Hvad kan du forvente?
I netværket Stærke Kræfter, som er et nyt stærkt kræft-fællesskab i Sønderjylland, møder du andre nuværende eller tidligere kræftpatienter mellem 18 og 42 år. Her er der mulighed for at dele tanker, stille spørgsmål, grine og bakke hinanden op i det svære. Nogle gange spiser vi sammen, andre gange spiller vi eller hvad vi nu finder på.
Den 12. februar skal vi sammen pynte og spise nybagte fastelavnsboller.
Hvem kan deltage?
Netværket er for personer mellem 18 og 42 år, som enten har eller har haft en kræftdiagnose, eller som lider af senfølger efter kræftbehandling.
Praktisk information og tilmelding:
Netværket mødes en gang om måneden i Kræftrådgivningen i Aabenraa fra kl. 17.00-19.00.
Du tilmelder dig ved at klikke på tilmeld-knappen nederst på siden - den linker videre til Facebooksiden, hvor du også kan læse mere om netværket - eller klik nedenfor. Tilmelding kan også ske på tlf. 70 20 26 72.