Dagens program
Kl. 15.00-16.00: Kaffe og kage
Kl. 15.00-18.00: Lysposer til TÆND ET LYS kan købes (50kr) og dekoreres
Kl. 15.00-18.00: Lav et morsekodearmbånd med dit helt særlige budskab
”Oversæt” morsealfabetets prikker og streger til perler og sammensæt et armbånd, hvor dit håb, din tanke eller dit personlige budskab fremgår. Materialer, morsealfabeter og vejledning er til rådighed ved smykke designer Christina Møller.
Kl. 15.30-16.15: Guidet meditation eller gåtur (1. runde)
Prøv en guidet meditation eller få en guidet tur i Sundhedsskoven med husets ”Walk and talk”-gruppe.
16.30-17.15: Guidet meditation eller gåtur (2. runde)
Prøv en guidet meditation eller få en guidet tur i Sundhedsskoven med husets ”Walk and talk”-gruppe.
Kl. 17.30-18.30: Huset byder på et let måltid (kræver tilmelding)
Kl. 19.00-20.00: Foredrag ved Jeanette Varberg (kræver tilmelding)
I “Onkos” (2024), bogen som foredraget baserer sig på, har Jeanette Varberg dedikeret sig til at grave dybt ind i kræftens historie og undersøge dens tidlige rødder. Hvad vi opdager er bemærkelsesværdigt - selv dinosaurerne led af kræft, og sygdommen blev først beskrevet i oldtidens Egypten. Gennem foredraget tager Jeanette os med på en rejse gennem årtusinder, hvor hun ikke kun udforsker sygdommens historie, men også ærligt og modigt deler sit eget kræftforløb.
OBS: Der er begrænsede pladser til foredraget – meld dig til senest 16. oktober. Foredraget foregår i Auditoriet på Bjerget, Vejle Sygehus. Adressen er Beriderbakken 4, Bygning S, 7100 Vejle (vær opmærksom på, at der er mange trapper op til foredragssalen).
Kl. 20.15-21.00: Lysceremoni og fællessang ved kræftrådgivningen
Stafet for Livet i Vejle har arrangeret en rørende og smuk lysceremoni, hvor vi tænder lysposerne og støtter dem, der kæmper mod kræft, og mindes dem, vi har mistet. Der vil være sang og musik ved Peter Stub sammen med lystalen, som i år holdes af Jeanette Varberg.