Dette tilbud er for dig, der har eller har haft en kræftsygdom, og dine pårørende. Her kan I prøve yoga og afspænding, og mærke den positive indvirkning, det kan have på krop og sind under og efter et kræftforløb.
Yoga: Her arbejder vi med kroppen, åndedrættet og indre ro. Vi laver blid hatha yoga kombineret med bløde yin yoga stræk. Det foregår i et roligt tempo og indenfor kroppens egne grænser. Vi arbejder med blide og styrkende bevægelser og med fokus på vejrtrækningen, som kan hjælpe dig med at give slip og være tilstede i nuet.
Afspænding: Vi slutter af med afspænding og meditation som er med til at skabe ro og harmoni.
Øvelserne tilpasses efter deltagernes fysiske formåen. Vi benytter madrasser samt nogle enkle hjælpemidler. Det er rart at have løstsiddende, lunt tøj og sokker på. Er du i tvivl, om yoga er noget for dig, er du velkommen til at møde op og prøve. Da yoga er på eget ansvar, kan det anbefales at du evt. taler med din læge om begrænsninger eller forholdsregler ved deltagelse i yoga
Tilmelding er ikke nødvendig.
Vi maks. har plads til 8 personer pr. gang.
For at sikre flow og kontinuerlig plads til nye brugere, beder vi om opmærksomhed på, at tilbuddet benyttes i en periode på max. 6 måneder.