Spring navigation over

Stærkere krop efter kræft – træning og afspænding for mænd

Har du efter kræftforløbet udfordringer med kroppen, for eksempel stramt væv, smerter, træthed eller spændinger?

I denne session arbejder vi roligt og konkret med kroppen, så du kan få mere bevægelighed, mindre ubehag og bedre kontakt til din krop igen.

Vi laver enkle øvelser, der blandt andet kan hjælpe dig til at:

  • løsne stramt væv og spændte muskler
  • få mere ro i kroppen og bedre søvn
  • øge styrke, smidighed og overskud i hverdagen

Undervisningen består af rolige øvelser på gulv eller stol, let selvmassage og afspænding. Alle øvelser tilpasses din dagsform og eventuelle fysiske begrænsninger, så du kan være med uanset udgangspunkt. Du behøver ikke være smidig eller vant til at træne.

Du får også nogle enkle øvelser med hjem, som du kan bruge til at holde kroppen mere smidig og rolig i hverdagen.

Forløbet ledes af frivillig Annesophia, kropsterapeut og psykolog.

Praktisk information

Der er plads til 8 deltagere, så der er god tid til den enkelte.

Medbring:

  • praktisk, løstsiddende tøj, du kan bevæge dig frit i
  • en vandflaske

Tilmeld dig nedenfor.