Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kontrol efter endetarmskræft

Når du har afsluttet din behandling for endetarmskræft, bliver du som regel tilbudt at møde til kontrol. Kontrollen foregår ambulant, hvilket vil sige, at man ikke skal indlægges.

Fra kontrol til opfølgningsprogrammer

Den 1. juni 2015 startede opfølgningsprogrammer for bl.a. endetarmskræft. Programmerne skal erstatte de nuværende kontroller efter behandling for kræft.

Nye kræftpatienter, der afslutter behandling, vil blive fulgt efter de nye opfølgningsprogrammer i takt med, at de træder i kraft. Patienter, der er i et kontrolforløb, vil overgå til et opfølgningsforløb, første gang de møder til kontrol, efter programmet er trådt i kraft.

Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.

Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Kontrollen efter endetarmskræft foregår som regel på den afdeling, hvor du er blevet opereret. Kontrol foregår ambulant, det vil sige uden at man skal indlægges. Ved kontrolbesøgene taler man med lægen og bliver undersøgt.

Kontrolforløbet - efter operation af endetarmskræft - har tre formål:

At kontrollere, om der er opstået en ny kræftknude i tarmen
At kontrollere, om kræften har spredt sig til andre organer (fjernmetastaser)
At man kan stille spørgsmål og får hjælp ved evt. symptomer eller gener

Kontrol for om der er opstået en ny kræftknude i tarmen

Hvis du har fået fjernet al endetarmskræften ved operation, vil du blive tilbudt en kikkertundersøgelse (koloskopi) senest tre måneder efter operationen for at sikre, at der ikke er polypper eller andre knuder i tarmen. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis du har fået foretaget en koloskopi forud for operationen.

Derefter vil du ved kontrollerne blive undersøgt for, om der er opstået en ny polyp (forstadie til kræft) eller en ny kræftknude i tarmen. Det sker ved, at du får foretaget en kikkertundersøgelse (koloskopi). Hvis der ikke bliver fundet en ny kræftknude, foregår kontrollen hvert femte år, indtil du fylder 75 år. Risikoen for nye knuder er på det tidspunkt lille.

Hvis der derimod bliver fundet polypper eller en ny knude, fjernes disse, og kontrollen foregår hvert tredje år eller hvert femte år afhængig af polyptypen.

Kontrol for, om kræften har spredt sig til andre organer (fjernmetastaser)

Man bliver kontrolleret for, om kræften har spredt sig til andre organer, ved at få foretaget en CT-scanning af brysthulen og maven (bughulen). Kontrollen sker 1 og 3 år, efter du er blevet opereret. Hvis kontrolundersøgelserne ikke viser tegn på kræft, foretages der ikke flere CT-scanninger.

Der er ingen øvre aldersgrænse for tilbuddet om kontrol for fjernmetastaser.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt din praktiserende læge.

Spørgsmål til lægen

Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.

Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: Ventetid på kontrol. Jeg tror altid, det vil være svært.

Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.
Kvinde, tidligere kræftpatient

Fortæl lægen om symptomer eller gener

Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Hvis symptomerne er tegn på tilbagefald er det vigtigt, at diagnosen stilles hurtigt.

Husk derfor at fortælle lægen om f.eks. afføringsforstyrrelser, vandladningsbesvær eller seksuelle problemer.

Behandling af bivirkninger eller gener

Lægen vil forsøge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener.

Man kan også få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og man kan blive henvist til andre fagpersoner, som kan hjælpe.

Hvis du har problemer med din stomi, kan du ofte få en samtale med en stomisygeplejerske, som kan hjælpe.

Gode råd om at gå til opfølgning

Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til opfølgningsmøder, og hvilke undersøgelser du skal igennem ved opfølgningsbesøgene
Spørg, om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår
Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste opfølgningsmøde, og giv denne viden videre til lægen
Tag gerne en pårørende eller en ven med til besøgene. Det er en god støtte for mange