Skip navigation

Hjernetumor­foreningen: Netværksgruppe for pårørende

Hvis du er pårørende til en hjernetumorpatient og har lyst til at møde andre i en lignende situation, er du velkommen i Hjernetumorforeningens netværksgruppe. Vi mødes i Kræftrådgivningen i København.

Denne netværksgruppe er for dig, der er pårørende til en patient med hjernetumor. Her har du mulighed for at møde andre pårørende og vende stort og småt med andre, som står i en lignende situation.

Vi deler erfaringer, opbygger sociale netværk og allervigtigst: Vi er der for hinanden, hvis og når der er behov for det. Netværksgruppen er et trygt sted og du er velkommen, hvis du vil møde andre pårørende. Det kræver ikke tilmelding.

Netværket er arrangeret af Hjernetumorforeningen. Vi mødes en gang om måneden. For yderligere oplysninger om gruppen kan du kontakte Mette Bruun-Pedersen på e-mail: mettebp@hjernetumorforeningen.dk