Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
De mest almindelige symptomer på kræft i endetarmen er blodig og slimet afføring. Desuden kan en knude i endetarmen give smerter og besvær med at tømme tarmen, når man går på toilettet.
Kræft i endetarmen kan have mange symptomer. Fælles for dem alle er, at du godt kan have symptomerne, uden at det nødvendigvis er kræft.
Hvis lægen får mistanke om kræft i endetarmen, vil du blive undersøgt hos en speciallæge eller på et sygehus.
Symptomerne behøver ikke være kræft, men det er vigtigt, at du kontakter din læge, så du kan blive undersøgt.
Frisk, rødt eller ældre mørkerødt blod kan sidde uden på afføringen, være blandet i afføringen eller komme ud som blodigt slim.
Hvis det bløder kraftigt, kan der være hele klumper af blod (koagler). Det kan også være, at man opdager frisk blod i wc-kummen eller på toiletpapiret.
En lille blødning, der ikke kan ses med det blotte øje, kan afsløres, hvis lægen undersøger afføringen med en kemisk test.
Symptomerne kan også opstå akut i form af bughindebetændelse som følge af hul på tarmen. I så fald skal man opereres straks.
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Mavepine, diarré og forstoppelse, der hurtigt går over igen, er fordøjelsessymptomer, alle kommer ud for.
Bliv ikke nervøs, hvis du har lidt mavebesvær en gang i mellem. Men tag nye og konstante symptomer alvorligt.
Fælles for symptomerne er, at du godt kan have dem uden at have kræft. Men du bør gå til læge, hvis du er i tvivl, så lægen kan udelukke kræft.
Her på cancer.dk får du gratis viden om kræft. Viden som du ikke kan finde på dansk andre steder på nettet. Siderne bliver til takket være danskernes private støtte. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer nemlig fra det offentlige.
Sidst ændret:25.02.2019
Overlæge Ole Roikjær (kirurg) og overlæge ph.d. Lars Henrik Jensen (onkolog) - begge fra Danske Colorectal Cancer Gruppe (DCCG).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17