Spring navigation over

Højtlæsning og hygge

Har du lyst til at mødes med andre ligesindede og dele oplevelsen af en god fortælling? Så er dette tilbud om højtlæsning og hygge lige noget for dig.

Vi mødes over en kop kaffe eller te og får læst en novelle højt af en litteraturformidler fra biblioteket. Undervejs holder vi pauser og snakker om det, der er blevet læst højt. Med udgangspunkt i teksten skaber vi rum til at tale om både de små og store ting i livet. Du er også velkommen til blot at læne dig tilbage og nyde oplæsningen – der er ikke krav om, at du deltager i samtalen.  Det kræver ingen forberedelse eller kendskab til litteratur at være med.

De sundhedsfremmende effekter af metoden Guidet Fælleslæsning er påvist i flere studier. De har vist, at metoden har en signifikant positiv effekt på stress, angst og depression. Deltagelse modvirker også ensomhed. 

Holdet er for kræftpatienter, pårørende og efterlevende. Tilbuddet laves i samarbejde med Aabenraa bibliotek og Aabenraa Kommunes Sundhedscenter.

Praktisk information:

I foråret afholder vi højtlæsning og hygge 8 tirsdage fra kl. 15-16.30 i Kræftrådgivningens lokaler. Søndergade 7, 6200 Aabenraa
Det er gratis, helt uforpligtende og kræver ingen tilmelding. Du behøver ikke deltage alle 8 gange for at være med.

Mødedatoerne er: 7/4, 14/4, 21/4, 28/4, 5/5, 12/5, 19/5 og 26/5. 

Ved spørgsmål kan enten Katja eller Line kontaktes. De er litteraturformidlere fra biblioteket og vil på skift være dem, der står for højtlæsningen. 

Katja Petersen                                 Line Drewsen 
28607864                                         24524374
knpe@aabenraa.dk                        ldre@aabenraa.dk