Undervisningen tager udgangspunkt i klassiske yogaøvelser med inddragelse af forskellige vejrtræknings- (pranayama), afspændings- og meditationsteknikker.
Det foregår alt sammen i et roligt tempo, og tilpasses til den enkelte deltagers fysiske formåen og grænser.
Vi øver os i at være til stede på yogamåtten og skabe ro i nervesystemet, så krop og tanker kan slappe af og dermed styrke vores fysiske og mentale sundhed.
Medbring passende tøj og kom i god tid
Du skal have tøj på, du kan bevæge dig i, og som ikke strammer nogen steder. Vi anbefaler et par tykke sokker og en varm trøje til afspændingen.
Vi har yogamåtter og andet udstyr til yogatimen, men du er også meget velkommen til at medbringe din egen yogamåtte eller tæppe.
Medbring en vandflaske.
Max 6 deltagere.
Du skal komme ti minutter før, så der er ro i lokalet, når vi går i gang – dvs. mød op kl. 10.50 og vi går i gang kl. 11.00
Hvornår: Uge 19-21: Mandag og torsdag kl. 10.50 - 12.15
Sted: Kræftrådgivningen i Aalborg, Steenstrupsvej 1, 9000 Aalborg
Tilmeld: aalborg@cancer.dk
Din yogalærer: Susie Rasmussen
Susie er 54 år, bor i Aalborg. Susie er certificeret yogalærer (RYS200 Yogaaliance)
Hun har selv kræft inde på livet og selv mærket, hvordan yoga kan være en medspiller under og efter et kræftforløb.