Spring navigation over

Gruppe for børn mellem 8 og 13 år, som har en kræftsyg forælder

Kræftrådgivningen i Aabenraa tilbyder et sted, hvor børn med kræftsyge forældre kan mødes og dele oplevelser, tanker og følelser med hinanden.

 

Hvem kan deltage?

Børn mellem 8 og 13 år, der har en kræftsyg forælder.

Hvad kan forventes af forløbet?

Det kan være meningsfuldt og rart for barnet at møde andre børn, der står i en lignende situation. Barnet kan føle sig genkendt i de tanker og følelser, som det måske tumler rundt med, og det kan blive nemmere for barnet at forstå sine egne reaktioner og bekymringer.

I Børnegruppen er der plads til at dele det svære - og plads til hverdagssnak og grin. Der vil indgå forskellige aktiviteter og lege for blandt andet at styrke sammenholdet.

Gruppen ledes af en rådgiver, der sørger for trygge og genkendelige rammer. 

Tilmelding og praktisk information: 

Tilmelding til børnegruppen kræver en forsamtale med en rådgiver. Ved interesse i deltagelse i gruppen, sker anmodning om tilmelding via linket nedenfor (eller i boksen), hvorefter kræftrådgivningen vil kontakte dig og aftale en tid til en forsamtale. Hvis vi bliver enige om, at tilbuddet passer, kan deltagelse ske. 

Du er også velkommen til selv at kontakte kræftrådgivningen på tlf.: 70 20 26 72 | e-mail: aabenraa@cancer.dk for at finde tid til en samtale. 

Gruppen mødes hver anden uge a 1,5 timers varighed i Kræftrådgivningen i Aabenraa.