Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af endetarmskræft er ofte en kombination af stråler, kemoterapi og operation. Hvilken behandling, du får tilbudt afhænger af sygdommens stadium, der fastlægges ud fra scanningerne. Nogle kan gå direkte til operation, mens kemoterapi og strålebehandling før operationen hos andre kan nedsætte risikoen for, at kræften i endetarmen kommer tilbage samme sted, og dermed forbedre chancen for helbredelse.
Du får tilbudt operation uden forudgående behandling, hvis du har endetarmskræft i tidligt stadium (T1 eller T2, eller T3 hvor knuden sidder i de øverste to tredjedele af endetarmen).
Det er nemlig ikke muligt at påvise nogen gevinst af kemoterapi og strålebehandling forud for operationen ved kræft i tidlige stadier.
Valget af behandling vil altid basere sig på en helhedsvurdering af din situation, men som hovedregel gælder at:
Man får behandlingen alle hverdage i knap 6 uger, og den består af kemoterapi og 28 gange strålebehandling. I nogle tilfælde vælger lægen, at man får kort strålebehandling over 5 dage men med større stråledoser.
Kemoterapien består af stoffet capecitabin. Det gives som flere store og små tabletter morgen og aften på de dage, hvor man også får strålebehandling. Kemoterapien ophører ved strålebehandlingens afslutning.
Læs mere om medicinen, der bliver brugt til kemoterapien:
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Strålebehandlingen gives 5 dage om ugen i knap 6 uger. Selve strålebehandlingen er smertefri.
De fleste patienter vil navnlig mod slutningen af forløbet opleve bivirkninger i form af diarré og undertiden kvalme. De fleste patienter har forholdsvis beskedne bivirkninger.
Strålebehandling kan give træthed, påvirkning af huden, rumlen i maven, kvalme og diarré.
Det er almindeligt at have kvalme i timerne lige efter en strålebehandling af maveregionen. Kvalme kan afhjælpes med kvalmestillende medicin og dæmpes ved f.eks. at sutte på syrlige bolsjer.
Hvis du har et familiemedlem eller en ven med til behandlingen, kan de måske også hjælpe til at aflede opmærksomheden. Kvalme med eller uden opkastning hører som regel op, når strålebehandlingen er afsluttet.
Hudpåvirkningen kan give rødme og svie. Den opstår langt fra hos alle og kommer først lidt inde i forløbet.
Diarré er en meget almindelig bivirkning, når tarmen bliver bestrålet. Tarmproblemerne kan begynde efter nogle få behandlinger og kan vare i op til to måneder efter afsluttet behandling. Nogle får vedvarende gener i form af afføring flere gange om dagen, tendens til tyndere afføring end tidligere og rumlen i maven.
Der findes forskellige former for forebyggende og stoppende medicin mod diarré, men nogle gange kan en omlægning af kosten også hjælpe på problemet. Det er vigtigt, at man ikke eksperimenterer på egen hånd – spørg derfor personalet til råds.
Strålebehandling er en form for røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig.
Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
For at knuden skal nå at blive så lille som muligt, bliver du først opereret 6-8 uger efter, at kemoterapien og strålebehandlingen er afsluttet.
I nogle tilfælde svinder kræftknuden helt ind efter strålebehandling og kemoterapi. I de tilfælde kan lægen anbefale opfølgning i stedet for operation. Opfølgningen vil være med scanninger, kikkertundersøgelse og undersøgelse af tarmen med en finger.
Det kan også forsøges at give helbredende strålebehandling, hvis du ikke kan eller vil opereres.
Sidst ændret:31.01.2023
Professor, dr. med. Hans Bjarke Rahr (kirurg) og overlæge ph.d. Lars Henrik Jensen (onkolog) - begge fra Danske Colorectal Cancer Gruppe (DCCG).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17