Vi er en gruppe kvinder, der alle er ramt af kræft og har brug for et netværk, hvor der er plads til at tale frit om sygdommen, behandlingen, tankerne og følelserne. Vi snakker og hygger os sammen hen over en kop kaffe og te.
Netværket er et åbent netværk, hvor der løbende kommer nye deltagere til. Alle kvinder med kræft er velkomne, og alle i netværket kan byde ind med idéer til, hvad vi kan bruge vores netværk til. Skal vi tage på ture? Skal vi læse en bog? Skal vi lave noget kreativt? Det kan vi selv forme. Vigtigst er, at vi sammen har et fællesskab at finde støtte i.
Praktisk information:
Vi mødes en gang månedligt i Kræftrådgivningen i Esbjerg. Det er den anden onsdag i måneden kl. 10-12. Netværket er åbent for alle kvinder med kræft, og det kræver ikke tilmelding at deltage.
Tovholdere for netværket er frivillige kvinder, der selv har kræft inde på livet. Du er meget velkommen til at kontakte Kræftrådgivningen i Esbjerg, hvis du har spørgsmål eller vil høre nærmere om netværket.
Vi glæder os til at se dig!