Skip navigation

Yoga og afspænding for kræftpatienter og pårørende

Dette yogatilbud er for alle, der har eller har haft kræft inde på livet som patient eller pårørende. Vi tilpasser øvelserne til deltagernes fysiske formåen.

Dette tilbud er for dig, der har eller har haft en kræftsygdom, og dine pårørende. Her kan I prøve yoga og afspænding, og mærke den positive indvirkning, det kan have på krop og sind under og efter et kræftforløb.  

Yoga: Her arbejder vi både med kroppen, åndedrættet og tankerne. Vi laver fysiske stræk- og styrkeøvelser og klassiske yogastillinger. Det foregår alt sammen i et roligt tempo og indenfor kroppens egne grænser. Vi arbejder meget med koncentrerede bevægelser, som er med til at øge kropsbevidstheden.

Afspænding: Afspændingen hjælper til at slappe af i hele kroppen. Det giver ro, og du får mulighed for også at påvirke sind og tanker.

Øvelserne tilpasses efter deltagernes fysiske formåen. Vi benytter madrasser samt nogle enkle hjælpemidler. Det er rart at have løstsiddende, lunt tøj og sokker på. Er du i tvivl, om yoga er noget for dig, er du velkommen til at møde op og prøve.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Vi maks. har plads til 8 personer pr. gang. For at sikre plads til nye brugere, kan tilbuddet benyttes i en begrænset periode.