Spring navigation over

Kom til åbent hus

Vi er tilbage i vores hus i KR Herlev - kom og hils på!

Kære brugere, frivillige og samarbejdspartnere

Vi vil gerne invitere jer til åbent hus i Kræftrådgivningen Herlev.

Hen over sommeren har vi fået lagt nye gulve i hele huset og etableret et digitalt bibliotek på førstesalen. Her kan man lytte til Kræftens Bekæmpelses podcast eller fordybe sig i en bog i vores smukke og helende arkitektoniske rammer.

Alt det vil vi rigtig gerne vise jer – og derfor håber vi, at I har lyst til at kigge forbi torsdag den 23. oktober kl. 14.00–16.00 i Kræftrådgivningen i Herlev.

Vi byder på kaffe og kage, og så giver vi naturligvis også en rundvisning i huset, hvis der er stemning for det.

Har I tid og lyst, er I velkomne til at blive og også deltage i Knæk Cancer-arrangementet, som finder sted samme aften. 

Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag sammen med jer.

De bedste hilsner
Alle os i Kræftrådgivningen Herlev