De Syngende Nyheder
- med journalist, pianist og fhv. P1-chef Anders Kinch-Jensen
Et underholdende og musikalsk foredrag med fællessang, hvor vi hiver sange ud af nyhederne og nyheder ud af sangene – og krydrer det hele med satire og et jazzet klaverakkompagnement.
Kom og få et spændende indblik i fortælleteknikkens kvaliteter, hvor vi leger med forskellen på at formidle viden i den mundtlige fortælletradition og i nyhedsjournalistikken.
Foredraget er båret af fortællelyst, humor, musikalitet og sangglæde – og bygger på Anders Kinch-Jensens viden og erfaring inden for journalistik, medier, fællessange og fortælletraditioner.
Praktisk information
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Odense kl. 14.00.
Det kræver tilmelding at deltage.
Arrangementet er gratis - og der er kaffe, te og hjemmebag.