Spring navigation over

Energi og Motion – for kræftpatienter og færdigbehandlede

Træning på hold ledet af fysioterapeutstuderende. For dig med kræftrelateret træthed eller andre bivirkninger/senfølger, der ønsker at finde energi til at dyrke motion sammen med ligestillede.

Kræftrådgivningen i Næstved er lige nu praktikplads for en gruppe fysioterapeutstuderende, som tilrettelægger et holdtræningsforløb med fokus på forebyggelse, vedligeholdelse og motorik.

Holdet varetages derfor af de fysioterapeutstuderende, som har viden om generel holdtræning, men ikke individuel kræftbehandling og træning i relation dertil.

Hvem kan deltage?

Holdtræningsforløbet er måske noget for dig, hvis du:

  • Oplever udpræget træthed/fatique i forbindelse med din kræftbehandling
  • Har kræftrelateret træthed/fatique som en senfølge efter din kræftbehandling
  • Finder det udfordrende at vedligeholde din kondition under kræftbehandling

Du skal have et ok fra din behandlingsansvarlige læge eller egen praktiserende læge i forhold til, at du må træne med moderat til høj intensitet. 

Tid og sted

Træningsforløbet finder sted fra uge 13 til 23 i Kræftrådgivningen i Næstved. Det vil sige, at du tilmelder dig et forløb på 10 uger, hvor vi træner en gange om ugen.

Første træning i forløbet er torsdag den 26. marts fra kl. 9.00 til 10.00. 

Tilmelding

Tilmelding til forløbet kræver en forsamtale med en rådgiver. Hvis du er interesseret i at deltage, skal du anmode om tilmelding via linket nedenfor (eller i boksen), hvorefter kræftrådgivningen vil kontakte dig og aftale en tid til en samtale. Hvis vi bliver enige om, at tilbuddet passer godt til dig, kan du deltage i forløbet.

Du er også velkommen til at kontakte kræftrådgivningen for mere information eller tilmelding på tlf. 70 20 26 46.

Vi glæder os til at høre fra dig!