Et kræftforløb kan være krævende både fysisk og mentalt, og det kan have stor indflydelse på både livskvalitet, familieliv, arbejdsliv og socialt liv. Mange oplever efter kræft et forandret liv, som sætter spor hos både kræftramte og pårørende.
Målet for dette undervisningsforløb er, at kræftramte, og dem som er tæt på en med kræft, sammen får ny viden, redskaber og mulighed for at udveksle erfaringer med andre i samme situation.
Forløbet er derfor både for nuværende og tidligere kræftpatienter, pårørende og dig, der er påvirket af senfølger efter kræft.
Praktisk information
Forløbet er bygget op om temaer på seks undervisningsgange, hvor erfarne rådgivere fra Kræftrådgivningen bl.a. kommer omkring følgende temaer:
- Fysiske påvirkninger (søvn, energi, nerveskader mm)
- Psykiske påvirkninger (angst, frygt for tilbagefald, sorg og tab)
- Sociale påvirkninger (arbejdsliv, relationer og nye roller, samliv)
- Eksistentielle påvirkninger (accept, erkendelse, håb, drømme og vilkår)
Tid og sted
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Aarhus seks onsdage kl. 10-13 på følgende datoer:
- 17. september
- 24. september
- 1. oktober
- 8. oktober
- 22. oktober
- 29. oktober
Tilmelding
Tilmelding kræver en kort forsamtale med en rådgiver.
Du kan henvende dig i Kræftrådgivningen i Aarhus mandag-torsdag mellem kl. 10-16, eller fredag mellem kl. 10-13 for en forsamtale.
For mere information om forløbet er du også altid velkommen til at kontakte os på tlf. 70 20 26 89.