Skip navigation

Hjernetumor­foreningen: Netværksgruppe for patienter

Hvis du er hjernetumorpatient og har lyst til at møde andre i en lignende situation, er du velkommen i Hjernetumorforeningens netværksgruppe. Vi mødes i Kræftrådgivningen i København.

Denne netværksgruppe er for kræftpatienter med hjernetumorer, som har lyst til at mødes og tale med andre hjernetumorpatienter. 

Vi deler erfaringer, opbygger faglige og sociale netværk og allervigtigst: Vi er der for hinanden, hvis og når der er behov for det. Netværksgruppen er et trygt sted og du er velkommen, hvis du vil møde andre i en lignende situation. Det kræver ikke tilmelding.

Netværket er arrangeret af Hjernetumorforeningen. Vi mødes en gang om måneden. For yderligere oplysninger om gruppen kan du kontakte Mette Bruun-Pedersen:

E-mail: mettebp@hjernetumorforeningen.dk