvis kræften forsnævrer tarmen

Hvis kræften har bredt sig og forsnævrer tarmen - enten på diagnosetidspunktet eller senere - kan en operation gøre din tilstand bedre.

Hvis kræftknuden er vokset, og tarmen lukker til, så der opstår stop for tarmindholdet, skal man have en aflastningsoperation.

Selvom det ikke er muligt for kirurgen at fjerne kræften helt, får mange det betydeligt bedre efter operation.

Forskellige former for aflastende operation:

  • Man kan få fjernet det syge stykke tarm
  • Hvis kræften forsnævrer tarmen, kan man i nogle tilfælde få ledt afføringen ud via en stomi
  • Eventuel tilbagevendende blødning fra knuden kan stoppes med laser-behandling
  • Man kan få brændt en passage gennem knuden ved hjælp af laser og få lagt en stent (et lille rør, der holder tarmen åben) gennem knuden. Så kan tarmen holdes åben, og afføringen kan komme igennem

En stent er et lille rør, der kan skabe passage gennem kræftknuden, hvis den blokerer passagen gennem tarmen.

Kræft, der har spredt sig til bughulen, kan fjernes med operation og lokal kemoterapi

Målet med behandlingen er at fjerne al kræften i bughulen. Behandlingen er operation (cytoreduktiv kirurgi), hvor al synlig kræft fjernes, hvorefter bughulen skylles med varm kemoterapi (HIPEC) for at fjerne eventuelle tilbageværende kræftceller. Læs mere om behandlingen:

Fjernelse af spredning med operation og lokal kemoterapi

Kemoterapi ved endetarmskræft, der har spredt sig

Kemoterapi er en mulighed, når man med sikkerhed ved, at endetarmskræften har spredt sig til et eller flere organer. Hos de fleste er det muligt at få sygdommen til at gå i ro eller måske svinde ind for en periode. 

Kemoterapi kan både lindre symptomer fra endetarmskræften og forlænge levetiden betydeligt.

Kemoterapi alene kan ikke fjerne sygdommen helt. Det kan kun lade sig gøre, hvis alt kræftvæv kan opereres bort. Det kan nogle gange lade sig gøre, hvis der kun er enkelte metastaser i lever, lunge eller bughule.

Kemoterapi bruges til at lindre gener fra endetarmskræften, hvis: 

  • En operation ikke er mulig
  • Der stadig er kræftvæv tilbage efter operationen
  • Der er sket tilbagefald efter operationen

Valg af den bedste behandling er individuelt

I samarbejde med lægen skal du finde frem til den behandling, der er bedst til dig. Lægen kender til sygdommen og behandlingerne, mens du skal fortælle, hvad der er vigtigt for dig i behandlingsforløbet.

Desuden spiller det ind, om man i øvrigt er rask, dvs. om man har hjerte- eller lungeproblemer, og om nyrefunktion er i orden.

Der kan eventuelt blive mulighed for operation efter 3-4 måneders kemoterapi i de tilfælde, hvor operation ikke er mulig på det tidspunkt diagnosen stilles.

Tal med lægen om fordele og ulemper ved behandlingen

Da behandlingen med kemoterapi kan være belastende, er det vigtigt, at du sammen med lægen løbende tager stilling til, om du får nok gavn af kemoterapien.

Lægen udfører en række undersøgelser, ofte CT-scanning og blodprøver, før man bliver sat i gang med kemoterapi ved spredning. Undersøgelserne gentages med to til tre måneders mellemrum gennem hele behandlingsforløbet for at kontrollere, at kemoterapien har den ønskede effekt.

Hvis sygdommen forværres, er det tegn på, at kræftcellerne er modstandsdygtige over for den givne form for kemoterapi. Så skal man stoppe med kemoterapien.

Kemoterapi der bruges ved endetarmskræft

Til behandling af endetarmskræft benyttes 5-Flourouracil (5-FU), capecitabin tabletter, irinotecan og oxaliplatin.

Læs om medicinens virkning og bivirkninger:

Fluoruracil

Capecitabin

Irinotecan

Oxaliplatin

Eksperimentel lindrende kemoterapi ved spredning til bughulen (PIPAC)

Kræft kan sprede sig til bughulen og bughinden (peritoneal karcinose) ved flere forskellige kræftformer, og ses især ved tyk- og endetarmskræft, kræft i bugspytkirtlen, kræft i mavesækken og kræft i æggestokkene. 

PIPAC kan være en mulighed, hvis kræften ikke kan fjernes ved operation, eller hvis man ikke har gavn af standardkemoterapi. Behandling med kemoterapi direkte ind i bughulen gennem en kikkertoperation en skånsom og livsforlængende mulighed. Målet med behandlingen er ikke at helbrede sygdommen, men at holde den i ro og at forbedre din tilstand.

Gennem to små huller i bugvæggen får man via en kikkert pumpet forstøvet kemoterapi ind i bughulen, så en sky af kemoterapi dækker hele overfladen af bughinden. På den måde får man en høj koncentration direkte på metastaserne, og man får kun en tiendedel af den dosis kemoterapi, som man normalt får, hvis kemoterapien bliver givet i en blodåre. Derfor medfører PIPAC langt færre bivirkninger end almindelig kemoterapi.

Behandlingen er i Danmark samlet på Odense Universitetssygehus. Læs mere om Odense PIPAC Center:

Odense PIPAC Center (OPC)

Antistoffer kan i nogle tilfælde forstærke effekten af kemoterapi

Bevacizumab, cetuximab og panitumumab er såkaldte monoklonale antistoffer, der virker ved at angribe de vækstfremmende mekanismer i kræftcellerne. De virker ikke godt alene, men kan i nogle tilfælde forstærke effekten af kemoterapi.

Antistofbehandling med cetuximab (Erbitux®) og panitumumab (Vectibix®)

Disse to antistoffer virker på samme måde. Behandling med antistofferne cetuximab og panitumumab kræver, at kræftcellerne ikke har genvarianter i de såkaldte RAS gener, da varianter i disse gener medfører, at antistofferne ikke virker.

Undersøgelse for RAS varianter foretages på væv, som er blevet fjernet ved operation eller den biopsi, der blev taget, da diagnosen blev stillet.

Læs mere om antistoffernes virkning og bivirkninger:

Cetuximab (Erbitux®)

Panitumumab (Vectibix®)

Antistofbehandling med bevacizumab (Avastin©)

Behandling med antistoffet bevacizumab virker ved at hæmme dannelsen af nye blodkar i kræfttumorer.

Man får ofte bevacizumab sammen med oxaliplatin og 5-FU eller med capecitabin.

Læs mere om antistoffernes virkning og bivirkninger:

Bevacizumab (Avastin®)

Lindrende strålebehandling ved spredning af endetarmskræft

Strålebehandling kan lindre smerter ved kræft i endetarmen. Det bruges i de tilfælde, hvor kræftknuden ikke kan fjernes ved operation, eller hvis kræften er vokset ind i f.eks. haleben eller nerver.

Strålebehandling kan også komme på tale, hvis sygdommen har spredt sig til andre knogler (knoglemetastaser).

Behandling af metastaser

Læs mere om behandling af kræft, der har spredt sig til knoglerne, leveren eller lungerne:

Knoglemetastaser

Levermetastaser

Lungemetastaser


Alt om behandling af endetarmskræft:

Behandling af endetarmskræft (overblik)

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende