- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedIn
Google+Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Symptomer på endetarmskræft
De mest almindelige symptomer på kræft i endetarmen er blodig og slimet afføring. Desuden kan en knude i endetarmen give smerter og besvær med at tømme tarmen, når man går på toilettet.
Kræft i endetarmen kan have mange symptomer. Fælles for dem alle er, at du godt kan have symptomerne, uden at det nødvendigvis er kræft.
Gå til læge, hvis du oplever:
- Blod - med eller uden slim - i afføringen
- Sortfarvet afføring
- Anderledes afføringsvaner, der står på i mere end en måned
- Skiftevis forstoppelse og tynd afføring i mere end en måned
- En fornemmelse af, at tarmen ikke tømmes ordentligt, når du er på toilettet
- Smerter ved afføring
- Luft i tarmene eller ondt i maven i mere end en måned
- Blodmangel, vægttab eller feber i lang tid uden grund
Hvis lægen får mistanke om kræft i endetarmen, vil du blive undersøgt hos en speciallæge eller på et sygehus.
Symptomerne behøver ikke være kræft, men det er vigtigt, at du kontakter din læge, så du kan blive undersøgt.
Blod fra tarmen kan have forskelligt udseende
Frisk, rødt eller ældre mørkerødt blod kan sidde uden på afføringen, være blandet i afføringen eller komme ud som blodigt slim.
Hvis det bløder kraftigt, kan der være hele klumper af blod (koagler). Det kan også være, at man opdager frisk blod i wc-kummen eller på toiletpapiret.
En lille blødning, der ikke kan ses med det blotte øje, kan afsløres, hvis lægen undersøger afføringen med en kemisk test.
Akutte symptomer
Symptomerne kan også opstå akut i form af stærke smerter i maven på grund af tarmstop (tarmslyng) eller i form af bughindebetændelse som følge af hul på tarmen. I så fald skal man opereres straks.
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Det kan være almindelige fordøjelsesproblemer
Mavepine, diarré og forstoppelse, der hurtigt går over igen, er fordøjelsessymptomer, alle kommer ud for.
Bliv ikke nervøs, hvis du har lidt mavebesvær en gang i mellem. Men tag nye og konstante symptomer alvorligt.
Fælles for symptomerne er, at du godt kan have dem uden at have kræft. Men du bør gå til læge, hvis du er i tvivl, så lægen kan udelukke kræft.
Alt om endetarmskræft
Sidst ændret 20.09.2016
Overlæge Niels Jespersen og overlæge Flemming Hansen, Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?