Spring navigation over

Temaeftermiddag for ambassadører: Søvnforstyrrelser blandt mennesker berørt af kræft

Søvnforstyrrelser er meget udbredte blandt mennesker berørt af kræft. Denne temaeftermiddag giver dig som fagprofessionel, viden, værktøjer og øvelser, du kan bruge i din kliniske praksis med patienterne. NB: Du kan kun tilmede dig temadagen, hvis du er inviteret.

Kære sygeplejersker, kræft- og forløbskoordinatorer på Herlev hospital, i kommunerne og på hospice

Søvnforstyrrelser er meget udbredte blandt mennesker berørt af kræft. Både sygdommen, behandlingen og den følelsesmæssige belastning kan påvirke nattesøvnen markant, og dermed funktionsevnen og livskvaliteten negativt. Som sundhedsprofessionelle møder vi patienter og pårørende, der kan have brug for konkret og omsættelig vejledning og samtaler om søvnforstyrrelser. Denne temaeftermiddag giver dig viden, værktøjer og øvelser, du kan bruge i din kliniske praksis.

Oplægsholder er Tine Thers Hansen, Rådgiver i Kræftrådgivningen i Herlev. Tine er uddannet indenfor den kognitive og metakognitive adfærdsterapeutiske retning og udvikler af søvnkurserne i Kræftrådgivningen.

Tine vil have fokus på søvnfremmende vaner, håndtering af bekymringer og simple afspændings- og kognitive teknikker, der kan anvendes i praksis.

  • Du får et overblik over søvnfremmende vaner og adfærdsstrategier, der kan forbedre søvnkvalitet – forankret i den kognitive adfærdsterapi.
  • Du lærer at identificere, rammesætte og arbejde med tanker og bekymringer, der forstyrrer nattesøvnen.
  • Du afprøver enkle øvelser til afspænding og kognitiv omstrukturering, der kan vejledes videre til patienter.

Vi serverer kaffe, the og kage i pauserne

Med de årlige temaeftermiddage giver vi jer mulighed for at dele viden inden for kræftområdet og takker jer, fordi I vil være vores ambassadører i jeres daglige arbejdsliv. 


Tilmeld dig senest den 8. juni 2026 på. 

Vi glæder os til at se dig 😊 

Venlig hilsen                
Rådgiver Lotte Jakobsen og Camilla Lindhardt
Kræftrådgivningen i Herlev
Tlf: 2647 3775/ 2760 2907